Stor skuffelse over sammenbrud på plastmødeNatten til lørdag opgav deltagerne på FN-mødet at finde frem til en aftale om det globale problem med plastforurening.

Stor skuffelse over sammenbrud på plastmøde

– Verden havde brug for en aftale nu – ikke først om flere år, skriver Plastindustrien om 0-resultatet fra forhandlingerne om en global FN-plasttraktat i Genève

Natten til fredag brød forhandlingerne om en global aftale om reduktion og regulering af plastproduktion sammen.

Især de store, olieproducerende lande var imod en fælles aftale, som bl.a. skulle sikre en mindre og langt mere miljøvenlig produktion og mere genbrug.

Så det eneste, alle deltagerne kunne vende hjem med, var en aftale om et nyt møde i løbet af næste år.

Brancheforeningen Plastindustrien er en af de skuffede deltagere i mødet i Genève:

– Verden havde brug for en aftale nu – ikke først om flere år. Derfor er vi meget skuffede. Vi har brug for en bæredygtig produktion af plast samtidig med, at der tages hånd om den eksisterende plastforurening. Det kan kun løses af alle verdens lande i et stærkt samarbejde, siger Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, og fortsætter:

– Desværre stod enkelte lande meget stejlt på meget få krav, og andre på meget ambitiøse krav, og det forhindrede, at vi kunne få alle lande med. Derudover var der uenighed om finansieringen. Men plastforurening kender ingen grænser, og globale udfordringer kræver globale løsninger, hvor alle er med.

Danske virksomheder fortsætter indsatsen
Brancheforeningen understreger, at danske virksomheder allerede er langt fremme med løsninger inden for cirkulært design, højere genanvendelse og mere ansvarlig brug af plast. Men uden en global aftale frygter foreningen, at effekten af disse initiativer bliver begrænset.

– I danske plastvirksomheder fortsætter vi naturligvis arbejdet med at udbrede de grønne og innovative løsninger, som verden har brug for. Men det ville have haft større effekt, hvis hele verden var enig om løsningen, siger Christina Busk.

-lipe

15/8 2025
  • DS Smith lukker produktion i Vejle

    DS Smith lukker produktion i Vejle

    emballage ›Bølgepapfabrikken er en af i alt 30 anlæg i verden, emballagekoncernen nedlægger. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, lige som der bliver investeret i modernisering af papirproduktionen
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer