Nu er 3D-print helt klar til fødevarebranchenSom den eneste 3D-printproducent i Danmark, lever produktionen på Teknologisk Institut op til kravene for fødevare-kontaktmaterialer på både metal og nylon

Nu er 3D-print helt klar til fødevarebranchen

Teknologisk Institut introducerer ny overfladebehandling og en special type nylon, som gør 3D printede komponenter mere rengøringsvenlige

Teknologisk Institut har de seneste halvandet år 3D-printet emner til fødevareindustrien i både nylon, titanium og rustfrit stål, og som de eneste i Danmark har instituttet en 3D-printproduktion, der er i overensstemmelse med fødevarelovgivningen for disse materialer. Materialer, der i branchen er kendt som FKM - eller fødevarekontaktmaterialer. Nu har Teknologisk Institut udviklet en ny glat overfladebehandling og en speciel type metaldetekterbart nylon, som åbner helt nye muligheder for brug af 3D-print i fødevareindustrien.

Med en enorm designfrihed og produktionsfleksibilitet samt muligheden for lave emner uden samlinger, hvor bakterier kan ophobe sig, rummer 3D-print allerede et stort potentiale for fødevareindustrien. Som Danmarks førende producent inden for Industriel 3D-print har Teknologisk Institut det seneste halvandet år produceret en række emner til fødevareproducerende virksomheder, herunder robotgribere og kagetyller, og det har givet en unik indsigt i, hvad branchen efterspørger, og hvordan materialerne kan optimeres.

Yderligere forædling
Nu introducerer Teknologisk Institut så 3S-behandlingen, som er en yderligere forædling 3D-printede nylonemner. 3S står for 'super smooth surface', og der er tale om en dyppeproces, hvor alle overflader af det 3D-printede emne behandles - også indvendige kanaler. Behandlingen skaber en kemisk ændring af overfladen, som gør den ekstra glat og dermed rengøringsvenlig, mens dimensionerne og styrken på emnet forbliver uændrede. Farven forbliver også den samme, og det er således kun teksturen og glansen, der ændres. Den nye 3S-behandling er duft- og smagsfri og har bestået de samme fødevareoverensstemmelsestests som ubehandlet nylon.

- Vi har udviklet 3S-behandlingen ud fra et ønske fra fødevarevirksomhederne om mere rengøringsvenlige overflader, og selvom ubehandlet 3D-printet nylon også er accepteret som fødevarekontaktmateriale, opnår vi med 3S-behandlingen en rengøringsvenlighed, som målt på restbakterier 118 gange bedre og faktisk på niveau med drejet rustfrit stål. Behandlingen betyder samtidig, at materialet - i modsætning til ubehandlet nylon - slet ikke optager vand, fortæller Mads Østergaard, faglig leder for Industriel 3D-print på Teknologisk Institut.

For overhovedet at få lov til at producere emner til fødevareindustrien har Teknologisk Instituts 3D-printproduktion gennemgået en lang række tests, som er gennemført af eksterne og uvildige testorganer. Dermed har Teknologisk Institut dokumentation for, at produktionen er i overensstemmelse med fødevarelovgivningen, og at der er komplet sporbarhed gennem hele produktionsprocessen - fra pulver til færdigt produkt. Desuden lever produktionsprocessen op til god fremstillingsskik, som bl.a. indebærer, at der ikke bruges giftige materialer eller bakteriefyldt værktøj i produktionen. Ud over selve produktionen er der lavet migrationstest på de færdige emner i både metal og nylon, som sikrer, at stoffer fra produktet ikke vandrer over i fødevarerne, ligesom sensoriske tests har fastslået, at emnerne hverken afgiver duft eller smag.

Metaldetekterbart nylon åbner nye døre for 3D-print
Ud over 3S-behandlingen kan Teknologisk Institut præsentere endnu en nyhed. 3D-printeksperterne i Aarhus har nemlig i længere tid arbejdet med at perfektionere 3D-print i metaldetekterbart nylon, og materialet har netop bestået samtlige tests og er således også er accepteret som fødevarekontaktmateriale. Metaldetekterbarheden opnås gennem en forædlingsproces, hvor nylonpulveret blandes op med metal i det helt rette forhold, som gør det muligt at spore de 3D-printede nylondele i fødevareproduktionens metalscannere. Metaldetekterbart nylon kan i øvrigt også 3S-behandles, så det får en ekstra glat og mere rengøringsvenlig overflade.

- I fødeindustrien er det afgørende, at der er fuldstændig styr på produktionen, så sikkerheden er i top. Så hvis et stykke plast for eksempel knækker af maskineriet og ender i en fødevarepakning, skal man sikre, at det bliver fanget af en scanner inden det forlader produktionen, så det ikke ender hos forbrugerne. Med metaldetekterbart nylon har vi nu mulighed for at tilbyde den sikkerhed inden for 3D-print, siger Mads Østergaard.

-lipe

 

 

27/5 2019
  • DS Smith lukker produktion i Vejle

    DS Smith lukker produktion i Vejle

    emballage ›Bølgepapfabrikken er en af i alt 30 anlæg i verden, emballagekoncernen nedlægger. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, lige som der bliver investeret i modernisering af papirproduktionen
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer