Ej blot en plast emballageDe nye "tofarvede" CPET-bakker fra Færch Plast er rettet mod den eksklusive del af convenience-fødevaremarkedet og til ovn-til-bord-retter.

Ej blot en plast emballage

Færch Plast viser på interpack 2014 messen til maj innovative plastemballager til fersk kød, fisk, fjerkræ, færdigretter, kolde fødevarer og snacks

PLAST EMBALLAGE Færch Plast vil fokusere på sit brede udvalg af innovative plastemballageprodukter til kød, fisk og fjerkræ. Standens tema vil være "Innovation" og vil desuden fremhæve fremstillingsprocesser i vugge til vugge kredsløb med brug af genvundet PET eller rPET.

Produkterne omfatter bakker fremstillet af MAPET II, et specialudviklet monomateriale til topforsegling af fersk kød, samt UltraZapXtendaPak absorberen, som begrænser bakterievækst og bidrager til at forlænge hyldelivet med op til to dage. UltraZapXtendaPak er et patenteret produkt, som er godkendt af EU.

Desuden præsenteres en række iøjnefaldende emballager af CPET, PP og APET til færdigretter, kolde fødevarer og snacks.

MAPET II er udviklet af Færch Plast for at gøre det lettere at topforsegle fersk kød og fisk, mens bakterievækst og saftudvikling hæmmes. MAPET II giver samme egenskaber som materialer med flere lag, men med bedre forseglingsevne. Det er desuden lettere at sortere til genbrug.

MAPET II er fremstillet af genvundne materialer fra forbrugere. Det har meget lav miljøpåvirkning og er velegnet til færdigpakning i beskyttet atmosfære. Materialet har et temperaturområde fra -40 °C til 70 °C, og den gennemsigtige bakke giver fokus på hylden.

Færch Plasts UltrazapXtendaPak er en ny absorber, som anvendes i Færch Plasts bakker til fersk kød og fisk. Absorberen placeres under fødevaren, hvor den begrænser bakterievæksten, samtidig med at saften holdes væk fra kødet.

Laboratorieundersøgelser og kundefeedback har tydeligt vist, at dette bidrager til at forlænge holdbarheden med op til to dage. Desuden bevarer kød og fisk sit friske udseende helt frem til udløbsdatoen.

UltrazapXtendaPak aktiveres, når kødet eller fisken begynder at frigive saft. Absorberen frigiver derefter langsomt CO2 over flere dage for at minimere bakterievæksten og forbedre kødets evne til at holde på sine safter.

Færch Plasts CPET-beholdere (Crystalline Polyethylene Terephthalate) er rettet mod markedet for færdigretter og fås i et bredt udvalg af farver, designs og størrelser, herunder en meget robust "Frost"-bakke med uovertruffen modstandskraft mod ydre påvirkninger, der gør beholderne ideelle til frosne fødevarer.

De nyligt lancerede "tofarvede" CPET-bakker er primært rettet mod den mere eksklusive del af convenience-fødevaremarkedet og i særdeleshed til ovn-til-bord-varer. De har én farve på ydersiden og en anden på indersiden, hvilket giver detailvirksomheder og producenter gode muligheder for et attraktivt og markant udseende i butikken.

Ovn/mikro-mulighederne og en bred temperaturtolerance fra -20 °C til 220 °C gør CPET velegnet til convenience-fødevarer, der skal tilberedes i ovn eller mikroovn, hvor materialet fjerner de negative indvirkninger på smag og aroma, mens forbrugerne får bedre beskyttede, mere alsidige og mere velsmagende måltider. Et toplag af co-ekstruderet APET sikrer ekstremt gode forseglingsegenskaber med et eksklusivt og blankt udseende.

Færch Plasts innovative emballager til kolde fødevarer og snacks fremstilles typisk af meget klar APET (Amorphous Polyethylene Terephthalate) eller PP (polypropylen) og fås i et væld af designs, såsom standardlåg, hængslede låg, perforation eller portionspakninger, som nemt og praktisk kan adskilles til enkeltportioner.

"Genluk"-bakken har en integreret forseglingsfilm i stedet for et separat eller hængslet låg. Det sparer på materialemængderne, hvilket igen fører til omkostningsbesparelser og mere miljøvenlig emballering.  Sortimentet fås i tre designs og er ideelt til frugt, salat, dips og afskåret kød, hvor forbrugerne ønsker at kunne se indholdet for at vurdere friskheden.

Færch Plast vil også fremhæve sin vugge-til-vugge-proces, til fremstilling af fødevarebakker gennem genvinding af PET fra forbrugere. Dette materiale kaldes rPet og kan købes som flager i fødevarekvalitet fra to af Storbritanniens førende virksomheder inden for plastgenbrug.

Virksomhedens avancerede produktionsfacilitet i den nordøstlige del af England foretager yderligere rensning og bidrager med omhyggelig styring af ekstruderingen og termoformningen til at sikre maksimalt genvundet indhold.

I indsatsen for at opnå et helt lukket kredsløb har virksomheden været stærkt involveret i et projekt, der har til formål at øge genbrugsmulighederne for sorte bakker. CPET ID er et revolutionerende nyt emballagemateriale, der for første gang gør det muligt at sortere sort CPET i en affaldsstrøm med blandet plast.

Færch Plast på interpack 2014
Hal 10 Stand D45                   

-jk


24/4 2014