Mere end kun en emballage
Emballageproducenten Glud & Marstrand udfordrer traditionerne ved bl.a. at hænge dåserne på juletræet
DEKORATION Normalt forbinder vi emballage med noget, der skal opbevare, beskytte og informere om et givent produkt. Det har Glud & Marstrand valgt at lave om på, når vi taler aktiv emballage, som kan have nye overraskende funktioner.- Som eksemplet her, hvor vi har taget vores “Creatin dåse” og transformeret den om til en flot julekugle, der som sampak i en julekollektion vil være den perfekte værtindegave, og som ”second use”, bruges til udsmykning på juletræet, fortæller Helle Eg Andersen fra Glud & Marstrand, der gerne hjælper kunder med ideer, der kan give deres produkt den ekstra opmærksomhed det fortjener.
Glud & Marstrand, medlem af Envases Universales gruppen, har særlig erfaring inden for PET flasker og preforms, aluminiums drikkedåser, køddåser, fiskedåser, malerdåser og spande, industriel emballage samt metalemballage til media.
Et stigende antal russiske virksomheder har valgt at samarbejde med Glud & Marstrand. Derfor åbnede virksomheden i 2012 et salgskontor i Moskva for at øge deres service og tilgængelighed over for denne kundegruppe.
-jk