Alt affald skal genanvendes

Alt affald skal genanvendes

Ny Affaldsstrategi ’10 lægger op til øget emballageminimering, -genbrug og returemballage samt at mindske madspild og affaldsdeponi – brancheorganisationen hilser planerne velkommen.

AFFALD - Hver dag året rundt producerer vi danskere 42.353 tons affald, eller hvad der svarer til 4.235 skraldebiler. Alt affaldet skal i fremtiden enten genbruges, genanvendes eller omdannes til energi, lyder hovedbudskabet i regeringens nye affaldsplan Affaldsstrategi ’10.

 

- Vi er kommet kolossalt langt i Danmark med at få bremset det spild af ressourcer, der sker, når ting havner på lossepladsen. Men vi skal blive endnu bedre. Derfor består udfordringerne nu i at sørge for, at vi smider mindre og mindre ud samtidig med at vi målrettet udvikler nye teknologier til at udnytte affaldet, siger miljøminister Karen Ellemann (V).

 

I affaldsstrategien, der gælder til og med 2012, kommer miljøministeren med sit bud på, hvordan vi i fremtiden både kan komme de store affaldsmængder til livs og udnytte ressourcerne i affaldet bedre. Der skal satses på affaldsforebyggelse og på udvikling af miljøteknologier til affaldsbehandling.

 

Samtænke emballage og produkt

Brancheorganisationen EmballageIndustrien oplyser, at de har været almindelig høringspartner og hilser affaldsstrategien velkommen som overordnet strategi. – Der er i strategiens vugge-til-vugge princip anlagt nogle gode tanker, der også på sigt vil vise nogle gode takter, siger Lone Alstrup, miljøkonsulent i EmballageIndustrien. – Det er vores opfattelse, at den rigtige vej er at få emballage og produkt til i højere grad at spille sammen. Så her er det positivt at man i planen lægger op til i højere grad at integrere emballagen i produktionskæden.

- Desuden er det naturligvis væsentligt at den danske affaldsstrategi er harmoniseret med resten af Europa, da handelsvarer jo i stigende grad krydser grænsen, siger Lone Alstrup.

 

Bæredygtig emballage

På de indre fronter forbereder EmballageIndustrien i tæt samarbejde med Dansk DesignCenter en række miljøseminarer til afholdelse i efteråret, der vil sætte fokus på ’Bæredygtig emballage’. – Vi ønsker sammen med industrien at sætte en åben proces i gang omkring, hvordan emballage kan gøres mere bæredygtig. Tanken er, at debatten skal munde ud i en slags operationel guide, der kan gøre det lettere for industrien at leve op til fremtidens miljøstandarder på emballageområdet, siger Lone Alstrup.

 

Mindre affald på lossepladsen

Blandt tiltagene i Affaldsstrategi ’10 kan nævnes en massiv landsdækkende informationskampagne om, hvordan man undgår affald og en helt ny indsats mod spild af mad, der smides ud. Kampagnen ’Brug mere – spild mindre’ skal få os til at begrænse vores affaldsmængder gennem enkle handlinger i dagligdagen. Kampagnen kan ses på: www.brugmerespildmindre.dk.

Når det gælder udnyttelsen af ressourcerne i affaldet er målet på lang sigt, at alt affald skal genanvendes eller energiudnyttes. På den korte bane skal andelen af affald der deponeres på lossepladser ned fra 7 til 6 procent i 2012.

 

- Affaldsstrategien skal sætte skub i udviklingen af nye miljøteknologier, der både kan bidrage til at minimere spildet og miljøbelastningen, men også på sigt kan blive til nye danske eksportsucces’er og bidrage til, at Danmark bliver en Grøn Vindernation. Det skal for eksempel ske via partnerskaber, hvor virksomheder med gode ideer og vidensinstitutioner sammen udvikler teknologierne, eller via økonomisk støtte til test og demonstration af nye opfindelser, der kan hive ressourcer ud af affaldet, siger Karen Ellemann.

 

Der forventes anvendt op til 31 millioner kroner til at understøtte gennemførslen af initiativerne i strategien – Affaldsstrategi ’10 kan downloades her http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/5944D6BF-C455-4A94-A7D1-9062ED0173A0/0/Affaldsstrategi10.pdf

 

-jk

 

17/6 2010
  • Sikkert greb erstatter rigid orden

    Sikkert greb erstatter rigid orden

    maskiner ›Schubert præsenterer AI-understøttet automatisering af emballering i sit system, som med to robots håndterer både usorterede poser og kasser vendt i alle retninger
  • Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    Udviklingsprojekt om lignin som batterimateriale

    maskiner ›Svensk-finske Stora Enso vil kombinere sin viden om biomaterialer med kinesiske Shanshan Technology om industrialisering af ligninbaseret hård kul til batterianoder
  • Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    Tryklåsslange til de høje vandtemperaturer

    maskiner ›Parkers nye 8HT-TI-slange er designet til krævende termisk anvendelse i bl.a. sprøjtestøbning, energikæder og opvarmede presser
  • Nemmere håndtering af returvarer med AI

    Nemmere håndtering af returvarer med AI

    maskiner ›Teradyne Robotics og Sereact har indgået partnerskab om fysiske AI-løsninger til retail og logistik. Parterne har bl.a. automatiseret svære opgaver som håndtering af returvarer for online-virksomheden Zalando.
  • Nye behov driver fødevareinnovation

    Nye behov driver fødevareinnovation

    maskiner ›Flere og flere forbrugere efterspørger næringsrige produkter, der passer ind i en aktiv hverdag. For fødevareproducenter åbner det nye muligheder, men stiller samtidig nye krav til smag, holdbarhed, produktion og emballage
  • Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    Flere muskler til bl.a. fødevareproduktionen

    maskiner ›Danske Global AGV's nye model L 20 har øget løftekapaciteten til to tons og tiltænkt ikke mindst opgaver med tunge produkter i bigbags eller på paller
  • Udvider porteføljen af bioreaktorer

    Udvider porteføljen af bioreaktorer

    maskiner ›Med bioreaktorer fra 10 til 50.000 liter vil Tetra Pak gøre det lettere at opskalere bioteknologiske innovationer fra laboratorie- og pilotforsøg til industriel fødevareproduktion
  • FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    maskiner ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning