Glomma Papp effektiviserer via RFID
Både logistikken og produktionen hos den norske papir-, pap- og emballageproducent Glomma Papp bliver mere effektiv med RFID løsning fra ACT System
MÆRKNING Glomma Papp er i gang med at planlægge en stor løsning for brug af RFID i produktion og logistik. Alle paller på anlægget vil fremover blive mærket med RFID samt med stregkode (GS1-128).- Tidligt i produktionen vil man også bruge RFID til korrekt emballering af produkterne, siger administrerende direktør for ACT System, Jan Erik Evanger. - Når pallen ankommer til lageret skal lastbilerne læse RFID etiketten. Plukløsningen vil også benytte sig af RFID. Pakningslister, fragtbreve mv. vil blive trykt på grundlag af RFID information, siger Jan Erik Evanger.
RFID portaler skal sikre, at den korrekte palle er indlæst på den rigtige lastbil. Løsningen skal kommunikere med Glomma Papps ERP-system. Dette er indtil videre langt det største RFID-initiativ i Norge for denne type industri.
- En stor del af årsagen til, at vi valgte RFID, er, at vi ser vi store muligheder for rationalisering og optimering af logistikken, siger Produktions-og logistikchef hos Glomma Papp, Tor Helge Solheim.
-jk