Ny magnetisk gripper med justerbare kræfter og sladrefunktion

Ny magnetisk gripper med justerbare kræfter og sladrefunktion

OnRobots nye gribeværktøj, MG10 udvider hidtidige funktionaliteter for magnetiske grippere til robots og industrirobotter i bl.a. emballerings- og pakkeindustrien

Kadencen er høj i OnRobots udviklingsafdeling, som igen har haft travlt med at innovere inden sit felt, end of arm tooling til kollaborative robotapplikationer. Allerede to uger efter seneste produktlancering kan den kun seks år gamle virksomhed OnRobot nu præsentere sit produkt nummer 16 i rækken.

Nyskabelsen hedder MG10, og der er tale om en alsidig, højtydende, brugervenlig magnetiske gripper. Den kan automatisere materialehåndtering, montageopgaver og maskinpasning i fremstillingsindustrien. I lighed med alle OnRobots andre produkter er MG10 fuldt kompatibel med alle større robotmærker via OnRobots interface One System Solution.

Som noget unikt for magnetiske grippere har MG10 justerbare kraft- og grebsdetekteringsfunktioner, der giver brugerne hidtil usete niveauer af kontrol. Standard magnetiske gribere rummer kunen simpel ON / OFF-funktionalitet, medmindre brugeren for at justere den anvendte kraft monterer gummi-'fødder, der skaber mellemrum mellem magneten og emnet. Dette er normalt en besværlig og upræcis metode, der ikke nødvendigvis sikrer perfekte resultater, især ikke når applikationerne involverer håndtering af tynde metalplader og små metaldele; Her ender de magnetiske standardgrippere ofte ved et uheld med at plukke mere end et ark eller mere end et emne, da kraften ikke kan justeres.

-Standard magnetiske gripperne er problematiske at bruge, fordi du for at kompensere for grippernes manglende funktionalitet er nødt til at lave manuelle justeringer, næsten hver gang du skifter til et nye emne eller en anden applikation, siger Enrico Krog Iversen, CEO i OnRobot.
-OnRobots innovative MG10-gripper eliminerer alt det besvær og bøvl takket være dens justerbare kraftfunktioner, der gør det hurtigt og nemt at implementere præcise materialehåndteringsapplikationer.

Nye funktioner eliminerer tabte emner
I modsætning til standard magnetiske grippere har den innovative MG10 sensorer indbygget, som med stor nøjagtighed detekterer greb og emner. Det kan sikre en stabil og sikker drift og høj oppetid i applikationer, hvor en robot føder en pladebukker eller en kantpresser med metalplader og fjerner de bearbejdede emner fra bukkeren. OnRobots nye teknologi sørger for, at ingen emner tabes selv ved strømudfald eller sikkerhedsstop af robotten.

Den nye MG10-griber er designet til at klare maskinpasning, montage og andre opgaver inden for materialehåndtering, som hidtil har krævet dyre og komplekse pneumatiske gribere at automatisere.

-Mens de pneumatiske løsninger kræver ekstern lufttilførsel, kabler og løbende vedligeholdelse, er MG10 et enkelt og intuitivt out of the box produkt, som er langt billigere at sætte i drift end dets pneumatiske pendant, siger Enrico Krog Iversen.

Håndtering af også vanskelige overflader
MG10 sørger for en præcis og sikker håndtering af emner med en grov, ujævn eller perforeret overflade, hvilket gør gripperen perfekt til en lang række applikationer inden for fremstillingsindustri herunder også bil- og flyproduktion. Derudover sikrer MG10's multimagnet-funktionalitet, at denne griber mestrer at håndtere en bred vifte af emnetyper med variabel størrelse, vægt og facon.

Der findes mange applikationer, som traditionelle vakuum- og fingergrippere simpelthen ikke er avancerede og kraftfulde nok til at kunne automatisere med succes. Det drejer sig eksempelvis om arbejdsprocesser med flere led og om håndtering af udstansede ståldele eller perforerede stålplader. MG10 kan nemt håndtere sådanne opgaver.

-Eftersom industrien generelt bevæger sig i retning af lav volumen og stor produktvarians, er evnen til hurtigt at skifte mellem forskellige opsætninger ikke bare nyttig. Den er blevet helt essentiel. MG10 er den eneste magnetiske gripper på markedet, der er tilstrækkelig alsidig, intelligent og let at bruge, så den hurtigt kan omplaceres fra opgaver med maskinpasning til palletering af metalplader. Det er 'plug and produce' uden besvær, fastslår Enrico Krog Iversen.

Om OnRobot
OnRobot-sortimentet tæller en lang række forskellige værktøjer til kollaborative applikationer, herunder elektriske grippere, kraft-/momentsensorer, en vakuum-gripper, den prisbelønnede gripper-teknologi Gecko samt værktøjsskiftere. Produktpaletten fra OnRobot gør det hurtigere og mere enkelt at automatisere opgaver såsom emballering, kvalitetskontrol, materialehåndtering, maskinpasning, pakning, samling og overfladebehandling. OnRobot har hovedkvarter i Odense i Danmark og har desuden kontorer i Los Angeles, Dallas, Soest (Tyskland), Barcelona, Warszawa, Shanghai, Tokyo, Shanghai, Seoul, Singapore og Budapest.

-lipe

12/3 2021
  • Sikkert greb erstatter rigid orden

    Sikkert greb erstatter rigid orden

    maskiner ›Schubert præsenterer AI-understøttet automatisering af emballering i sit system, som med to robots håndterer både usorterede poser og kasser vendt i alle retninger
  • Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    maskiner ›Svensk-finske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om industrialisering af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    maskiner ›Parkers nye 8HT-TI-slange er designet til krævende termisk anvendelse i bl.a. sprøjtestøbning, energikæder og opvarmede presser
  • Nemmere håndtering af returvarer med AI

    Nemmere håndtering af returvarer med AI

    maskiner ›Teradyne Robotics og Sereact har indgået partnerskab om fysiske AI-løsninger til retail og logistik. Parterne har bl.a. automatiseret svære opgaver som håndtering af returvarer for online-virksomheden Zalando.
  • Nye behov driver fødevareinnovation

    Nye behov driver fødevareinnovation

    maskiner ›Flere og flere forbrugere efterspørger næringsrige produkter, der passer ind i en aktiv hverdag. For fødevareproducenter åbner det nye muligheder, men stiller samtidig nye krav til smag, holdbarhed, produktion og emballage
  • Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    maskiner ›Danske Global AGV's nye model L 20 har øget løftekapaciteten til to tons og tiltænkt ikke mindst opgaver med tunge produkter i bigbags eller på paller
  • Udvider porteføljen af bioreaktorer

    Udvider porteføljen af bioreaktorer

    maskiner ›Med bioreaktorer fra 10 til 50.000 liter vil Tetra Pak gøre det lettere at opskalere bioteknologiske innovationer fra laboratorie- og pilotforsøg til industriel fødevareproduktion
  • FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    maskiner ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning