Ny vakuumenhed til opsamling af foliesnipper

Ny vakuumenhed til opsamling af foliesnipper

Tentoma Packaging Solutions har lanceret en ny vakuumenhed, der effektivt opsamler foliesnipper fra deres RoRo StretchPack pakkemaskiner

Med den nye vakuumenhed kan foliesnipper opsamles i alle typer af beholdere, som kan placeres uafhængigt af pakkemaskinen.

Vakuumenheden sikrer en stabil drift af pakkelinjen, ved effektivt at fjerne overskydende foliesnipper, hvilket giver mulighed for indpakning ved høje hastigheder.

Pæn indpakning og bæredygtighed
For at opnå en visuel flot og ensartet indpakning vælger mange virksomheder at renskære folieenden, når produkter indpakkes på deres RoRo StretchPack pakkemaskine.

Opsamling af de afskårne filmsnipper er afgørende for at sikre en stabil og pæn indpakning især ved høje pakkehastigheder.

Samtidig øger det muligheden for recirkulering af materialer, da de opsamlede foliesnipper kan sendes til genbrug.

Hidtil har Tentoma kun kunnet tilbyde en type vakuumenhed, og den samler de afskårne foliesnipper i en integreret standardbeholder.

Med den nye vakuumenhed kan foliesnipperne samles i en beholder efter eget valg, som kan placeres uafhængigt af vakuumenhed og pakkemaskine.

Tentoma Packaging Solutions tilbyder nu to typer vakuumenheder for at imødekomme forskellige kundebehov:

Vakuumenhed med integreret beholder er den ene. Den fjerner de afklippede foliesnipper, og samler dem i en beholder, der er integreret i vakuumenheden.

Når beholderen er fuld, kan bundpladen fjernes og beholderen tømmes i en pose, en beholder med hjul eller lignende.

Pakkeprocessen stopper når beholderen er fuld, og genoptages automatisk igen, når beholderen er tømt.

Et alarmsystem giver operatørerne besked, når beholderen næsten er fyldt.

vakuumenhed til ekstern beholder er den anden. Den opsamler og blæser de afskårne foliesnipper til en ekstern beholder efter kundens valg.

Denne løsning passer til kunder, der har specifikke krav til f.eks. type og størrelse af beholderen, eller hvis det ønskes at placere beholderen uafhængig af pakkemaskinen, og evt. anvende en fælles beholder til flere produktionslinjer.

Innovativ pakkeløsning
RoRo StretchPack teknologien er baseret på indpakning med en strækhætte, der traditionelt anvendes til vertikal fem-sidet indpakning og sikring af gods på paller.

Tentoma har udviklet RoRo StretchPack teknologien, der muliggør horisontal indpakning med strækhættefolie, så det er muligt både og at lave fire-sidet og seks-sidet indpakning.

Denne pakkemetode er ideel til indpakning af ruller, byggematerialer og andre store produkter.

Sammenlignet med traditionelle indpakningsmetoder som strækfilmsviklere og varmekrympning, så giver RoRo StretchPack, ifølge Tentoma, en reduktion i filmforbruget på 25-60%.

-hawin

 

7/1 2025
  • DS Smith lukker produktion i Vejle

    DS Smith lukker produktion i Vejle

    emballage ›Bølgepapfabrikken er en af i alt 30 anlæg i verden, emballagekoncernen nedlægger. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, lige som der bliver investeret i modernisering af papirproduktionen
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer