Ny, NC-frit blæk vil understøtte genanvendelig emballage
Hubergroup Print Solution udvider sit nitrocellulosefrie blæksystem med den egenudviklede Gecko CyclOne til tryk på både for- og bagsider og laminering
Med den nye blækserie, Gecko CyclOne styrker hubergroup sit sortiment af genanvendelige emballageløsninger for at udleve sit princip om "Shaping Next-Generation Flexibles i praksis.
Der er tale om et nyt nitrocellulosefrit (NC-frit) flydende blæksystem til tryk på forside, bagside og laminering. Blækserien er baseret på en egenudviklet polyuretan-teknologi og vil hjælpe trykkerier med at opfylde kravene til moderne, genanvendelig emballage – uden at gå på kompromis med trykkvaliteten.
Nitrocellulose har i årtier været betragtet som standardbindemidlet til højkvalitets trykanvendelser på grund af dets fremragende egenskaber.
Men med stigende krav til emballagens genanvendelighed og strengere lovkrav er der i øjeblikket et voksende behov for miljøvenlige alternativer, og det er dem, hubergroup vil imødekomme med det NC-frie sortiment.
- Vores egen ekspertise inden for polyuretan gør det muligt for os at udvikle råmaterialer specifikt til vores blæksystemer og dermed levere den ydeevne, som forarbejdningsvirksomheder forventer af højkvalitets solventbaseret trykning, forklarer Carsten Zölzer, CCO Print Solutions hos hubergroup, og fortsætter:
- Samtidig tilbyder Gecko CyclOne forbedret genanvendelighed sammenlignet med konventionelle NC- eller PVC-baserede blæksystemer. Det understøtter branchens bestræbelser på at skabe cirkulære emballageløsninger.
Modularitet øger driftseffektiviteten
Kernen i Gecko CyclOne er et modulært systemkoncept, hvor pigmentkoncentrater, ved hjælp af specielle tilsætningsstoffer, nemt kan tilpasses til tryk på forsiden, bagsiden og til laminering.
Denne tilgang forenkler ifølge producenten lagerstyringen og maksimerer samtidig fleksibiliteten, hvilket gør det muligt for trykkerier at øge deres driftseffektivitet og hurtigt tilpasse sig skiftende produktionskrav.
Det PU-baserede system er velegnet til flexo- og dybtryk, med eller uden laminering, og fås også til mono-solvent- anvendelser.
Produktsortimentet omfatter hvid, CMYK-procesfarver, lakker og grundere. Dette giver trykkerier alle de væsentlige komponenter til tryk på fleksibel emballage fra én og samme leverandør.
-lipe