Et naturligt valg af emballage
Arla udvider nu sit sortiment af Kærgården smørbar produkter med nye smagsvarianter i emballage fra Promens Stilling
FØDEVARE EMBALLAGE Arla Kærgården smørbar har været på markedet i mange år i både Danmark og Tyskland. Hele serien bliver solgt i CombiPac bægrer fra Promens i størrelser fra 100g op til 475g.- Arla har for nylig udvidet deres Arla Kærgården smørbar sortiment med tre nye smagsvarianter for det tyske marked og to smagsvarianter til det danske marked. Det er rigtigt smør med lidt rapsolie og friske krydderurter, forklarer Peter Glintborg fra Arlas Business Unit Global for BSM (Butter and Spreadables Market).
Peter Glintborg siger, at CombiPac var det naturlige valg af emballage, da den understøtter Arlas strategi for miljøvenlig og bæredygtig emballage. - Vi har valgt et nyt format for disse smagsvarianter, da produkter som disse skal sælges i mindre størrelser. Det nye 100g format blev udviklet i tæt samarbejde med Promens Stilling A/S og jeg er meget tilfreds med den endelige emballageløsning. Udformningen af låg og bægre er et perfekt match. Det visuelle design af emballagen er lavet af vores reklamebureau, men der har været et tæt samarbejde med Promens Stilling, der har supporteret os, så vi fik det bedste udseende af den samlede emballage.
Promens anser mindre formater, som en perfekt emballage til både den voksende gruppe af enlige husstande samt smørbare specialiteter.
Info om CombiPac
Den unikke og miljøvenlige emballage CombiPac sparer op til 60% plast sammenlignet med andre bægreteknologier på markedet. Dette er muligt, fordi emballagen har en tynd inderfolie af plast og en ydre hylster af pap kombineret i en samlet emballage. CombiPac tilbyder stor alsidighed og kombinerer unikke barriereegenskaber med et eksklusivt look. Bægret kommer i mange former og størrelser og udvalget af dekorationsteknikker til låget er stort.
For yderligere information kontakt venligst adm. direktør Torben Aarris på mail torben.aarris@promens.com eller på mobil 2961 7150.
-jk
Foto: Promens anser mindre formater, som en perfekt emballage til både den voksende gruppe af enlige husstande samt smørbare specialiteter.