Supermarkeders mængderabat fører til madspild(Foto: Eduardo Soares, Unsplash)

Supermarkeders mængderabat fører til madspild

Et nyt studie afslører en uheldig effekt af supermarkedernes populære ''2 for 1''-tilbud: De får os nemlig ikke bare til at købe mere – de får os også til at smide mere mad ud

Madspild er et enormt globalt problem – både økonomisk og klimamæssigt. FN estimerer, at en tredjedel af al mad går til spilde.

I samarbejde med otte svenske supermarkeder har to forskere derfor undersøgt, hvordan forskellige typer tilbud påvirker vores indkøb og madspild.

Og resultatet er klart: Mængdetilbud øger salget med næsten 20% – men fører også til mere madspild i hjemmet.

Fra butik til skraldespand
I forsøget blev over 43.000 køb af friske grøntsager (primært agurker og broccoli) analyseret. Når kunder blev præsenteret for et “2 for X kr.”-tilbud, købte de markant mere end dem, der så et enkelt tilbud som “1 for X kr.”.

Men en opfølgende spørgeskemaundersøgelse viste, at maden fra mængdetilbuddene oftere endte i skraldespanden.

- Folk tror, de sparer penge – men ender med at købe mere, end de kan nå at spise, forklarer Christina Gravert, lektor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet.

Sammen med Milica Mormann, lektor ved Southern Methodist University, står hun bag studiet, som peger på, at vi ofte handler på autopilot.

- Når vi ser et tilbud, tolker vi det som en anbefaling – og det føles nemmere at tage to end at overveje, om vi faktisk har brug for det. Det kaldes en ’default-effekt’ – vi vælger det, der virker som standard, forklarer Christina Gravert.

To simple løsninger
Forskerne testede også to enkle måder at mindske overkøb:

1. Gør besparelsen tydelig – vis f.eks. “Normalpris: 15,95 kr.” ved siden af tilbuddet.

2. Brug en venlig påmindelse – f.eks. en taleboble på skiltet: “Jeg kommer gerne med hjem, hvis du spiser mig.”

Begge tiltag reducerede salget med 9–11% i forhold til mængdetilbuddet – uden at ændre prisen. Det viser ifølge forskerne, at små ændringer i markedsføring kan gøre en stor forskel.

- Supermarkeder spiller en større rolle, end vi måske tror. Og vi har to klare anbefalinger til dem: Drop mængdetilbud på letfordærvelige varer som grøntsager. Brug nudging til at hjælpe forbrugerne med at tænke sig om, foreslår Christina Gravert.

Endelig nævner forskerne, at politisk regulering vil være oplagt, hvis frivillige tiltag ikke slår til.

-hawin

Undersøgelsen er publiceret i Scientific Reports. Læs den HER

 

24/6 2025
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso