Stibo fusionerer med tysk trykkerikoncern Søren Henriksen, CEO i Stibo Complete Group.

Stibo fusionerer med tysk trykkerikoncern

Danske Stibo Complete Group fusionerer med den tyske trykkerikoncern Eversfrank Gruppe. Målet er at blive det førende grafiske supermarked i Nordeuropa inden for en kort årrække

De to store trykkerikoncerner, danske Stibo Complete Group og tyske Eversfrank Gruppe, fusionerer.

Det tilgodeser, ifølge partnerne i fusionen, kunder i Nordeuropa, som køber grafiske produkter.

Sammen kan de to virksomheder tilbyde serviceydelser inden for hele den grafiske værdikæde: fra udvikling og design, finansiering via annoncesalg, produktion, sourcing, distribution og installation af fysiske og digitale grafiske løsninger til lager- og logistikydelser.

De to virksomheder er lige store og omsætter samlet set for 335 millioner Euro årligt, og har mere end 1000 medarbejdere og produktionssteder i Skandinavien og Tyskland. 

Omstillingsparat til nye kundebehov
Kundernes behov for grafiske løsninger ændrer sig hele tiden.

Et grundvilkår for at vinde ordrer og klare sig godt på markedet handler om konstant udvikling af nye ydelser til kunderne - og altid til konkurrencedygtige priser.

- De to forretninger passer godt sammen. Der er oplagte synergier og muligheder for, at vi sammen kan vinde nye ordrer og høste stordriftsfordele.

- Og der er masser af forretningsmuligheder i dag og i fremtiden – også selv om printmarkedet samlet set falder.

- I Skandinavien har vi i dag en markedsandel på under 10 %, og i Tyskland har Eversfrank Gruppe en markedsandel på under fem %, forklarer Søren Henriksen, CEO i Stibo Complete Group og Philipp Lerchner fra Eversfrank Gruppe, som bliver Executive Vice President i det nye set up.

Førende grafisk supermarked
Fusionen hviler på et stærkt grundlag. Der er tale om to virksomheder, som har konkurreret med hinanden gennem mange år.

Begge parter går ind i fusionen med gensidig tillid og respekt samt en klar, fælles plan for fremtiden.

Efter fusionen, hvor Stibo Fonden bliver hovedaktionær, forfølges et fælles mål om at blive det førende grafiske supermarked i Nordeuropa.

Stibo Complete Group har i mange år gået konsolideringsvejen og er i dag Skandinaviens største grafiske supermarked.

Samtidig har Eversfrank Gruppe i de senere år har gennemført en meget fokuseret og succesfuld turnaround af hele printforretningen og står i dag som en af de helt stærke spillere i Tyskland.

Eversfrank Gruppe skal bruge sit stærke navn og netværk til at skabe vækst på det store tyske marked og i Benelux, hvor den fulde version af det grafiske supermarked har vækstmuligheder.

I Skandinavien er der fortsat rigtig gode muligheder for at tage markedsandele under brandet Stibo Complete og datterselskabet GigantPrint – både med hensyn til digitale samt fysiske print- og distributionsløsninger.

Forretningsperspektivet ved fusionen er langsigtet og understøttes af et stærkt fondsejerskab hos Stibo samt Evers familien, som forbliver langsigtet investor.

Klar til fremtiden
- Med fusionen står vi stærkere end nogensinde før.

- Vi har moderne produktionsplatforme, der supplerer hinanden, nærhed til de primære markeder og ikke mindst 1000 dygtige og engagerede medarbejdere, der leverer høj kvalitet og service til en konkurrencedygtig pris.

- Vi er med fusionen endnu bedre rustet til fremtiden, siger Søren Henriksen og Philipp Lerchner i en fælles erklæring.

Formalia er, at de tyske konkurrencemyndigheder nu skal godkende fusionen. Godkendelsesproceduren forventes at tage en måneds tid.

- Den faglige vurdering fra vores rådgivere er, at fusionen ikke antager en størrelse, som er problematisk rent konkurrencemæssigt, forklarer Søren Henriksen og Philipp Lerchner. 

-hawin

10/10 2023
  • Intelligent og bionedbrydelig folie til landbruget

    Intelligent og bionedbrydelig folie til landbruget

    tryk-og-print ›Reducering af mikroplast er formålet i et nyt EU-projekt, hvor plastfolie med printede sensorer optimerer afgrøderne og leverer data om jordens sundhed. Teknologisk Institut deltager i projektet
  • Printede sig hele vejen til danmarksmesterskabet

    Printede sig hele vejen til danmarksmesterskabet

    tryk-og-print ›Alexander B. Colmorn og Joachim O. Leo fra EUC Syd løb med sejren til årets DM i 3D print efter tre intense konkurrencedage på Foodtech-messen. Blandt opgaverne var 3D print af en gribeløsning til en robotarm og en sensorløsning til et transportbånd
  • Optimering og automatisering af workflows

    Optimering og automatisering af workflows

    tryk-og-print ›Når digital printproduktion øger antallet af opgaver og stiller større krav til fleksibilitet, hastighed og rentabilitet, bliver effektive workflows afgørende. Hans Dalmeijer fra Canon Danmark ser nærmere på, hvordan automatisering, åbne systemer og målrettet integration kan optimere produktionen, udnytte inkjet-investeringen bedre og ruste printvirksomheder til fremtidens krav
  • Tryk fødevareemballagen uden bekymringer

    Tryk fødevareemballagen uden bekymringer

    tryk-og-print ›Resinos nye DFC-trykfarver til direkte fødevarekontakt kombinerer ekspertise inden for overholdelse af lovgivningen med produktionsklar ydeevne og specialiseret teknisk support
  • Effection bliver en del af Stibo Complete Group

    Effection bliver en del af Stibo Complete Group

    tryk-og-print ›Stibo Complete Group overtager Effection, som fortsætter som selvstændigt brand med egen ledelse. Sammen skaber virksomhederne et stærkere fagligt miljø med flere kompetencer, større kapacitet og flere muligheder for kunderne
  • Gallus og Heidelberg satser på vækstmarked i Indien

    Gallus og Heidelberg satser på vækstmarked i Indien

    tryk-og-print ›På årets i LOUPE India 2026 vil parterne præsentere teknologier og tjenester inden for etiketter og emballage målrettet til en af verdens hurtigst voksende økonomier
  • Probeco opruster med HP Indigo og ABG

    Probeco opruster med HP Indigo og ABG

    tryk-og-print ›Den danske producent af plastprodukter, Probeco fortsætter med at udvide sin digitale produktionskapacitet ved at investere i sin anden HP Indigo 6K+ Digital Press samt yderligere to efterbehandlingsløsninger fra ABG. Alt udstyr leveres af Visutech
  • HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    tryk-og-print ›Den samlede AI-løsning til storformater kobler software og printer sammen hele vejen fra ordren kommer ind, til printet er færdigt. Målet er bl.a at gøre produktionen enklere og reducere fejl