Hasta la vista BruxellesDir. Søren Mørk, Tresu ved HP Indigo lakværket.

Hasta la vista Bruxelles

Dette års etikettræf Labelexpo 2013 i Bruxelles kan meget vel vise sig at være det sidste. Vi slutter af med en minireportage af Mogens Lindström, aktiv i dansk flexografiske industri i årtier

ETIKETTER Atter engang var Bruxelles rammen om etiketbranchens mekka, Labelexpo 2013. Et fænomen trænger sig stærkere og stærkere på: Flexible Packaging. Etiketbranchen har fået øjnene op for dette store potentielle område, og der var ikke én trykmaskineproducent af betydning, som ikke demonstrerede disse muligheder på messen. Danmark satte et stærkt fingeraftryk på messen.

Blandt trykmaskine producenterne var Nilpeter som sædvanlig blandt de i øjenfaldende udstillere med sin store stand og medarbejdere i de efterhånden karakteristiske hvide jakker. Nilpeter kunne notere sig en god succes på messen med omkring 20 solgte trykpresser.

Hvad man ellers fik bekræftet på messen var den digitale tryktekniks fremgang. HP Indigo havde sin helt særlige afdeling i hal 5, hvor man viste hvor langt man er nået indenfor dette segment, som nu omfatter alt fra etiketter til emballagetrykning. Der var også her et dansk islæt. Tresu har udviklet et flexo lakværk til HP maskinerne og der var meget stor interesse for dette, da muligheden for lak er med til at fremhæve det trykte produkt.

Dantek, som producerer vandudvaskelige flexoklicheer, havde Poul Madsen fra Sneidler på standen og han benyttede lejligheden til at sælge et stort Aquaflex anlæg til en svensk etiketproducent i Helsingborg.

Messedebutant
Thomas Graphics var med på messen for første gang. Nanette Thomas fortalte at de først 6 uger før messen åbnede, havde besluttet sig for at deltage, så det havde været en hektisk periode for dem. Man havde kreeret en stor og lys stand og blev belønnet med mange besøgere fra både de Skandinaviske lande og det øvrige Europa.

Af andre danske messedeltagere kan nævnes bl.a Vetaphone, Glunz & Jensen og Grafisk Maskinfabrik.

Flint group havde også stor stand på messen. Flint havde arrangeret en international trykkonkurrence indenfor de forskellige segmenter i etikettrykning og de kunne notere sig rekorddeltagelse med over 150 indsendte tryk fra hele verden. I kategorien vandflexo var der en dansk vinder: Flexiket, som have indset en avanceret trykt Lego etiket. En glad Bjarne Svensson fra Flexiket fik overrakt vinderstatuetten af Niclas Olsson fra Flint group.

Stor set alle danske etikettrykkerier havde folk nede og se på messen og de rejste hjem med indtrykket af en messe med mere dynamik og investeringslyst end på sidste messe, et tegn på en gryende optimisme for hele branchen.

Labelexpo 2015 Barcelona
Der er stærke rygter i gang om at det måske er sidste gang man holder etiketmesse i Bruxelles. En af årsagerne er de lidt gamle og utidssvarende udstillingshaller. Også det meget høje prisleje og den megen kriminalitet har været nævnt, så måske er næste Labelexpo i Barcelona – hasta la vista, Bruxelles.

(red. jk).


15/10 2013
  • Skøbelige delikatesser i ny indpakning

    Skøbelige delikatesser i ny indpakning

    etiketter-og-maerkning ›Fazers håndfyldte Mignon-chokolader i ægte æggeskaller har skiftet de æggebakkelignende kartoner ud med et nyt emballagedesign udviklet af Pyroll Packaging Group
  • Datomærkning på børnetøj skal forlænge brugstiden

    Datomærkning på børnetøj skal forlænge brugstiden

    etiketter-og-maerkning ›En del af Coops børnetøjsmærke, Friends' nye efterårskollektion har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det skal inspirere kunderne til holde liv i tøjet i stedet for at købe nyt
  • UPM udvider barriereteknologi til etiketter

    UPM udvider barriereteknologi til etiketter

    etiketter-og-maerkning ›For første gang anvender virksomheden sin teknologi fra emballagepapirer til fedtbestandige overfladebelægninger på en ny type etiketter uden PFAS
  • Dana Lim styrker satsningen i Baltikum

    Dana Lim styrker satsningen i Baltikum

    etiketter-og-maerkning ›Andrius Skaržauskas er ansat som ny Country Manager for Litauen, Letland og Estland, hvor han skal være med til at indfri virksomhedens vækstambitioner i regionen
  • LED-etiketpresse får debut i Las Vegas

    LED-etiketpresse får debut i Las Vegas

    etiketter-og-maerkning ›Dominos N410 LED-etiketpresse får sin nordamerikanske debut på Printing United Expo 2026, der afholdes den 23.–25. september i Las Vegas, Nevada, USA
  • Styrket forskning i miljøfarlige stoffer

    Styrket forskning i miljøfarlige stoffer

    etiketter-og-maerkning ›Forskere fra seks universiteter går sammen om at styrke viden om, hvad PFAS, mikroplast, opløsningsmidler mm. - og kombinationen af dem - på længere sigt betyder for vores sundhed og natur. Konference er første skridt
  • Guide til større RFID-ekspertise

    Guide til større RFID-ekspertise

    etiketter-og-maerkning ›The Label Academy udgiver RFID-bog, der skal ruste forarbejdningsvirksomheder til at opbygge og udforske teknologien bag mærkningsteknologien
  • Trykfarve af kafferester viser kommercielle muligheder

    Trykfarve af kafferester viser kommercielle muligheder

    etiketter-og-maerkning ›Finsk udviklingsprojekt har omdannet biprodukter fra kafferistning til farvestoffer til industrielle trykfarver. Nu har de bestået test på papirposer