Palcut A/S ansætter ny, international salgschef

Palcut A/S ansætter ny, international salgschef

Specialisten i løsninger til automatisk palletering, styrker det internationale salg. Palle A. Christensen er ansat som salgschef hos Palcut A/S i Borbjerg ved Holstebro

Stillingen er nyoprettet, og 54-årige Palle A. Christensen får ansvaret for at udvikle salget af Palcuts automatiseringsløsninger til palleteringslinjer i bl.a. Middelhavsområdet og Østeuropa.
Målgruppen er primært drikke- og fødevareindustrien, og en vigtig del af jobbet bliver at udvikle forhandlerstrukturen og støtte forhandlerne i salgsarbejdet i de pågældende lande.

Med Palcut-arkdispensere og Antim-friktionspapir har den nyansatte salgschef gode argumenter på hånden:
Løsningen øger oppetiden på palleteringslinjen og reducerer både miljøbelastningen og risikoen for transportskader på paller med færdigprodukter.

Solid, international erfaring 
Palle A. Christensen har høstet omfattende erfaring fra den internationale emballageindustri, hvor han gennem 10 år har arbejdet hos Stora Enso, heraf de seneste fem år som Global Key Account Manager i Packaging-divisionen.
Her har han haft ansvaret for en række store skandinaviske kunder inden for detail, industri og fødevareindustrien, hvor han har været med at drive udviklingen af bæredygtige emballageløsninger.

Tidligere har han arbejdet 10 år med salgsansvar hos SCA Packaging, der nu er en del af DS Smith plc.

I fritiden er han en engageret frivillig på Nibe Festivalen og kan ses på golfbanen, når vejret og tiden tillader det. Palle A. Christensen er oprindeligt uddannet som produktionsassistent fra UCN Nordjylland og har siden videreuddannet sig som assurandør på Forsikringshøjskolen. Senest har han gennemført en uddannelse i key account management.

- Potentialet for Palcuts løsning til robotpakkelinjer er stort, fordi vi kan kombinere en høj grad af driftssikkerhed og markante besparelser med en mere miljøvenlig profil. Jeg kender kundernes behov på området ud og ind efter mine mange år i emballageindustrien, og nu ser jeg frem til at møde dem med unik portefølje i mappen, siger Palle A. Christensen.

Adm. direktør i Palcut A/S, Rudi Pedersen supplerer: Palcut-løsningen reducerer også behovet for manuelt arbejde, og det gør produktionslinjerne mindre sårbare i en tid med trusler som COVID-19. Det er en dimension, der også giver vores nye salgschef gode kort på hånden.

-lipe

9/9 2020
  • DS Smith lukker produktion i Vejle

    DS Smith lukker produktion i Vejle

    emballage ›Bølgepapfabrikken er en af i alt 30 anlæg i verden, emballagekoncernen nedlægger. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, lige som der bliver investeret i modernisering af papirproduktionen
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer