Rynkeby firedobler sit resultat

Rynkeby firedobler sit resultat

Med et resultat før skat på 78 mio. kr. i 2009 mod 20 mio. kr. året før, står Rynkeby Foods godt rustet til 2010. Også stor fremgang at spore i Sverige.

ERHVERV Rynkeby Foods A/S med hovedkontor i Ringe på Fyn havde et vellykket 2009. Resultatet er næsten firdoblet i forhold til 2008 og ligger på 78 mio. kr. i 2009.

Trods en lidt lavere omsætning (931 mio. kr. mod 985 mio. kr. i 2008) og en overskudsgrad på 8,8 procent (2,6 procent i 2008), er Rynkeby Foods nu en af de mest økonomisk rentable danske fødevarevirksomheder, skriver FoodSupply i sit nyhedsbrev.

 

Stor fremgang i Sverige

- Effektiviseringerne i form af et lean-projekt og udbygningen af produktionsapparatet i 2008 i forbindelse med overflytning af produktion fra Sverige til Danmark har for alvor slået igennem i 2009. Samtidig har vi oplevet en stor fremgang på det svenske marked, siger adm. direktør, Jørgen Dirksen og fortsætter:

- På det danske marked har vores stærke mærkevarer holdt stand mod det stigende antal private labels i en tiltagende konkurrence. Rynkeby blev i øvrigt i 2009 kåret til Danmarks stærkeste mærke inden for dagligvarer, siger Jørgen Dirksen.

En positiv udvikling i valutakurser og fornuftige råvarepriser har også været med til at sikre det gode resultat.

 

Fortsat fokus på kvalitet

Rynkeby havde succes med at introducere high end juice i form af Friskpresset fra Fyn og endnu en premium-kølejuice.

Det viser ifølge Rynkeby, at der stadig er marked for kvalitetsprodukter.

- Ikke mindst når produkterne matcher sundhedsbølgen i samfundet, siger Jørgen Dirksen og tilføjer, at der i 2010 kommer flere nye produkter rettet mod børnesegmentet og med fokus på sundhed.

 

Et udfordrende 2010

Der er dog også skyer i horisonten, og Jørgen Dirksen forventer derfor, at resultatet kan falde svagt i 2010.

- Konkurrencen bliver endnu hårdere på både det danske og svenske marked, ligesom der er stigende råvarepriser og en stigning i dollarkursen, som vil påvirke resultatet i negativ retning. Det er derfor afgørende for, om vi når vores mål, at vi fastholder vores konkurrencekraft, siger han.

 

Rynkeby Foods A/S er 100 procent ejet af Arla Foods a.m.b.a.

 

-jk

 

Foto: Rynkeby Foods A/S har høstet et stort overskud i 2009 og bringer derved hæder til byen af samme navn.

1/3 2010
  • DS Smith lukker produktion i Vejle

    DS Smith lukker produktion i Vejle

    emballage ›Bølgepapfabrikken er en af i alt 30 anlæg i verden, emballagekoncernen nedlægger. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, lige som der bliver investeret i modernisering af papirproduktionen
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer