Nilpeter fejrer 100 års jubilæumLars og Peter Eriksen står i spidsen for trykmaskineproducenten Nilpeter.

Nilpeter fejrer 100 års jubilæum

1. maj 2019 bliver en helt speciel dag hos Nilpeter i Slagelse. Der fejrer virksomheden nemlig sit 100 års jubilæum.

Nilpeter blev grundlagt i 1919 da to venner begyndte at servicere avistrykmaskiner i det centrale København. De lancerede deres første semi-rotative trykmaskine, The Simplex, i 1924 – en maskine, der i forskellige udgaver, forblev en del af virksomhedens sortiment indtil 1970’erne.

Med indførelsen af det selvklæbende substrat målrettede Nilpeter sin forretning mod etiketmarkedet, og resten er, som man siger, historie.

Nilpeter er fortsat en familieejet virksomhed, hvor Lars Eriksen og Peter Eriksen, far og søn, er tredje og fjerde generation af ejere, som leder virksomheden.

Kvalitet og holdbarhed

I dag fremstiller Nilpeter trykmaskiner til etiketter og fleksibele emballager på tre kontinenter: Europa, Nordamerika og Asien. Kvalitet og holdbarhed er vigtige egenskaber ved virksomhedens maskiner. Egenskaber, der opnås, fordi man har intern produktion af alle vitale komponenter, et højt niveau af automatisering samt en omfattende kvalitetsstyring.

Nilpeter har endvidere en række datterselskaber, der støtter virksomhedens globale servicestrategi over for kunderne, så man effektivt kan supportere både lokale og multinationale trykkerier.

Design med rene linjer

Nilpeters design af trykmaskiner har altid været let genkendelig. Den danske tradition for design med rene linjer, kombineret med høj funktionalitet, er prioriteret højt i udviklingsfasen og derfor synligt i de nuværende produktlinjer.

Virksomhedens udvikling inden for design af trykmaskiner imødekommer en ny generation af maskinoperatører, som ønsker moderne brugergrænseflader med intuitiv betjening.

De fem moderne teknologicentre, som Nilpeter har etableret i Danmark, USA, Thailand, Indien og Brasilien, viser de nyeste Nilpeter produktlinier og er dermed med til at skabe opmærksomhed om trykmaskinerne. Herudover udnytter underleverandører og industripartnere faciliteterne til at teste nye teknologitendenser i lokale produktionsmiljøer.

En stærk vision for fremtiden

Nilpeter har gennem årene skubbet grænserne for teknisk ekspertise og skabt mange væsentlige innovationer, der har været med til at sætte nye standarder i etiketindustrien.

Innovationer, såsom UV-flexotryk, rotativ screentryk og den første platformbaserede offsettrykmaskine. Nilpeter er fortsat en innovativt forankret virksomhed med stærke visioner for fremtiden.

- Nilpeter-brandet er stærkere end nogensinde på grund af mange års vigtige partnerskaber og produktinnovationer. Vi værdsætter partnerskaber - med kunder, leverandører og branchens partnere. Vi stræber efter at dele vores erfaringer og arbejde med førende teknologileverandører for at skabe værdi med og for vores kunder.

- Inspireret af de nyeste teknologiske trends udvikler og implementerer vores dygtige arbejdsstyrke konstant nye løsninger, så vi kan forblive en stærk og innovativ kraft i trykindustrien. Selvom vi nyder godt af 100 års erfaring, er vi ikke forankret i det, der har fungeret tidligere, men fokuseret på, hvad der vil fungere i fremtiden, fortæller Lars Eriksen, administrerende direktør i Nilpeter.

 Nilpeter ser frem til at fejre ’100 års Innovation’ med medarbejdere, kunder, partnere og leverandører. Virksomheden markerer jubilæet på forskellige måder i løbet af året.

-hawin

 

 

8/3 2019
  • Sikkert greb erstatter rigid orden

    Sikkert greb erstatter rigid orden

    maskiner ›Schubert præsenterer AI-understøttet automatisering af emballering i sit system, som med to robots håndterer både usorterede poser og kasser vendt i alle retninger
  • Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    maskiner ›Svensk-finske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om industrialisering af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    maskiner ›Parkers nye 8HT-TI-slange er designet til krævende termisk anvendelse i bl.a. sprøjtestøbning, energikæder og opvarmede presser
  • Nemmere håndtering af returvarer med AI

    Nemmere håndtering af returvarer med AI

    maskiner ›Teradyne Robotics og Sereact har indgået partnerskab om fysiske AI-løsninger til retail og logistik. Parterne har bl.a. automatiseret svære opgaver som håndtering af returvarer for online-virksomheden Zalando.
  • Nye behov driver fødevareinnovation

    Nye behov driver fødevareinnovation

    maskiner ›Flere og flere forbrugere efterspørger næringsrige produkter, der passer ind i en aktiv hverdag. For fødevareproducenter åbner det nye muligheder, men stiller samtidig nye krav til smag, holdbarhed, produktion og emballage
  • Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    maskiner ›Danske Global AGV's nye model L 20 har øget løftekapaciteten til to tons og tiltænkt ikke mindst opgaver med tunge produkter i bigbags eller på paller
  • Udvider porteføljen af bioreaktorer

    Udvider porteføljen af bioreaktorer

    maskiner ›Med bioreaktorer fra 10 til 50.000 liter vil Tetra Pak gøre det lettere at opskalere bioteknologiske innovationer fra laboratorie- og pilotforsøg til industriel fødevareproduktion
  • FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    maskiner ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning