Grønne plantedrikke med pant
Mandel- og havredrik bliver foreløbigt flået ud af mælkekølerne i Danmark, og producenten Naturli' Foods er de første i verden, som leverer de miljøvenlige drikke i pantflasker af plast
Af Lisbeth Petersen
En spirende bevidsthed om, at også produktionen af mælk belaster miljøet ganske meget er blandt grundene til, at salget af plantedrikke oplever en årlig vækst på 25-30 procent.
Det mærker Naturli’ Foods, som arbejder stærkt for at følge med efterspørgslen efter nye plantedrikke, der står side om side med mælken i de danske butikkers kølemontrer. Og i Sverige og England efterspørger de allerede de nye danske plantedrikke, som mange forbrugere gerne vil have i stedet for mælk.
- Forbrugerne vil have grønne valgmuligheder og alternativer til de traditionelle animalske fødevarer, som de har spist og drukket i årevis. I butikkerne har de meget travlt med at fylde op, og vi er på overarbejde for at følge med efterspørgslen efter nye, økologiske plantedrikke, der kan bruges i helt de samme situationer som mælk: til at drikke, til kaffen, over havregrynene og 100 andre ting, siger Henrik Lund, direktør i Naturli’ Foods.
Først kom Naturli’ Hakket, som kan bruges til det samme som hakket oksekød. Så kom Pipfri, der kan bruges i retter i stedet for kylling, og nu nye økologiske plantedrikke, som står ved siden af mælken i køledisken. 1.800 supermarkeder landet over rydder plads i køledisken for at få plads til de nye, økologiske plantedrikke fra Naturli’ Foods ved siden af mælken.
- Vores mål er at gøre det nemt for de mange, som gerne vil spise og drikke flere plantebaserede fødevarer og gøre noget godt for naturen. Vi har udviklet de nye plantedrikke efter, at de kan bruges i alle de situationer, hvor man normalt bruger mælk, og vi er stolte over, at forbrugerne siger, at det smager som mælk. Det gør kun overgangen nemmere, når vores mål er, at flere skal følge plantevejen. Plantedrikkene bidrager reelt til en grønnere fremtid sammenlignet med mælk, siger Henrik
Lund.
Bedre for CO2 regnskabet end mælk
- Vi har analyseret på CO2 belastningen ved henholdsvis de nye økologiske plantedrikke og komælk, og resultatet overrasker ikke mig som forsker, men det vil det sikkert gøre for en del forbrugere. Komælken medfører en CO2 belastning, som er 4 til 5 gange større end plantemælken, forklarer David Bryngelsson fra CarbonCloud.
CarbonCloud har analyseret plantedrikkene og økologisk mælk fra mark til færdigt produkt - inklusive transport og emballage.
Ifølge BBC viser et studie fra University of Oxford ved Joseph Poore, 2018, samme niveau. Her fremgår det også, at der f.eks går 10 gange så stort et areal til at frembringe et glas mælk dagligt i et år som samme mængde havremælk, og der går mere end 12 gange så meget vand til at producere et glas mælk dagligt i et år som samme antal glas med havremælk
Verdens første med pantflasker
Mandel- og havredrikkene sælges i plastflasker, som kan afleveres i flaskeautomater og udløser en pant på 1,50 kr. Flaskerne rummer 990 ml, for hvis de havde indeholdt en hel liter, var panten blevet 3 kr., og det mente producenten kunne afholde en del fra at købe plantedrikkene. Plastflasken er lavet af PET materiale, som også kan sorteres som plast på genbrugsstationen, hvis man ikke får afleveret sine flasker i butikken. Det er en positiv, miljømæssig gevinst i forhold til den traditionelle papkarton, som ryger til restaffald og bliver brændt.
Henrik Lund
- Plastik i naturen er et kæmpe problem. Derfor er det en stor sejr for naturen og for os, at vores flasker er kommet med i verdens bedste pantsystem. Det er ikke bare første gang i Danmark – det er første gang i verdenshistorien at plantedrikke kommer i pantflasker, siger Henrik Lund.
Og direktør for, og stifter af organisationen Plastic Change, Henrik Beha Pedersen er begejstret:
- I Plastic Change er vi super stolte over at være med i et partnerskab med Naturli’ Foods, der flytter grænserne for, hvad der kan lade sig gøre. Det nye ved Naturli’ Foods nye drikke er, at flasken - som den første inden for denne type produkt - er kommet med i pantordningen. Det betyder, at langt de fleste flasker vil blive til nye plastikprodukter, fordi plastik kan genanvendes i et cirkulært system. På den måde bliver både plastikflasken og plastiklåget en mere bæredygtige form for
emballage end de fleste kartoner og lignende former for drikkevareemballage, som endnu ikke kan genanvendes i Danmark og derfor ender på forbrændingen, siger han, og håber, at andre virksomheder lader sig inspirere til at gå samme vej.
