Historisk flot resultat

Historisk flot resultat

Det var en tilfreds bestyrelse, der forlod det årlige bestyrelsesmøde i Container Centralen A/S i Odense den 30. marts 2010. Og med god grund. Trods den omfattende finanskrise har de præsteret deres hidtil bedste resultat.

LOGISTIK Trods afmatning på alle markeder, gik det i 2009 ikke ud over aktivitetsniveauet hos den danske logistikvirksomhed Container Centralen A/S. Virksomhedens omsætning var i 2009 på ca. 584 mio. kr., som er en fremgang på mere end 20 mio. kr. i forhold til 2008. Indtjening før skat er steget med 50 %, ligesom likviditetsgraden er steget med over 20 %.

 

- Vi er glade for og stolte over, at vi har været i stand til at lave det bedste resultat nogensinde, trods finanskrisen som raser i alle de markeder, hvor vi opererer, siger administrerende direktør Tonny Vangsgaard Gravesen, som primært tilegner resultatet den store indsats fra virksomhedens medarbejdere.

 

- Men der er naturligvis også andre faktorer, der spiller ind, fortsætter Gravesen. - Først og fremmest er vi ikke så konjunkturfølsomme som mange andre virksomheder. Vi sørger for, at vore kunder kan få transporteret og leveret deres varer så effektivt som muligt, og da det primært er potteplanter og fødevarer, der er tale om, har det endnu ikke rigtig haft nogen betydning for mængden af varer, der skal transporteres. Måske er varerne i gennemsnit billigere, end de var for et år siden, men det har ikke konsekvenser for vores del af forretningen.

 

Effektive medarbejdere og mindre følsomhed over for konjunkturerne er dog ikke hele forklaringen. Container Centralen har i lighed med mange andre virksomheder også ændret fokus i de interne processer:

 

- Vi påbegyndte en intern optimeringsproces et års tid før krisen kom, så vi var allerede i gang, hvilket har vist sig at være god timing og har rustet os bedre til krisen. Vort fokus er især risk management og debitoropfølgning, og det vil fortsat være et indsatsområde hos os, siger Gravesen.

 

Container Centralen ekspanderer fortsat, og der er således fem medarbejdere mere i virksomhedens hovedsæde i Odense i april 2010 i forhold til samme tidspunkt sidste år ud af en medarbejderstab på nu i alt 136 personer.

 

- Både operationelt og finansielt er vi godt rustet til fremtiden og ikke mindst implementeringen af virksomhedens hidtil største projekt I efteråret 2010 vil alle 3,5 mio. CC containere, den vigtigste transportenhed til potteplanter, blive mærket med RFID, hvilket vil optimere logistikken yderligere i hele Europa, afslutter Gravesen.

 

-jk

 

Foto: Adm. direktør Tonny Vangsgaard Gravesen, Container Centralen A/S er tilfreds med årets resultat.

13/4 2010
  • DS Smith lukker produktion i Vejle

    DS Smith lukker produktion i Vejle

    emballage ›Bølgepapfabrikken er en af i alt 30 anlæg i verden, emballagekoncernen nedlægger. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, lige som der bliver investeret i modernisering af papirproduktionen
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer