Genanvendelse i størrelse XL
Transportkasser af bl.a. brugte mælkekartoner og Big Bags af genanvendte PET-flasker. Det er nogle af fremtidens bud fra nordiske emballageudviklere
Tetra Pak har i samarbejde med Nefab og den svenske producent af genanvendelige byggeplader udviklet en ny, industriel transportkasse, der kan erstatte traditionelle træemballager.
I stedet for 19 mm træ består løsningen af 6 mm tykke Recoma-byggeplader, fremstillet af 100 procent genanvendt materiale såsom drikkekartoner og industrielle restprodukter.
På trods af den tyndere konstruktion kan emballagen klare tunge transporter på mellem 500 kilo og 9 ton.
Efter vellykkede test i 2025 blev løsningen fuldt implementeret på Tetra Paks anlæg i Lund i 2026.
Konstruktionen er nem at adskille, hvilket letter materialegenanvendelsen. Produktionsaffald returneres direkte til Recomas produktion, og virksomheden har også udviklet kapacitet til at modtage og genanvende brugte plader.

Genanvendte sække til fødevarerkontakt
En anden industriel emballage i storformat er skabt af Boxon.
Det er en BigBag, der fremstilles af genanvendte PET-flasker og stadig opfylder de høje krav til sikkerhed og kvalitet inden for fødevarekontakt
Sammenlignet med traditionelle løsninger af jomfruplast giver ifølge producenten sækkene et CO2-aftryk, der er op til 50 procent lavere, lige som de har forbedret UV-bestandighed, slidstyrke og formstabilitet under transport og håndtering.
Materialet tåler temperaturer fra minus 20 til 140 grader og er velegnet til fødevarer, kemikalier og andre krævende industrielle anvendelser.
Desuden muliggør en forbedret trykkvalitet tydeligere mærkning og bedre sporbarhed i regulerede forsyningskæder, og så kan sækken både genbruges og genanvendes i ny forarbejdning.
-lipe