Fremtiden er sikret for Polar Mohr

Fremtiden er sikret for Polar Mohr

Heidelberg bevarer samarbejdet med Polar Mohr efter at den tyske producent af skæremaskiner er blevet overtaget af østrigske SOL Capital

Af Hans Windeløv

Leverandøren af skæremaskiner til trykindustrien, tyske Polar Mohr, har i lang tid været på udkig en en ny investor, som kunne sikre virksomhedens videre eksistens. I starten af februar kunne Polar Mohr så annoncere at missionen var lykkedes, da man netop var blevet overtaget af østrigske SOL Capital.

Det er ikke mindst en nyhed, som glæder producenten af trykmaskiner, Heidelberg, der har haft et mangeårigt partnerskab med Polar Mohr.

Den nye aftale sikrer eksistensen for producenten af skæremaskiner og stansesystemer til den grafiske branche langt ud i fremtiden.

Dermed fortsætter Heidelberg som salgs- og servicepartner for Polar Mohr. Begge parter har stor interesse i fortsat at give kunderne de innovative og højkvalitetsmæssige løsninger, som kan bidrage til at effektivisere deres processer.

Fokus på automatisering og workflow
I fremtiden vil fokus dog i langt højere grad koncentrere sig om automatisering, digitalisering og integrering af workflow, for at kunne øge produktiviteten i værdikæden markant inden for både kommercielt tryk og etiketproduktion.

For at understøtte dette har Heidelberg allerede i noget tid været i tæt dialog med ledelsen og den nye ejer.

Thomas Raab, administrerende direktør for det nye Polar Cutting Technologies forklarer, at Polar Mohrs position som førende indenfor industrien da også netop bliver styrket af den nye start og den yderligere kapital som SOL Capital skyder i foretagendet.

- Vi fortsætter med at udvide og konsolidere vores førerposition indenfor innovation gennem yderligere automatiseringsløsninger, der vil gøre det muligt for vores kunder at øge produktiviteten betydeligt og dermed understøtte deres konkurrenceevne. Jeg vil gerne takke alle medarbejdere, kunder, leverandører og vores salgs- og servicepartner Heidelberg, som støttede os i den udfordrende fase.

Glad for afklaringen
Med et væld af kunderelationer har det, også hos Heidelberg, været vigtigt at kunne fortsætte samarbejdet med Polar Mohr. Her sætter man pris på, at der nu er kommet en afgørelse på sagen, som gavner både samarbejdspartnerne og kunderne.

Også hos Heidelberg i Danmark er man glad for at der er kommet en afklaring på situationen.

- Selvom Polar Mohr fabrikken i Tyskland har været under økonomisk rekonstruktion de seneste par måneder, har det ikke haft nogen videre betydning for leveringsituationen og servicen overfor vore kunder. Ikke desto mindre har situationen naturligvis skabt en eller anden form for usikkerhed.

- Afklaringen på situationen ved SOL Capitals mellemkomst sikrer fremtiden for virksomheden, og Heidelberg fortsætter uændret som Polar Mohr-agent over hele verden. Derfor kan man, med ro i sindet, fortsat investere i nye Polar skæremaskiner gennem os, siger Poul Breindal, Equipment Sales Manager hos Heidelberg Danmark.

-hawin

13/2 2023
  • Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

    Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

    emballage ›Ansvaret for at overholde PFAS-grænseværdier flyttes fra emballageleverandører til fødevareproducenter: Dermed bliver det endnu mere vigtigt at vælge leverandører, som man har tillid til, lyder det fra emballageleverandøren Nemco
  • Grønne gaver i specialdesignet emballage

    Grønne gaver i specialdesignet emballage

    emballage ›DS Smith har udviklet en genanvendelig indpakning til organisationen Give a tree, der sælger træer som gaver i bl.a. Danmark
  • Genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    Genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    emballage ›Partnerorganisationen Gate 21 vil på en konference gøre tilhørerne klogere på mulighederne for at bruge genanvendelige emballager til events, takeaway og i offentlige køkkener
  • Låget er tilbage

    Låget er tilbage

    emballage ›Tidligere i år fjernede Coop plastiklåget fra sin egen creme fraiche-serie. Nu kommer det efter kundeklager kommet på igen - for en tid
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker
  • Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    Proteinbøtte - nu med genbrugsplast

    emballage ›Arla skifter 300 tons plast ud med genbrugsplast i ny Arla Protein-bøtte, som også får limfrit, selvseparerende pap-omslag