Præcis og hurtig eksekvering

Præcis og hurtig eksekvering

Domino Printing Sciences lancerer den nyeste version af Sunrise, den digitale ”front-end- og workflow”-løsning til Dominos digitale etikettrykmaskiner, på Labelexpo Europe

Domino Sunrise Digital Front End (DFE) er designet til Domino N-seriens digitale etikettrykmaskiner og kombinerer omfattende prepress- og produktionsværktøjer i en kraftfuld, brugervenlig workflow-løsning.

Ved hjælp af AI og Harlequin Raster Image Processor (RIP) giver Sunrise trykkerier mulighed for at behandle opgaver hurtigere og mere præcist end tidligere.

- Maksimering af trykmaskinens oppetid og produktivitet er noget trykkerier priotiterer højt på det konkurrenceprægede marked i dag, siger Michael Matthews, produktchef – digital printing colour hos Domino.

Han fortsætter:

- Domino er førende inden for brugen af AI og maskinlæring til at skabe intelligent RIP-teknologi, der leverer en yderst effektiv, skalerbar front-end-løsning.

Den seneste opdatering af Sunrise kombinerer en række avancerede, AI-baserede værktøjer i en brugervenlig grænseflade.

Modulerne omfatter Label Studio, der strømliner jobopsætningen ved at automatisere gentagne prepress-opgaver, kraftfuld behandling af variable data med inline RIP-funktioner og Domino Viewer, der gør det muligt at overvåge trykmaskinens ydeevne og indsamle løbende data man kan træffe beslutninger ud fra.

Hurtigere prepress-opgaver
Label Studio gør det nemt at forberede trykklar PDF-filer, eliminerer behovet for software til grafisk redigering, og hjælper med at sikre ensartede og nøjagtige resultater.

- Det kan være en udfordring for trykkerier at finde kvalificeret arbejdskraft, og der kan opstå fejl, erkender Matthews.

- Label Studio gør det muligt for alle operatør at automatisere og fremskynde prepressebehandlingen af etiketter.

- En forhåndsvisning i realtid afspejler alle foretagne justeringer, hvilket maksimerer trykmaskinens oppetid, reducerer spild og muliggør finjustering inden ripping for at opnå optimale trykresultater.«

Inline-behandling i realtid
Efterspørgslen fra brands, der ønsker at inkorporere variable data, herunder 2D-koder, i deres etiketdesign, er stigende, og Sunrise er godt positioneret til at imødekomme denne efterspørgsel.

Ifølge Domino håndterer softwaren nemt opgaver med kompleks personalisering og hæver standarden med realtids inline-ripping i den digitale trykmaskine, N730i.

Ifølge Michael Matthews er Inline RIP af variable data en gamechanger for trykkerier.

- Traditionelt skulle opgaver, der indeholdt variable data, forbehandles, mens trykmaskinen stod stille, da RIP-hastighederne var for langsomme til at følge med trykhastighederne. Sunrise bryder denne barriere og behandler variable data ”mens-man-trykker”. 

Ved hjælp af AI og maskinlæring kan Sunrises kraftfulde inline-etiketbehandlingsfunktioner lynhurtigt dekonstruere PDF-trykopgaver, finjustere RIP-indstillingerne for tryk og nøjagtigt forudsige den opnåelige trykhastighed.

Det giver operatører af trykmaskinerne mulighed for at træffe datadrevne beslutninger, optimere planlægningen og reducere risikoen for nedetid betydeligt.

Hold styr på tingene med Domino Viewer
Domino Viewer overvåger status for en eller flere Domino-trykmaskiner i realtid og viser fejl, oplysninger om opgaver og omkostningsestimater for den aktuelle jobkø.

De indsamlede data kan tilgås via trykkeriets lokale netværk eller eksternt via en VPN-forbindelse. Det er også muligt at integrere Sunrise problemfrit med et trykkeris MIS- og ERP-systemer.

