Nyt kursus styrker kompetencer til at genanvende plast

Nyt kursus styrker kompetencer til at genanvende plast

Et nyudviklet AMU-kursus ’Genanvendelse af plast i praksis’ øger danske plastvirksomheders og deres medarbejderes mulighed for at arbejde med genanvendt plast i produktionen.

Produkter af genanvendt plast er i høj kurs både blandt forbrugere og virksomheder. Men genanvendelse af plastmateriale til nye produkter stiller også krav om ny viden og kompetencer i plastbranchen.

Et nyudviklet AMU-kursus ’Genanvendelse af plast i praksis’ øger danske plastvirksomheders og deres medarbejderes mulighed for at arbejde med genanvendt plast i produktionen.

- Der er mange virksomheder, som lige nu undersøger, hvordan de i højere grad kan bruge genanvendt plastmateriale i deres produkter. Det ser vi både hos emballagevirksomheder, men også hos producenter af fx legetøj og møbler. Det nye kursus er meget praksisorienteret og giver medarbejderne konkret kendskab til, hvordan man håndterer genanvendt plast i produktionen, fortæller Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien og medlem af Udviklingsudvalg for plast og montage.

Stiller nye krav til viden og kompetencer

Når en virksomhed bruger genanvendt plastmateriale, er der forskellige forhold, som det er vigtigt at være opmærksom på.

Det kan bl.a. handle om materialernes påvirkning af maskinerne, blandingsforhold med virgin (dvs. ikke genanvendt) plast, eller de additiver, som giver plasten forskellige egenskaber som fx ekstra hårdhed eller modstandsdygtighed mod lys og luftpåvirkninger.

Når plast genanvendes til nye produkter, er det nødvendigt, at virksomhedernes medarbejdere kan håndtere de forskellige forhold.

- Ser vi frem i tiden, er der ingen tvivl om, at genanvendelse af plast kommer til at fylde meget mere. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne i plastindustrien styrker deres kompetencer inden for området.

Det vil også give dem en stærkere position på jobmarkedet. Desuden er det vigtigt, at vi som branche viser, at vi er klar til at tage ansvar for at øge brugen af genanvendt plast, siger Michael Skouw, 3F-tillidsrepræsentant på Trio Plast og medlem af Udviklingsudvalg for plast og montage.

Til arbejdet med termoplast

AMU-kurset ’Genanvendelse af plast i praksis’ er udviklet til arbejdet med termoplast. Det henvender sig til udlærte plastmagere og erfarne ufaglærte operatører fra plastindustrien og varer i alt tre dage.

Det vil blive udbudt af Den Jydske Håndværkerskole i Hadsten.

-hawin

 

_________

Læs også den nordiske udgave af PackMarkedet her

 

15/12 2020
  • Dansk pantrekord i juli

    Dansk pantrekord i juli

    emballage ›Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025
  • Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

    Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

    emballage ›Ansvaret for at overholde PFAS-grænseværdier flyttes fra emballageleverandører til fødevareproducenter: Dermed bliver det endnu mere vigtigt at vælge leverandører, som man har tillid til, lyder det fra emballageleverandøren Nemco
  • Grønne gaver i specialdesignet emballage

    Grønne gaver i specialdesignet emballage

    emballage ›DS Smith har udviklet en genanvendelig indpakning til organisationen Give a tree, der sælger træer som gaver i bl.a. Danmark
  • Genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    Genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    emballage ›Partnerorganisationen Gate 21 vil på en konference gøre tilhørerne klogere på mulighederne for at bruge genanvendelige emballager til events, takeaway og i offentlige køkkener
  • Låget er tilbage

    Låget er tilbage

    emballage ›Tidligere i år fjernede Coop plastiklåget fra sin egen creme fraiche-serie. Nu kommer det efter kundeklager kommet på igen - for en tid
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker