Foodexpo udsættes til marts 2022

Foodexpo udsættes til marts 2022

Nordens største fødevaremesse for fagfolk, Foodexpo, udsættes til 27.-29. marts 2022. Beslutningen sker i tæt dialog og samarbejde med messekomitéens 13 brancheforeninger og organisationer, der repræsenterer messens udstillere og besøgende

Om tre måneder skulle Nordens største fødevaremesse have været gennemført i MCH Messecenter Herning, men messen udsættes nu til 2022. Beslutningen sker i tæt dialog og samarbejde med messekomitéens 13 brancheforeninger og organisationer, der repræsenterer messens udstillere og besøgende.

Baggrunden for udsættelsen er den alvorlige markedssituation for branchen samt uvisheden om corona-restriktionernes omfang i marts 2021 og dermed mulige begrænsning af messens normalt høje besøgstal. Den seneste messe i 2018 blev besøgt af over 26.000 fagfolk fra ind- og udland.

Den nye udsættelse er den tredje på ni måneder siden den oprindelige dato i marts 2020, hvor Danmark blev lukket ned. Opbakningen og tålmodigheden værdsættes hos ledelsen i MCH:

- I tæt og godt samarbejde med en samlet branche udsættes messen igen i respekt for corona-situationen i Danmark. Med til beslutningen hører et medansvar for udstillernes lange forberedelsestid og investering i messen, siger administrerende direktør i MCH Georg Sørensen og tilføjer:

- Vi er taknemmelige for det stærke fællesskab samt den forståelse og tillid, vi møder omkring Foodexpo, og vi ser frem til sammen at samle hele fødevarebranchen i MCH i 2022.

Fuld opbakning fra branchen

Niels Jensen, direktør for brancheforeningen MLDK - Mærkevareleverandørerne, giver sin fulde opbakning til beslutningen om at udsætte messen til 2022:

- Vores branche er stadig hårdt ramt af coronasituationen, og derfor er der ingen tvivl om, at det eneste rigtige at gøre er at udskyde messen et år. I MLDK bakker vi derfor fuldt op om beslutningen, og vores medlemmer ser frem til igen at møde kunderne på Foodexpo i 2022, siger Niels Jensen.

Også brancheforeningen HORESTA bakker op om udsættelsen:

- Det er uden tvivl den rigtige beslutning at udsætte messen. Selvom vaccinerne rulles ud fra januar, ser vi ind i et år, hvor usikkerheden stadig vil dominere, og planlægningen af en messe af denne størrelse tager lang tid. Som branche har vi mere end nogensinde før brug for at mødes. Vi kommer stærkt tilbage i 2022, fortæller Nadeem Wasi, medlemschef hos HORESTA.

Han suppleres af Steffen Hansen, sekretariatsleder i Brancheforeningen for Storkøkkenudstyr (BFS) og Brancheforeningen for Kaffe- & Convenienceløsninger (BKC):

- I BFS og BKC støtter vi op om beslutningen om at udsætte Foodexpo til 2022. Det er rettidig omhu at træffe beslutningen nu, også af hensyn til den samlede messeoplevelse for både vores medlemmer og de besøgende. Vores medlemmer har stadig brug for mere tid til at komme ud af coronakrisen og få gang i deres forretninger igen, så vi mener, beslutningen er til gavn for alle, siger Steffen Hansen.

Hos MCH glæder den projektansvarlige for messen sig over opbakningen til udsættelsen:

- Vi oplever en samlet fødevarebranche, der rigtig gerne vil messen, når tiden er rigtig. Den opbakning og tålmodighed sætter vi stor pris på, og nu ser vi frem til at fortsætte de gode dialoger og til i fællesskab at planlægge branchens mødested og en bred, tryg og stærk messe til marts 2022, siger projektleder Carina Høgsted Kirkegaard.

Foodexpo gennemføres 27.-29. marts 2022 i MCH Messecenter Herning og er dermed tilbage ved messens oprindelige termin med afholdelse i lige år. 

-hawin
16/12 2020
  • Dansk pantrekord i juli

    Dansk pantrekord i juli

    emballage ›Hedebølgen kan aflæses direkte ved pantautomaterne. Aldrig før er der pantet så mange flasker og dåser på én måned. I juli 2026 satte danskerne ny rekord ved at pante 247 mio. emballager. Det er en stigning på 10 % i forhold til juli 2025
  • Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

    Nye PFAS regler i EU skærper fødevareproducenters ansvar

    emballage ›Ansvaret for at overholde PFAS-grænseværdier flyttes fra emballageleverandører til fødevareproducenter: Dermed bliver det endnu mere vigtigt at vælge leverandører, som man har tillid til, lyder det fra emballageleverandøren Nemco
  • Grønne gaver i specialdesignet emballage

    Grønne gaver i specialdesignet emballage

    emballage ›DS Smith har udviklet en genanvendelig indpakning til organisationen Give a tree, der sælger træer som gaver i bl.a. Danmark
  • Genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    Genbrugelige fødevareemballager i større mængder

    emballage ›Partnerorganisationen Gate 21 vil på en konference gøre tilhørerne klogere på mulighederne for at bruge genanvendelige emballager til events, takeaway og i offentlige køkkener
  • Låget er tilbage

    Låget er tilbage

    emballage ›Tidligere i år fjernede Coop plastiklåget fra sin egen creme fraiche-serie. Nu kommer det efter kundeklager kommet på igen - for en tid
  • FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    FødevareDanmark ansætter erfaren kvalitetsprofil

    emballage ›Tidligere koncernkvalitetschef i Delika Food Group, Anette Frølund, er tiltrådt en stilling som fødevarekonsulent hos brancheorganisationen FødevareDanmark.
  • Millioner pantet på roskilde

    Millioner pantet på roskilde

    emballage ›For at kunne håndtere de store mængder dåser og flasker på Roskilde Festival knokler frivillige bag campingområdet på den mobile pantstation, som i år forventes håndtere over 1,5 mio. tomme dåser og flasker
  • Letvægtsstrategi for PET-flasker

    Letvægtsstrategi for PET-flasker

    emballage ›Mount Everest spiller en bærende birolle i undersøgelsen af en metode til at forudsige den deformation, som højdeforskelle undervejs i distributionen kan påføre PET-flasker