- Med alle disse data lige ved hånden er det nemt for produktionschefer at identificere potentielle omkostningsbesparelser og procesforbedringer for at øge den samlede udstyrseffektivitet, forklarer Matthews.

Han fortsætter:

- Værktøjet giver også trykkerier mulighed for at udnytte historiske oplysninger om opgaverne til dybdegående, retrospektiv analyse og maskinlæring.

Sunrise er den nye standard DFE til Domino-etikettrykmaskiner og vil også være tilgængelig for eksisterende brugere som en gratis opgradering, der dermed kan optimere driftseffektiviteten.

- Vi er dedikerede til at være en stærk partner for trykkerier, lytte for at forstå deres forretningsbehov og løbende forbedre vores tilbud for at hjælpe dem med at nå deres mål, konkluderer Russell Weller, head of digital products, Domino.

- Vi ønsker at give dem mulighed for at ”gøre mere” og gøre dem mere produktive og effektive, producere flere etiketter og spare flere omkostninger ved hjælp af Dominos digitale teknologi.

Besøgende på Labelexpo Europe i Barcelona kan se Sunrise i drift på  stand 3E91, hvor den bliver demonstreret på alle Domino-etikettrykmaskiner, der udstilles. Det gælder også den nye N410, den gennemprøvede N610i og N730i-modellerne.

-hawin

27/8 2025
  • Skøbelige delikatesser i ny indpakning

    Skøbelige delikatesser i ny indpakning

    etiketter-og-maerkning ›Fazers håndfyldte Mignon-chokolader i ægte æggeskaller har skiftet de æggebakkelignende kartoner ud med et nyt emballagedesign udviklet af Pyroll Packaging Group
  • Datomærkning på børnetøj skal forlænge brugstiden

    Datomærkning på børnetøj skal forlænge brugstiden

    etiketter-og-maerkning ›En del af Coops børnetøjsmærke, Friends' nye efterårskollektion har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det skal inspirere kunderne til holde liv i tøjet i stedet for at købe nyt
  • UPM udvider barriereteknologi til etiketter

    UPM udvider barriereteknologi til etiketter

    etiketter-og-maerkning ›For første gang anvender virksomheden sin teknologi fra emballagepapirer til fedtbestandige overfladebelægninger på en ny type etiketter uden PFAS
  • Dana Lim styrker satsningen i Baltikum

    Dana Lim styrker satsningen i Baltikum

    etiketter-og-maerkning ›Andrius Skaržauskas er ansat som ny Country Manager for Litauen, Letland og Estland, hvor han skal være med til at indfri virksomhedens vækstambitioner i regionen
  • LED-etiketpresse får debut i Las Vegas

    LED-etiketpresse får debut i Las Vegas

    etiketter-og-maerkning ›Dominos N410 LED-etiketpresse får sin nordamerikanske debut på Printing United Expo 2026, der afholdes den 23.–25. september i Las Vegas, Nevada, USA
  • Styrket forskning i miljøfarlige stoffer

    Styrket forskning i miljøfarlige stoffer

    etiketter-og-maerkning ›Forskere fra seks universiteter går sammen om at styrke viden om, hvad PFAS, mikroplast, opløsningsmidler mm. - og kombinationen af dem - på længere sigt betyder for vores sundhed og natur. Konference er første skridt
  • Guide til større RFID-ekspertise

    Guide til større RFID-ekspertise

    etiketter-og-maerkning ›The Label Academy udgiver RFID-bog, der skal ruste forarbejdningsvirksomheder til at opbygge og udforske teknologien bag mærkningsteknologien
  • Trykfarve af kafferester viser kommercielle muligheder

    Trykfarve af kafferester viser kommercielle muligheder

    etiketter-og-maerkning ›Finsk udviklingsprojekt har omdannet biprodukter fra kafferistning til farvestoffer til industrielle trykfarver. Nu har de bestået test på papirposer