Ny brugervenlig hjemmeside fra Roland DG
Roland DG North Europe har givet sin hjemmeside www.rolanddgn.com en komplet makeover
MARKETING Med nyt design, nye features, inspirerende ideer og udtalelser fra slutbrugere, finder man nu hurtigt den information man søger. På siden vil man finde praktiske tips i den helt nye ”R-blog”, der sammen med nyheder og events udgør det helt nye ”Roland Community”.”Roland DG Care” har også en vigtig plads på siden og indeholder både informationer om garanti og service, samt en række FAQs som giver svar på de mest almindelige spørgsmål vedrørende brug og vedligeholdelse af Rolands produkter.
www.rolanddgn.com
Simpel navigation
Med den nye side er besøgende aldrig mere end et par klik fra den viden de søger. Communications Manager, Thor Johansen forklarer: ”Det har lige fra starten været hensigten at skabe et nyt design, hvor alle typer besøgende let og hurtigt kan finde lige netop den information de søger. Vi har derfor valgt et simpelt navigationsdesign og et enkelt sitemap, som er synligt på hver eneste side. Det er naturligvis vores produkter der er i fokus, men vi har også valgt at holde et stort fokus på de anvendelsesmuligheder vores produkter giver.
Den nye hjemmeside indeholder således stadig fanen ”Applications”, hvor man kan finde en lang række inspiration, ligesom kundeudtalelser er med til at underbygge den viden vi forsøger at videregive på siden. Den nye side giver også mulighed for, at brugerne nemt og enkelt kan sende forespørgsler på samples, booke produktdemonstrationer, og kontakte os eller en forhandler direkte fra siden.”
Praktiske tips og tricks
www.rolanddgn.com indeholder en lang række praktiske tips, som er samlet under den helt nye ”R-blog”. ”Bloggen er en ny tilføjelse til hjemmesiden. Her vil besøgende finde information omkring brugen af VersaWorks, de kan finde tutorials til print af variabel data og design med metalliske farver, ligesom man kan tilegne sig viden omkring hvordan man printer et foto på metal.
Dette er naturligvis blot et udpluk af indholdet på R-blog, som løbende bliver opdateret med nye tips og tricks, således at bloggen bliver en praktisk guide for både nuværende og potentielle Roland brugere,” udtaler Thor Johansen og tilføjer: ”For at vores brugere skal få størst mulig værdi ud af R-blog, vil vi naturligvis poste nye indlæg på vores facebook side, således at brugerne nemt kan holde sig orienterede om nye indlæg på bloggen.”
-jk