Nyt medlem af labelprinterporteføljen

Nyt medlem af labelprinterporteføljen

Canon har netop præsenteret en forpremiere på Canon LabelStream LS2000, en ny 40 m/min inkjet-labelprinter, på Canon Expo i Yokohama, Japan

LabelStream LS2000 er designet til labelprint i industriel skala og er baseret på en ny blanding af innovative og gennemprøvede Canon-teknologier.

Som Canons første vandbaserede inkjet-labelprinter printer LabelStream LS2000 CMYK på selvklæbende underlag, herunder medier og film, med et nyt ink-sæt, der er udviklet til at overholde standarderne for fødevaresikkerhed.

Med tilføjelsen af LS2000 bliver Canons LabelStream digitale labelprintere mere tilgængelige for flere labelproducenter, der tilbyder produkter inden for føde- og drikkevarer, personlig pleje, husholdningsartikler og elektronik, samt fremstillingen af skræddersyede og brugertilpassede produkter.

LabelStream LS2000 er bygget på vandbaseret inkjet-teknologi og er, ifølge Canon Europe, en ideel løsning til etiketkonvertere, der leder efter en pålidelig, produktiv og fleksibel digital produktionsløsning, som opfylder efterspørgslen efter kortere kørsler af forskellige, selvklæbende etiketter, der produceres inden for kortere tidsfrister.

Det er en efterspørgsel, der er drevet af behovet for nye udviklinger inden for emballage, behovet for hurtigt at fremstille og levere et stadigt voksende antal forskellige produkter og udfordringerne ved en stadigt skiftende forsyningskæde.

I Europa vil besøgende på drupa 2024 være blandt de første til at kunne opleve LabelStream LS2000 og dens alsidige output-kapacitet på Canon-standen.

Ny printhovedteknologi
LabelStream LS2000 er en femfarvet (CMYK plus hvid) inkjet-labelprinter, der printer op til 40 m/min. med en maksimal printbredde på 340 millimeter.

Printeren har et nyt 2400 x 1200 dpi-printhoved med en ink-cirkulationsmekanisme, der får inket til at flyde nøjagtigt helt ud til spidserne af dyserne.

Det minimerer fejl som følge af tilstoppede dyser og forlænger printhovedets levetid.  

LabelStream LS2000 tilbyder også automatiserede funktioner såsom printhovedvedligeholdelse, kvalitetskontrol, farvemåling og farvejustering for at sikre en driftssikker og stabil produktion, mens den digitale front-end giver ubesværet workflow-integration for fremragende brugervenlighed og driftseffektivitet.

Innovativ ink-teknologi, designet til fødevarer
De nye inks i LabelStream LS2000 er vandbaserede polymer-inks med høj tæthed, som Canon har udviklet specifikt til det nye printhoved.

De indeholder højt mættede pigmenter og producerer et stort farverum, og de danner et meget tyndt lag på mediet, der reducerer lysspredningen markant, hvilket fører til en glimrende farvegengivelse.

Hvidt ink følger med som standard, hvormed man kan printe på transparent film og andre medier.

Den producerer også hvid med høj uigennemsigtighed, som man kan bruge som en grundingsfarve for andre inks til at skabe levende farveprint.

LabelStream LS2000-ink er velegnet til en lang række opgaver og er designet til at overholde en række standarder for fødevaresikkerhed.

Hurtig produktion på et stort udvalg af medier
Labels, der bruges på ydersiden af fødevareemballage og andre hverdagsprodukter, herunder produkter til personlig pleje og husholdningsprodukter, skal ofte produceres i små partier og med hurtige leveringstider på grund af kortere produktlivscyklusser.

Med printhastigheder på op til 40 m/min er LabelStream LS2000 udstyret til at levere varen.

En nyudviklet konditioneringsvæske, der sprøjtes på mediet lige før blækket, giver fremragende vedhæftning på en lang række substrater og en stærk modstandsdygtighed over for slid.

Den nye labelprinter kan fleksibelt håndtere substrater fra coatede til syntetisk papir og film, herunder lavvarmebestandig film, hvilket åbner muligheder for forskellige labelapplikationer.

Det tynde blæklag i printet er næsten umærkeligt ved berøring, hvilket gør det muligt for trykte substrater - herunder teksturerede medier, der er valgt til et bestemt design - at bevare deres oprindelige udseende og fornemmelse.

- Mens efterspørgslen efter labels fortsætter med at vokse, står labelproducenter over for udfordringer med for eksempel flere små kørsler og produktion af højkvalitets-labels on-demand, hvilket fortsat driver indførelsen af digital printteknologi.

- Som vores første vandbaserede inkjet-labelprinter vil LabelStream LS2000 tilbyde labelproducenter driftssikker produktivitet og hastighed, som de behøver til at imødekomme deres kunders krav, og takket være printerens alsidighed og fødevaresikkerhedsstandarder vil de kunne udvide deres produktudbud, siger Hans Dalmeijer, Product Marketing Manager hos Canon Danmark. 

LabelStream LS2000 vil være tilgængelig i EMEA i begyndelsen af 2025. 

-hawin

12/10 2023
  • Tryk fødevareemballagen uden bekymringer

    Tryk fødevareemballagen uden bekymringer

    tryk-og-print ›Resinos nye DFC-trykfarver til direkte fødevarekontakt kombinerer ekspertise inden for overholdelse af lovgivningen med produktionsklar ydeevne og specialiseret teknisk support
  • Effection bliver en del af Stibo Complete Group

    Effection bliver en del af Stibo Complete Group

    tryk-og-print ›Stibo Complete Group overtager Effection, som fortsætter som selvstændigt brand med egen ledelse. Sammen skaber virksomhederne et stærkere fagligt miljø med flere kompetencer, større kapacitet og flere muligheder for kunderne
  • Gallus og Heidelberg satser på vækstmarked i Indien

    Gallus og Heidelberg satser på vækstmarked i Indien

    tryk-og-print ›På årets i LOUPE India 2026 vil parterne præsentere teknologier og tjenester inden for etiketter og emballage målrettet til en af verdens hurtigst voksende økonomier
  • Probeco opruster med HP Indigo og ABG

    Probeco opruster med HP Indigo og ABG

    tryk-og-print ›Den danske producent af plastprodukter, Probeco fortsætter med at udvide sin digitale produktionskapacitet ved at investere i sin anden HP Indigo 6K+ Digital Press samt yderligere to efterbehandlingsløsninger fra ABG. Alt udstyr leveres af Visutech
  • HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    HP lancerer AI-drevet produktionsløsning

    tryk-og-print ›Den samlede AI-løsning til storformater kobler software og printer sammen hele vejen fra ordren kommer ind, til printet er færdigt. Målet er bl.a at gøre produktionen enklere og reducere fejl
  • Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    Ny generation af Canons imagePROGRAF-serier

    tryk-og-print ›Øget produktivitet og printkvalitet er ambitionen de 12 nye TM- og TX-modeller, Canon Europe lancerer til tekniske og professionelle storformatprintløsninger
  • Fagligt løft hos Heidelberg

    Fagligt løft hos Heidelberg

    tryk-og-print ›Danske HK-Privat-medlemmer blandt trykkere og bogbindere var for nyligt på succesfuldt kursus i Heidelbergs ”Home of Print”
  • Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    Ny, NC-fri blæk vil understøtte genanvendelig emballage

    tryk-og-print ›Hubergroup Print Solution udvider sit nitrocellulosefrie blæksystem med den egenudviklede Gecko CyclOne til tryk på både for- og bagsider og laminering