Henkel skifter til Chep i Tyskland

Henkel skifter til Chep i Tyskland

CHEP kan den 26. november offentliggøre, at Henkel har indgået en kontrakt om at erstatte de hvide byttepaller i Tyskland med CHEPs pooling-system

PALLETERING Som en del af aftalen kan Henkel benytte CHEPs tilbud om CO2-neutrale palletjenester og dermed reducere miljøindvirkningen.

Henkel er verdens førende leverandør inden for områderne vaskemidler og husholdning, skønhedspleje og tætning og overfladebehandling. Henkels produkter og teknologiske løsninger har i mere end 137 år gjort livet lettere, bedre og mere skønt.

Henkels hovedkvarter ligger i Düsseldorf i Tyskland, og virksomheden har en førende markedsposition på globalt plan både inden for forbruger- og industrivirksomheder med velkendte varemærker som f.eks. Persil, Schwarzkopf og Loctite. Henkel rangerer blandt Fortune Global 500-virksomhederne og skabte i 2012 en omsætning på 16.510 millioner euro.

Henkels logistikchef for Tyskland og Schweiz, Oliver Wittig, fortæller: ”CHEP hjælper os med at bygge en bedre forsyningskæde gennem effektiv pallestyring og deres evne til at optimere netværk og tilvejebringe gode aktiver i produktiviteten”

”Vi har udviklet et tæt strategisk forhold til CHEP gennem mange år og har for nyligt besluttet at udskifte de resterende hvide byttepaller med CHEPs paller på vores facilitet til produktion af vaskemiddels- og husholdningsprodukter i Holthausen i Tyskland. Hele vores produktion palleteres nu vha. CHEP's produkter, hvilket giver fremragende resultater, både hvad angår omkostningsbesparelser og bæredygtighed.”

Fornyligt konkluderede et uafhængigt studie af pallers livscyklus i hele supply chainen, at CHEPs pallesystem i Europa har den mindste påvirkning på miljøet sammenlignet med andre pallesystemer, nemlig returpaller i hvidt træ og engangspaller i hvidt træ. Studiet blev foretaget af Intertek-RDC Environment i Bruxelles, en ledende miljøkonsulentorganisation i henhold til ISO 14044-metoden.

På baggrund af den vil Henkel ved at bruge CHEP's poolpaller i Tyskland reducere CO2-aftrykket med 895 metriske ton pr. år – svarerende til den emission, der udledes fra elforbruget i 123 husholdninger i ét år[1] – og forhindrer, at 76 metriske ton træ sendes på lossepladsen eller til forbrænding hvert år.

Henkel og CHEPs samarbejde er blevet tættere inden for bæredygtighed, siden Henkel besluttede at deltage i CHEP's CO2-neutrale program for yderligere at reducere den miljømæssige indvirkning. Tilbuddet om CO2-neutrale palletjenester bygger videre på CHEPs eksisterende bæredygtige initiativer, og gør det muligt for kunder at købe CO2-kreditter for på den måde at reducere CO2-udledningen for virksomheden verden over. Det er en øjeblikkelig og omkostningseffektiv måde for CHEP at støtte sine kunder i at opnå deres mål for CO2-reduktion.

CHEP's vicedirektør og landechef for Tyskland, Christophe Campe, fortæller: ”Bæredygtighed er et nøgleelement i vores værditilbud til vores kunder. Vi har i sinde at gøre alt for at oprette de højest mulige kvalitetsstandarder for vores udstyr og tjenester og aktivt hjælpe med at optimere Henkels transport- og logistikaktiviteter. Herved hjælper vi dem med at opnå deres mål for bæredygtighed.”

Det drøftes løbende i Henkel, hvorvidt der skal gennemføres yderligere integrering af disse bæredygtighedsprogrammer fra CHEP på globalt plan. Henkel samarbejder med CHEP i Europa, Amerika og Stillehavsområdet.

-jk


26/11 2013