Norsk snackproducent bider mærke i driftsikkerhed og god service fra deres" /> Norsk snackproducent bider mærke i driftsikkerhed og god service fra deres mærkningsleverandør

" />
Et knasende godt samarbejde

Et knasende godt samarbejde

Norsk snackproducent bider mærke i driftsikkerhed og god service fra deres mærkningsleverandør

MÆRKNING - ACT Gruppen leverer de bedste mærkningsmaskiner som findes. Ydermere er folkene bag altid tilgængelige og yder god service, siger systemchef Alf Eirik Grønvold fra den norske snackproducent Maarud AS. Han fortæller om et langt og produktivt samarbejde med leverandøren af fabrikkens mærkningsmaskiner.

 

Solidt samarbejde

Maarud AS på Disenå i Sør-Odal, Norge er et sted med lange og stolte traditioner. I dag er Maarud AS en af Norges største snackfabrikker med produktion af snacks til Norden og Baltikum. I en årrække har de købt deres mærkningsmaskiner fra ACT Gruppen på Jessheim. - Jeg har kendt ACT i mange år, og de er kommet med gode og fungerende løsninger til os, fortæller systemchef Grønvold, som har arbejdet på fabrikken i over 20 år.

 

Fra færdigtrykt emballage til mærkning med blækstråleskriver

Allerede i 1990/91 leverede ACT sine første mærkemaskiner til Maarud; blækstråleskrivere til mærkning på yderemballage. Ved overgangen til mærkning af emballagen med blækstråleskrivere reducerede Maarud AS sit lager af færdig trykt emballage med over 50% Ved brug af blækstråleskrivere blev teksten løbende ændret på yderemballagen afhængig af, hvilken type der blev pakket. Marrud var også tidligt ude med at tage termo transfer etiketprintere i brug. Dette skete allerede i 90´erne.

 

Mærkningsrevolution

Samarbejdet med ACT udviklede sig stadigt, og i 1995 leverede ACT 28 stk. ”in-line termo transfer” mærkningsmaskiner. Disse blev monteret i selve pakkemaskinen for at kunne skrive ”bedst før dato” og en sporingskode på hver enkelt snackpose. Dette var en lille revolution hos Maarud, som gik over til såkaldt ”digital mærkning” af poserne ved at skifte alle de gamle trykværker ud, også kaldet ”hot stamp” løsninger. De nye maskiner ændrede dato og sporing automatisk for hvert skift, og gjorde arbejdsdagen meget enklere for hver operatør. På de gamle maskiner måtte operatørene hver dag manuelt skifte klicheer, således at dato og sporingskode blev korrekt - et tidskrævende arbejde, der også kunne resultere i fejlmærkning.

 

SuperDAGFINN er nøglen

I dag er alle maskiner erstattet af sidste og nyeste generation Linx TTO maskiner, som benyttes til foliemærkning af alle Maaruds poser. - Nøglen for os hedder SuperDAGFINN, fortæller Grønvold. SuperDAGFINN er ACT Gruppens software, som styrer alle Maaruds mærkningsmaskiner, og som ydermere kommunikerer med Maaruds ERP system, M3. Systemet er specialtilpasset og baseres på GS1 Norges standarder, blandt andet med palleprodukt etiket GS1-128 stregkode. ACT Gruppen har i dag installeret røntgenmaskiner, samt mærkningsmaskiner til F pak, D pak og paller (T pak).

 

Estrella i Gøteborg er næste

Nu venter nye opgaver. I disse dage er ACT i gang med nye, store installationer hos Maaruds søsterfabrik i Gøteborg, Estrella. 14 mærkningsmaskiner og to pallemærkere er indkøbt og skal på plads.

- Vi valgte ACT Gruppen til Estrella, fordi vi ved, hvad vi får, afslutter systemchefen, som er projektansvarlig for installationer i Sverige. Vi fortsætter derved et knasende godt samarbejde.

 

-jk

 

Foto: Maarud producerer snacks til hele Norden og Baltikum.

 

4/1 2012
  • Certificeret dåsetun grovhitter i Danmark

    Certificeret dåsetun grovhitter i Danmark

    etiketter-og-maerkning ›Tun er blevet den mest solgte MSC-certificerede art i Danmark og står i dag for næsten en tredjedel af salget. Det viser MSC's første nordiske markedsrapport, Nordic State of the Market Report 2026
  • Gennembrud for afvaskelige etiketter

    Gennembrud for afvaskelige etiketter

    etiketter-og-maerkning ›HERMA er er sandsynligvis først til at blive certificeret til kold afvaskning af syv selvklæbende materialer baseret på PP og PE fra stive PP-emballager
  • Avery Dennison går forrest med klæbeteknologi

    Avery Dennison går forrest med klæbeteknologi

    etiketter-og-maerkning ›Som den første i branchen har virksomheden fået RecyClass-godkendelse til sin AD CleanFlake-teknologi der understøtter brugen af trykfølsomme etiketter på afkølede PET-bakker til genanvendelse
  • Vinetiketten er fremstillet af....vin

    Vinetiketten er fremstillet af....vin

    etiketter-og-maerkning ›Ved hjælp af bundfald fra den sekundære gæring i mousserende vin har den kroatiske vingård Piquentum fået skabt en levende etiket til sin naturvin - og modtaget en fornem pris for den
  • Designet til brugervenlighed

    Designet til brugervenlighed

    etiketter-og-maerkning ›Tetra Paks kliklåg, Lightwing 30 gør det let at åbne og lukke drikkekartonen og er samtidig en sikker lukkemekanisme. Derfor er låget nomineret til en pris
  • Skøbelige delikatesser i ny indpakning

    Skøbelige delikatesser i ny indpakning

    etiketter-og-maerkning ›Fazers håndfyldte Mignon-chokolader i ægte æggeskaller har skiftet de æggebakkelignende kartoner ud med et nyt emballagedesign udviklet af Pyroll Packaging Group
  • Datomærkning på børnetøj skal forlænge brugstiden

    Datomærkning på børnetøj skal forlænge brugstiden

    etiketter-og-maerkning ›En del af Coops børnetøjsmærke, Friends' nye efterårskollektion har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det skal inspirere kunderne til holde liv i tøjet i stedet for at købe nyt
  • UPM udvider barriereteknologi til etiketter

    UPM udvider barriereteknologi til etiketter

    etiketter-og-maerkning ›For første gang anvender virksomheden sin teknologi fra emballagepapirer til fedtbestandige overfladebelægninger på en ny type etiketter uden PFAS