Krisen skubber salget fremad i Bleva

Krisen skubber salget fremad i Bleva

Især lette løftevogne er en efterspurgt vare i den nordjyske virksomhed, som efter et ejerskifte og en turnaround er godt rustet til fremgang

Af Lisbeth Petersen

Om det er et tilfældigt sammenfald eller en ekstraordinær opmærksomhed på medarbejdernes helbred under corona-krisen, ved han ikke. Men Lars Holmberg, som ejer og leder Bleva i Nørresundby, har sammen med sine medarbejdere haft ekstraordinært travlt det seneste godt halve år.

Virksomheden med mottoet ’Making Hard Work Easy’ er leverandør af en lang række produkter, der skal lette arbejde og sikre ergonomien for ansatte i industrien og i lager og transportbranchen. Og mens store dele af de danske virksomheder har  været lagt ned i første halvår af 2020, har Lars Holmberg næsten dagligt fået ordrer ind på især Blevas svenskproducerede Pronomic løftevogne.

Vognene tilhører den lettere kategori af løfteredskaber med maxkapacitet på mellem 90 og 325 kg. De seks grundmodeller kan konfigureres individuelt og udstyres med diverse værktøjer, tilpasset specifikt til forskellige opgaver med løft af f.eks. tromler, dæk, kasser o.s.v.

Let løsning til tunge tanke
Løftevognene bliver ifølge Lars Holmberg anvendt i stigende grad i produktionsvirksomheder og på lagre, hvor opgaverne ikke er så tunge, at de kræver en gaffeltruck, men kan udføres med en lettere og mere fleksibel løsning, der tilmed kan bruges på steder, som ellers er vanskeligt tilgængelige. Kundekredsen tæller da også nogle af de store i dansk industri.


Blevas ejer og direktør, Lars Holmberg (tv, som overtog virksomheden for godt to år siden sammen med salgschef Sven Høyer (th).

- På mange virksomheder kører vores løftevogne rundt på 20. år. Vi tilpasser gerne efter specielle behov. Vi er f.eks. i øjeblikket i gang med at udvikle en model til et større mejeri. Her har de brug for en løftevogn, der kan komme ind til cirkulationspumperne under de store tanke, hvor det ellers er meget svært at komme til, fortæller Lars Holmberg.

Kerneprodukter, som alle bruger
Det er godt to år siden, han overtog ejerskabet og direktørposten i den 45 år gamle virksomhed efter bl.a. at have solgt kontorforsyning i en årrække. En stor del af den første tid er gået med at få et grundigt kendskab til Blevas oprindelige produktudvalg, som er af en omfattende størrelse, der dækker alt fra arbejdsborde og garderobeskabe til opbevaringskasser til transport- og løftevogne.

 - Vi har gennemført en turnaround og ansat nye medarbejdere, så vi nu er i alt seks, som er de helt rigtige folk på de forskellige poster. Nu er vi i gang med at udvælge nogle ergonomiske kerneprodukter, som alle i produktions- og lagerbranchen bruger. Dem vil vi koncentrere os om at styrke salget af - og forhandlernetværket indenfor - i den kommende tid, siger Lars Holmberg.

 

23/10 2020
  • Sikkert greb erstatter rigid orden

    Sikkert greb erstatter rigid orden

    maskiner ›Schubert præsenterer AI-understøttet automatisering af emballering i sit system, som med to robots håndterer både usorterede poser og kasser vendt i alle retninger
  • Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    maskiner ›Svensk-finske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om industrialisering af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    maskiner ›Parkers nye 8HT-TI-slange er designet til krævende termisk anvendelse i bl.a. sprøjtestøbning, energikæder og opvarmede presser
  • Nemmere håndtering af returvarer med AI

    Nemmere håndtering af returvarer med AI

    maskiner ›Teradyne Robotics og Sereact har indgået partnerskab om fysiske AI-løsninger til retail og logistik. Parterne har bl.a. automatiseret svære opgaver som håndtering af returvarer for online-virksomheden Zalando.
  • Nye behov driver fødevareinnovation

    Nye behov driver fødevareinnovation

    maskiner ›Flere og flere forbrugere efterspørger næringsrige produkter, der passer ind i en aktiv hverdag. For fødevareproducenter åbner det nye muligheder, men stiller samtidig nye krav til smag, holdbarhed, produktion og emballage
  • Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    maskiner ›Danske Global AGV's nye model L 20 har øget løftekapaciteten til to tons og tiltænkt ikke mindst opgaver med tunge produkter i bigbags eller på paller
  • Udvider porteføljen af bioreaktorer

    Udvider porteføljen af bioreaktorer

    maskiner ›Med bioreaktorer fra 10 til 50.000 liter vil Tetra Pak gøre det lettere at opskalere bioteknologiske innovationer fra laboratorie- og pilotforsøg til industriel fødevareproduktion
  • FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    maskiner ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning