Tetra Pak opfører pilotanlæg til barriereteknologiTetra Pak opfører anlæg til ny papirbaseret barriereteknologi.

Tetra Pak opfører pilotanlæg til barriereteknologi

Tetra Pak investerer 450 mio.kr. i anlæg til udvikling af et innovativt aseptisk emballagemateriale, hvor lag af papirbaseret barriere erstatter aluminiumsfolie

Tetra Pak tager endnu et stort skridt mod næste generation emballagematerialer med en investering på 450 mio. kr. i et nyt pilotanlæg for papirbaseret barriereteknologi i Lund, Skåne.

Den nye løsning øger brugen af fossilfrit indhold i kartonen og kan i kombination med brug af plantebaserede polymerer betyde en reduktion af CO2-aftrykket med op til 43%.

Det skriver Tetra Pak i en pressemeddelelse.

Som led i virksomhedens langsigtede ambition om at udvikle verdens mest bæredygtige fødevareemballage har Tetra Pak introduceret en innovativ løsning for aseptiske drikkekartoner, hvor det traditionelle lag af aluminiumsfolie erstattes med en papirbaseret barriere. 

Det betyder, at papirandelen i drikkekartonen øges til ca. 80 %. I kombination med brug af plantebaserede polymerer får det andelen af mere bæredygtige materialer i kartonen til at udgøre op til 92 % og reducerer dermed CO2-aftrykket med op til 43 %.

Forenklingen af strukturen fra tre til to hovedmaterialer – papir og polymerer – forventes samtidigt at give fordele i forhold til genanvendelse af højkvalitetsfraktioner af både fiber og ikke-fiber.

For at fremskynde udviklingen af det nye emballagemateriale investerer Tetra Pak nu 60 mio. euro i et nyt pilotanlæg for papirbaserede barrierer i Lund. 

Her vil kunderne kunne få værdifuld indsigt i den nye løsning gennem hele produktionsrejsen – fra fremstillingen af barrieren til produktion af emballagemateriale og de færdigfyldte kartoner.

Pilotanlægget placeres i Lund, som er valgt takket være tæt tilknytning til eksisterende forskning og materialeudvikling, et nært samarbejde med Lund Universitet og adgang til avancerede testfaciliteter på MAX IV-forskningscenteret.

Joakim Tuvesson, Vice President Materials & Package hos Tetra Pak, kommenterede: 

- Ved at udvide vores faciliteter og styrke strategiske partnerskaber er det vores mål at gøre den innovative papirbaserede barriere tilgængelig for flere kunder og fremskynde deres overgang til brug af bæredygtige emballagematerialer. 

- Vi ser frem til at starte produktionen og byde de første kunder velkommen til det nye pilotanlæg i første kvartal af 2027.

Investeringen er en del af Tetra Paks beslutning om at investere cirka 100 millioner euro årligt frem til 2030 i udviklingen af bæredygtige emballageløsninger. 

Verdens første aseptiske drikkekarton med en papirbaseret barriere blev lanceret i 2023 sammen med et portugisisk mejeriselskab og satte en ny standard for bæredygtig emballage. 

Den innovative løsning blev tildelt Resource Efficiency-prisen ved Sustainable Packaging News Awards 2024.

-hawin

27/1 2026
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso