10 finalister til Better with Less designkonkurrencen
Den finske emballageproducent Metsä Board har i år modtaget 146 bidrag fra 28 lande til konkurrencen om at designe mere miljøvenlige løsninger til nogle af de mest anvendte forbrugsemballager
Af Lisbeth Petersen
En amerikaner, en filippiner, en kineser, en italiener, to mexicanere, en polak, to tyskere og en østriger er gået videre til finalen i den internationale designkonkurrence for såvel etablerede designere som designstuderende.
Blandt finalebidragene er materialebesparende barberbladsemballage, en æske, som kan bruges som dukke-og kæledyrsvugge, mælke- og juicekarton som er let at affaldssortere efter brug og en fleksibel fastfoodemballage, som kan formes til forskellige serveringer.
Fælles for flere af de nye designs er, at emballagerne har en dobbelt funktion, og at de har udskiftet plast med mere bæredygtige materialer.
Den tidligere vinder af Better With Less, Ilkka Harju, som i dag er ansat i Metsä Board og medlem af juryen, siger:
- Bidragenes kvalitet og den meget internationale gruppe af deltagere er imponerende. Det har været let at se, at vi i helt forskellige dele af verden, deler samme bekymring for miljøet. Behovet for at finde alternativer til plastik, er en realitet.
Vinderne af konkurrencen kåres i marts.
Se alle de 10 finalistbidrag her