Ny vidunderplade fra Stora Enso

Ny vidunderplade fra Stora Enso

Papirproducenten Stora Enso er med produktet kraftwell atter på nye eventyr. Selv IKEA har vist interesse for det nye materiale, som da også imponerer på tværs af brancher.

Selv om det er Stora Enso, der står som ejer af 71% af kraftwellproduktet Re-Board, så er det opfinderen DesignForce, der styrer affæren i praksis. Robert Gustafsson fra designForce gav på Scanpack messen en hurtig rundvisning i det nye univers af muligheder med Re-Board, hvilket spænder lige fra mødelindustrien, over byggematerialer i u-landene til butiksindretning ved displays og promotionreoler.

 

Bestanddelene af Re-board er en cellestruktur omgivet af linere og fås i ni tykkelser fra 8 mm og op til 30 mm. Overfladen kan fx være en vandafvisende folie og ved hjælp af særlige skæreværktøjer kan Re-Board formes og samles på et utal af måder. – Kun fantasien sætter grænserne for, hvad du kan lave ud af Re-board, siger Robert Gustafsson.

 

- Vi har tænkt utraditionelt og kunne fx godt forestille os en hjælpeindsats i katastrofeområder bestående af midlertidige huse eller møbler gjort af Re-Board, fortæller Robert Gustafsson, der opgiver vægten til blot to kg/m2, hvilket er 1:6 af fx MDF plader. – Og hvis man vil have en brandhæmmende overflade i Euroclass C, så tilføjer vi blot et ganske tyndt alufolielag til Re-Board, siger Robert Gustafsson.

 

Der har været en stor interesse i Sverige for at bruge Re-Board til butiksindretning, hvor ICA og Posten allerede er storkunder af det nye kraftwell materiale. Også IKEA har været interesseret i at overtage Re-Board, men konceptet er ikke til salg. I Danmark er det MAP Danmark, der står for forhandlingen.

 

Foto: Selv om det er Stora Enso, der står bag, så er det folk som bl.a. Robert Gustafsson fra DesignForce, der er i front for den fortsatte udvikling af kraftwell materialet Re-Board.

26/10 2009
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso