Lige lovlig anprist
Fortæller du om dit produkts egenskaber i salgsøjemed, så kender du måske til den vanskelige balancegang mellem oplysning og vildledning.
LOVGIVNING Mange af supermarkedets fødevarer sælges i emballager som fortæller kunderne, at produkterne er sunde, naturlige, sukkerfri, fedtfattige, fiberrige mv. Vi har som forbrugere vænnet os til de rosende udtalelser om varerne - også kaldt anprisninger - og listen er lang. Men spørgsmålet er, hvornår det er lovligt at bruge anprisningerne.
Overtrædelse straffes – især i DK
Fødevarelovgivningen indeholder mange og skrappe regler for brugen af anprisninger, og hvis en producent overtræder reglerne og det opdages af myndighederne, kan det koste bøder, tilbagetrækning af produkterne og sure kunder.
Der findes i EU et fælles regelsæt om brugen af ernærings- og sundhedsanprisninger, men reglerne håndhæves ikke lige kritisk i alle lande. De danske myndigheder hører dog til i den skrappe ende.
Fedtfattig – sukkerfri - ...
Ernæringsanprisninger er udsagn, der handler om lavt eller reduceret indhold af sukker, fedt, mættet fedt, salt eller f.eks. højt indhold af fiber, vitaminer og mineraler. Kort sagt handler det her om de elementer, man må oplyse om i en næringsdeklaration. Men også ord som ”light” og ”let” er ernæringsanprisninger. En sticker med ”3 % fedt” er en ernæringsanprisning, fordi fedtindholdet særligt fremhæves, og fordi forbrugeren vil opfatte udsagnet som ”lavt fedtindhold”.
Når man anpriser sukker, fedt mv. på denne måde, skal emballagen også vise en dansk næringsdeklaration, i den korte eller lange version, alt efter hvad man fremhæver. Hvordan næringsdeklarationen skal stilles op, hvilke ord der skal bruges og hvordan den beregnes, er der naturligvis også særlige regler for.
Kend din positivliste
Fælles for ernæringsanprisningerne er, at man kun må bruge de anprisninger, man finder i bilaget til EU Forordning 1924/2006. Bilaget er altså en ”positivliste”, dvs. en liste over de anprisninger, der positivt er tilladt – man må ikke opfinde sine egne. Der er desuden en række generelle betingelser, som fødevaren i øvrigt skal leve op til, for at en anprisning fra bilaget må bruges.
Det er også vigtigt, at den egenskab ved varen, som man fremhæver, er noget særligt i forhold til normalvaren. Hvis man ikke kan bevise, at det er en særlig egenskab, så er anprisningen vildledende og dermed forbudt.
Betydning for sundheden
En anden og mere kritisk gruppe af anprisninger er sundhedsanprisninger, og i skrivende stund er kun ganske få tilladt. Mange producenter vil gerne fortælle, at deres produkt har en virkning på kroppen eller psyken, eller at det kan reducere en risikofaktor for sygdom. I så fald er der tale om en sundhedsanprisning. Eksempler på sundhedsanprisninger er: ”sund”, ”indeholder probiotiske fibre”, ”gode for maven”, ”hjælper på vægten”, ”beroligende”.
Til forskel fra ernæringsanprisningerne venter vi stadig på en ”positivliste” over lovlige sundhedsanprisninger med tilknyttede krav - indtil da må man slet ikke bruge dem. Der er dog enkelte undtagelser, hvor producenten allerede nu kan vælge at bruge en anprisning på eget ansvar, men det skal i hvert enkelt tilfælde undersøges grundigt, om produktet i sammenhæng med anprisningen ”holder vand”.
Pas på med ”lægemiddelagtige”-anprisninger
For sundhedsanprisninger er der særligt skrappe krav til dokumentation og særlige mærkningskrav – f.eks. skal emballagen fortælle om betydningen af en varieret og afbalanceret kost og sund livsstil. Og den lange næringsdeklaration bliver et krav.
Det er dog ikke alle slags sundhedsanprisninger, der bliver lovlige. Det er stadig forbudt at give indtryk af, at en fødevare eller et kosttilskud kan forebygge, lindre, behandle eller helbrede sygdomme. Den slags er forbeholdt lægemidlerne.
Listen over problematiske anprisninger er lang, og artiklen her er slet ikke udtømmende. Budskabet er derfor: Tænk dig rigtig godt om, inden du kaster dig ud i rosende og sælgende budskaber om og på varen. Søg evt. rådgivning for at finde rundt i junglen af lovgivning. Det betaler sig at have styr på mærkningen og undgå problemer med kritiske myndigheder og utilfredse kunder. God appetit!
Af Lone Blanner Jul og Lotte Timmermann, LOLEX ApS
Lolex ApS er en dansk konsulentvirksomhed, der tilbyder rådgivning inden for fødevarelovgivning i Skandinavien omkring mærkning af fødevarer og kosttilskud, vurdering af lovlighed, egenkontrol og anmeldelse af kosttilskud. Base i Fredericia.
Teknologisk Institut udbyder i samarbejde med Lolex ApS en række kurser i foråret omkring mærkning af fødevarer til det danske marked. Info og tilmelding – se www.teknologisk.dk/uddannelser
Foto: Når et produkt anprises på forsiden er det særligt vigtigt også at læse varedeklarationen på bagsiden for at få ren besked.
