Jysk fjerner 27 millioner plastikposer om året og erstatter dem med papbånd

Jysk fjerner 27 millioner plastikposer om året og erstatter dem med papbånd

Netop nu ændrer JYSK emballagen på sengelinned og lagner fra plastik til FSC-certificerede papbånd. I alt betyder det 27 millioner færre plastikemballager hvert eneste år

Bæredygtighed er en vigtig del af JYSKs strategi. JYSK stræber efter at lave genanvendelig og bæredygtig emballage, der er nemt at sende til genbrug.

Nu tager JYSK et stort skridt i kampen for at reducere plastik med et nyt initiativ på emballagen for sengelinned og lagner, hvor al plastik er blevet skåret fra.

Et papbånd rundt om produktet vil erstatte en plastikemballage. De første produkter med den nye emballage vil være i butikkerne nu, og derefter vil der være en overgangsperiode, hvor kunderne vil møde både den nye og den gamle emballage i butikkerne, indtil alle produkter med den gamle emballage er solgt.

JYSK sælger omkring 27 millioner sengelinned og lagner hvert år på verdensplan, og i alt vil det spare miljøet for omkring 475 tons fossilbaseret plastik om året.

- Det er stort at udrydde 27 millioner plastikemballager hvert år. Det reducerer vores CO2-udslip og giver vores kunder en emballage, der er nem at sortere derhjemme. Hvis du krøllede de 27 millioner plastikemballager sammen og smed dem på gulvet af en gennemsnitlig JYSK-butik på ca 1200 kvadratmeter, ville poserne fylde butikken op til over hovedhøjde, siger Sam Harrington, Sustainability Manager hos JYSK.

Nem at affaldssortere

Den nye emballage er af FSC-certificeret materiale (FSC N001715). FSC er en forkortelse for Forest Stewardship Council. 

Det er en non-profit organisation og et mærkningssystem for træ og papir, der kommer fra bæredygtig skovbrug, hvor dyre- og planteliv bliver passet på. FSC-certificeringen omhandler både miljø, social og økonomisk ansvarlighed.

- Det er et projekt, som jeg har arbejdet på i flere år, og vi har været igennem mange forskellige emballagetyper på vejen. Målet var at finde et mere bæredygtigt emballagedesign for sengelinned og lagner i en god kvalitet, og jeg er mere end tilfreds med resultatet, siger Kathrine Møller Vinther, Category Manager Bed linen & Sheets hos JYSK.

Den nye emballage vil også gøre det nemt for kunderne at sortere emballagen til genbrug derhjemme. Papbåndet kan nemlig sorteres i papirspanden, hvor det ofte ikke var muligt i private hjem at affaldssortere den bløde plastik, som emballagen har bestået af indtil nu.

- Vi kommer ikke til at slippe af med plastikemballager på alle produkter, fordi plastik også bruges af gode grunde, og de 27 millioner plastikemballager er selvfølgelig kun en lille del af den generelle brug af plastik hos JYSK og på verdensplan. Men alle små initiativer tæller, og vi vil fortsætte arbejdet for at reducere plastik så meget som muligt, siger Packaging Development Specialist Lars Høgh Jensen.

-hawin

2/2 2021
  • Dansk pantrekord i juli

    Dansk pantrekord i juli

    emballage ›Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025
  • Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

    Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

    emballage ›Ansvaret for at overholde PFAS-grænseværdier flyttes fra emballageleverandører til fødevareproducenter: Dermed bliver det endnu mere vigtigt at vælge leverandører, som man har tillid til, lyder det fra emballageleverandøren Nemco
  • Grønne gaver i specialdesignet emballage

    Grønne gaver i specialdesignet emballage

    emballage ›DS Smith har udviklet en genanvendelig indpakning til organisationen Give a tree, der sælger træer som gaver i bl.a. Danmark
  • Genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    Genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    emballage ›Partnerorganisationen Gate 21 vil på en konference gøre tilhørerne klogere på mulighederne for at bruge genanvendelige emballager til events, takeaway og i offentlige køkkener
  • Låget er tilbage

    Låget er tilbage

    emballage ›Tidligere i år fjernede Coop plastiklåget fra sin egen creme fraiche-serie. Nu kommer det efter kundeklager kommet på igen - for en tid
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker