Nyt gennembrud for nedbrydning af PFASLektor Zongsu Wei leder forskningen om UV-lysbehandling af PFAS. Foto: Aarhus Universitet

Nyt gennembrud for nedbrydning af PFAS

Forskere fra Aarhus Universitet har identificeret hydrogenradikaler, som nøglen til at nedbryde "evighedskemikalierne" og åbne nye muligheder for bl.a. vandrensning

PFAS' kemiske stabilitet gør, at de kan ophobe sig i både naturen og i menneskekroppen i årtier, og det udgør et voksende globalt miljøproblem.

Nu har forskere fra Aarhus Universitet gjort en opdagelse, der kan få stor betydning for, hvordan vi håndterer det problem.

I et nyt studie viser forskerne, at PFAS kan nedbrydes ved hjælp af kraftigt lys uden brug af tilsatte kemikalier. Det afgørende nye er dog forståelsen af, hvordan nedbrydningen sker. 

Studiet peger på, at hydrogenradikaler, som er meget reaktive partikler, der dannes fra vand under UV-lys, spiller en helt central rolle.

Det er vigtigt, fordi det udfordrer den hidtidige opfattelse. Tidligere har man nemlig primært antaget, at andre reaktive partikler stod for nedbrydningen af PFAS. Med den nye viden får forskerne et langt klarere billede af de kemiske processer bag.

Og det har stor betydning i praksis. Når man ved, hvad der driver reaktionen, bliver det langt lettere at udvikle bedre og mere målrettede teknologier.

Effektivt ved højenergetisk UV-lys

Hydrogenradikaler er ekstremt reaktive og kan angribe PFAS-molekylerne, så de gradvist mister deres fluor-atomer og brydes ned til mindre og mindre stabile forbindelser. Samtidig viser studiet, at processen især er effektiv ved højenergetisk UV-lys, særligt ved bølgelængder under 300 nanometer.

Ifølge lektor Zongsu Wei fra Aarhus Universitet, som har ledet forskningen, er det et vigtigt skridt fremad:

- Vi ved, at PFAS er ekstremt stabile på grund af de stærke kulstof-fluor-bindinger, og det er netop dem, der er svære at bryde. Når vi nu kan pege på hydrogenradikaler som en central drivkraft, får vi en langt bedre retning for, hvordan vi kan udvikle mere effektive og bæredygtige teknologier, der faktisk nedbryder stofferne i stedet for blot at fjerne dem," siger han.

Han understreger samtidig, at mange af de nuværende løsninger kun flytter problemet:

-I dag kan vi filtrere PFAS ud af vand, men vi fjerner dem ikke permanent. Målet er at nedbryde dem fuldstændigt. For at kunne gøre det på en grøn og skalerbar måde er det afgørende, at vi forstår mekanismerne bag, siger han.

Vigtigt skridt mod effektive løsninger

Opdagelsen åbner for nye muligheder inden for vandrensning. I stedet for at tilsætte kemikalier eller bruge komplekse katalysatorer kan fremtidige teknologier måske designes til at udnytte vandets egne reaktive partikler, skabt ved hjælp af lys.

Resultaterne løser ikke PFAS-problemet fra den ene dag til den anden. Processen er stadig relativt langsom, og der kan opstå mellemprodukter undervejs. Men ved at identificere den centrale mekanisme har forskerne taget et vigtigt skridt mod mere effektive løsninger.

Kort sagt viser studiet, at selv de mest genstridige forureningsstoffer kan nedbrydes – hvis vi forstår kemien godt nok.

-lipe

4/5 2026
  • Sikkert greb erstatter rigid orden

    Sikkert greb erstatter rigid orden

    maskiner ›Schubert præsenterer AI-understøttet automatisering af emballering i sit system, som med to robots håndterer både usorterede poser og kasser vendt i alle retninger
  • Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    maskiner ›Svensk-finske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om industrialisering af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    maskiner ›Parkers nye 8HT-TI-slange er designet til krævende termisk anvendelse i bl.a. sprøjtestøbning, energikæder og opvarmede presser
  • Nemmere håndtering af returvarer med AI

    Nemmere håndtering af returvarer med AI

    maskiner ›Teradyne Robotics og Sereact har indgået partnerskab om fysiske AI-løsninger til retail og logistik. Parterne har bl.a. automatiseret svære opgaver som håndtering af returvarer for online-virksomheden Zalando.
  • Nye behov driver fødevareinnovation

    Nye behov driver fødevareinnovation

    maskiner ›Flere og flere forbrugere efterspørger næringsrige produkter, der passer ind i en aktiv hverdag. For fødevareproducenter åbner det nye muligheder, men stiller samtidig nye krav til smag, holdbarhed, produktion og emballage
  • Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    maskiner ›Danske Global AGV's nye model L 20 har øget løftekapaciteten til to tons og tiltænkt ikke mindst opgaver med tunge produkter i bigbags eller på paller
  • Udvider porteføljen af bioreaktorer

    Udvider porteføljen af bioreaktorer

    maskiner ›Med bioreaktorer fra 10 til 50.000 liter vil Tetra Pak gøre det lettere at opskalere bioteknologiske innovationer fra laboratorie- og pilotforsøg til industriel fødevareproduktion
  • FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    maskiner ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning