Vink Plast udvider med maskiner til signmarkedet
Med nye agenturer for printmaskiner kan Vink Plast nu med rette kalde sig for totalleverandør til reklamesektoren
SKILTE Digitale printmedier og beskyttelses- og lamineringsfolier i plast har i 40 år været en del af Vink Plast sortiment. Nu øger de fokus på signmarkedet og reklameindustrien med en udvidelse af sortimentet til også at omfatte printmaskiner (både flatbed og almindelige medieprintere), lamineringsudstyr samt monteringsstationer. I den forbindelse blev Lars Nielsen tidligere i år ansat som produktchef for digitale printmedier, skriver nyhedsmediet AGI:- Med Vinks sortiment og styrke på markedet samt tilføjelsen af nogle af Europas største spillere på markedet, som fx Roland DG og norske Rollover, står vi nu rigtig godt rustet til at brede os yderligere på markedet, siger Lars Nielsen.
- Samtidig kan Vink Plast nu med rette kalde sig for totalleverandør til reklamesektoren. Det vil komme vores kunder til glæde i form af øget service, bedre kvalitet og pakkeløsninger som imødekommer alle deres behov i én forretningsgang, fortæller Lars Nielsen.
-jk
Foto: Vink Plast er ny forhandler af flatbedprintere, bl.a. som her fra norske Rollover.