DanCann Pharma A/S underskriver stor aftale med WEECO Pharma GmbH

DanCann Pharma A/S underskriver stor aftale med WEECO Pharma GmbH

Den danske producent af medicinsk cannabis har indgået aftale med en af de førende importører og distributører af produktet i Tyskland. De kommende tre år skal WEECO Pharma købe, importere, pakke, markedsføre og distribuere produkterne til den europæiske markedsplads for medicinsk cannabis

WEECO Pharma er en one-stop-shop som tilbyder medicinsk cannabis gennem et distributionsnetværk, der omfatter direkte forbindelser til apoteker, leverandører og distributører og adskillige farmaceutiske grossister. I løbet af de seneste fem år har virksomheden indgået partnerskab med flere førende cannabisvirksomheder, og er blevet en af nøglespillerne i industrien i Tyskland og Europa generelt.

DanCann Pharma har indgået en aftale om at sælge og eksportere blomsterprodukter til WEECO Pharma med hovedfokus på Tetrahydrocannabinol (THC) som aktivt indholdsstof. WEECO Pharma vil købe, importere, pakke, markedsføre og distribuere produkterne til den europæiske markedsplads for medicinsk cannabis. Aftalen er ikke-eksklusiv og er gældende for en 3-årig periode (36 måneder) for årene, 2023, 2024 og 2025 med et bindende tilsagn på i alt ca. 40 mio. kr. Udgangspunktet for perioden, som er 2023, starter lavere, hvorefter volumen stiger over 2024 og 2025.

DanCann Pharma er i aftaleperioden kontraktligt forpligtet til at garantere, at produkterne er fremstillet i henhold til dansk lovgivning, med retningslinjer fastsat fra Lægemiddelstyrelsen, herunder gældende EU-regler for god landbrugspraksis (GACP) og god fremstillingspraksis (EU-GMP).

- Vi står over for et kommercielt paradigmeskifte
De to virksomheder forventer, at den første levering finder sted i løbet af maj 2023, når DanCann Pharma har opnået alle nødvendige godkendelser og dokumentation af produkternes stabilitet og kvalitet.

 Jeppe Krog Rasmussen, administrerende direktør i DanCann Pharma

-Det er en fornøjelse at indlede et samarbejde med WEECO Pharma-teamet, som er indbegrebet af professionalisme. WEECO Pharma er en særdeles kompetent virksomhed og har et professionelt team med en positiv og fremadstræbende tilgang. Et langsigtet partnerskab er baseret på tillid og fælles værdier, og i DanCann Pharma er vi mere end tilfredse med denne underskrevne aftale, og vi ser frem til de kommende års tætte samarbejde, fortæller Jeppe Krog Rasmussen, administrerende direktør i DanCann Pharma, og uddyber:

-Det er en af vores første store, bindende aftaler, men langt fra den sidste. Vi er glade for, at aftalen er kommet på plads, og den viser tydeligt, at vi som selskab nu står over for et kommercielt paradigmeskifte, hvor vi med udgangspunkt i de store investeringer i vores produktionsfacilitet, Biotech Pharm1 skal til at fokusere på salg og distribution af ingredienser til kunder og patienter rundt om i Europa. 
-Succes i Tyskland, det største marked for medicinsk cannabis i Europa og Globalt, er vejen til succes i Europa, og ved at vise DanCann Pharmaflaget gennem WEECO Pharmas stærke distributionsnetværk og deres medicinske salgsteam, sikrer vi, at vi bliver en profileret, betydelig leverandør til Tyskland.

Professionelt, vidende team
Også hos DanCann Pharmas kommende samarbejdspartner syd for grænsen er der store forventninger til det kommende samarbejde.

-Vi er meget glade for at kunne starte vores partnerskab med DanCann Pharma og tilføje dem til vores gruppe af udvalgte producenter og samarbejdspartnere på området for medicinsk cannabis. DanCann Pharma er et professionelt, meget vidende team, der deler den samme vision og passion som os, og vores kunder vil få stor glæde af DanCann Pharmas leverancer af medicinsk cannabis af fremragende kvalitet. Vi ser frem til at arbejde og vokse sammen - og at kunne tilbyde vores patienter en bedre livskvalitet, udtaler Rene Zix, som er salgschef hos WEECO Pharma GmbH.

-lipe

30/8 2022
  • DS Smith lukker produktion i Vejle

    DS Smith lukker produktion i Vejle

    emballage ›Bølgepapfabrikken er en af i alt 30 anlæg i verden, emballagekoncernen nedlægger. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, lige som der bliver investeret i modernisering af papirproduktionen
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer