Hjemvendt topchef er ny CCO hos Nemco

Hjemvendt topchef er ny CCO hos Nemco

Efter 30 år med topstillinger i udlandet vender 52-årige Thomas Holm nu hjem til Danmark. Han er netop startet i et job som CCO hos Nemco, der er leverandør af løsninger til fødevareindustrien

Thomas Holm har senest været topchef i USA hos Bettcher Industries, der er producenter af skære- og trimningsudstyr til kød-, fjerkræ- og fiskeproduktion.

Tidligere har han både solgt skinker og bacon i USA og været en årrække hos Scanvaegt i Tyskland, ligesom han i virksomheden Foss har beklædt posten som managing director for England og Irland med base i Manchester.

Den nye status som CCO hos Nemco er på mange måder et naturligt skridt videre for Thomas Holm, der efter eget udsagn er et sted i sit liv, hvor han gerne ville vende hjem til Danmark og de danske værdier.

- Nemco er på ingen måde en ukendt virksomhed for mig, for Nemco har i 50 år været distributør af Bettchers produkter i Norden. Og det bliver en spændende udfordring for mig at skulle beskæftige mig med det nordiske marked, for jeg har været aktiv på alle mulige andre markeder, men aldrig på det nordiske, siger Thomas Holm.

En del af fremtidssikringen
Den primære opgave for Thomas Holm bliver at bistå til at sikre Nemco fortsat vækst.

- Nemco har en afgørende styrke i kraft af vores medarbejdere og vores leverandører. Jeg skal som sparringspartner for CEO Lars Olsgaard være en del af fremtidssikringen af virksomheden. Jeg skal skabe rammerne for, at vi får skaleret sådan, at vi kan supporte ikke alene internt, men også i forhold til vores kunder og leverandører.

- Konkret kan jeg bringe mere kraft ind i maskinrummet til den kommercielle del, og jeg kan tage min viden udefra med ind i virksomheden og styrke Nemco på områder som fx organisation og selvforståelse.

- Jeg kommer ikke til at vende op og ned på tingene, men der er masser af udfordringer: Hvordan hjælper vi vores kunder med at minimere deres ressourceforbrug og dermed passe på klimaet? Hvordan hjælper vi vores kunder til at få mest muligt ud af de råvarer, de indkøber? Og hvordan tiltrækker vi selv bedst talenter? Alle disse spørgsmål kommer vi til at forholde os til, siger Thomas Holm.

En erfaren profil fra udlandet
Nemcos CEO Lars Olsgaard glæder sig til samarbejdet med Thomas Holm.

- Vi har fået en kapacitet ind til at videreudvikle vores virksomhed. Vi er lidt lige som en superligaklub, der har formået at hente en erfaren profil fra en udenlandsk topklub hjem til vores hold.

- Thomas Holm skal bygge videre på det solide fundament, som vi allerede har. Og der er ikke tale om at forberede et salg af virksomheden. Vi er en af de sidste tilbageværende privatejede operatører i vores branche i Norden, og sådan skal det blive ved med at være, fastslår Lars Olsgaard.

Thomas Holm er startet i Nemco pr. 1. januar 2023. Han har base på firmaets hovedkontor, men vil også få sin gang i firmaets afdelinger i Aarhus, Sverige og Finland, lige som han vil være i tæt kontakt med Nemcos leverandører, som bl.a. hører hjemme i Tyskland, Italien og USA.

Privat forventer Thomas Holm at bosætte sig i Københavnsområdet med sin amerikanske hustru og deres 5-årige søn.

-hawin

 

 

16/1 2023
  • Sikkert greb erstatter rigid orden

    Sikkert greb erstatter rigid orden

    maskiner ›Schubert præsenterer AI-understøttet automatisering af emballering i sit system, som med to robots håndterer både usorterede poser og kasser vendt i alle retninger
  • Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    maskiner ›Svensk-finske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om industrialisering af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    maskiner ›Parkers nye 8HT-TI-slange er designet til krævende termisk anvendelse i bl.a. sprøjtestøbning, energikæder og opvarmede presser
  • Nemmere håndtering af returvarer med AI

    Nemmere håndtering af returvarer med AI

    maskiner ›Teradyne Robotics og Sereact har indgået partnerskab om fysiske AI-løsninger til retail og logistik. Parterne har bl.a. automatiseret svære opgaver som håndtering af returvarer for online-virksomheden Zalando.
  • Nye behov driver fødevareinnovation

    Nye behov driver fødevareinnovation

    maskiner ›Flere og flere forbrugere efterspørger næringsrige produkter, der passer ind i en aktiv hverdag. For fødevareproducenter åbner det nye muligheder, men stiller samtidig nye krav til smag, holdbarhed, produktion og emballage
  • Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    maskiner ›Danske Global AGV's nye model L 20 har øget løftekapaciteten til to tons og tiltænkt ikke mindst opgaver med tunge produkter i bigbags eller på paller
  • Udvider porteføljen af bioreaktorer

    Udvider porteføljen af bioreaktorer

    maskiner ›Med bioreaktorer fra 10 til 50.000 liter vil Tetra Pak gøre det lettere at opskalere bioteknologiske innovationer fra laboratorie- og pilotforsøg til industriel fødevareproduktion
  • FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    maskiner ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning