Scape Technologies fordobler pladsen

Scape Technologies fordobler pladsen

For at imødekomme den stigende efterspørgsel, og fortsat at kunne indfri de store vækstmuligheder, har virksomheden fundet nye, større lokaler i Østerbrokvarteret i Odense

Efterspørgslen på Scape Technologies´ Bin-Picking løsninger har været støt stigende gennem flere år og i løbet af det seneste år, har Scape fået flere vigtige gennembrud med ordrer hos store internationale kunder.

Tilgangen af nye kunder og partnere betyder, at antallet af medarbejdere er fordoblet gennem det seneste år, og Scape Technologies er nu vokset ud af de nuværende rammer på Kochsgade 31C og flytter til Østerbro-kvarteret i Odense

Mere end dobbelt så meget plads
På den nye adresse kommer Scape til at råde over mere end dobbelt så meget plads som i dag. Lokalerne er bygget op i en gammel kabeltromlefabrik, som nu er blevet totalt moderniseret og indeholder både kontor, showroom og lagerfaciliteter.

- Vi har bestemt været meget glade for at bo på Kochsgade 31C, men vi må erkende, at der ikke længere er plads nok. På den nye adresse får vi moderne faciliteter under et tag, som matcher vores behov, og samtidig ligger det centralt i forhold til centrum af Odense. Vi vil fortsat have parkeringspladser lige uden for døren, og det har været et vigtigt parameter i forhold til at finde et nyt sted at bo, siger John Espensen, Marketing Manager hos Scape Technologies.

-lipe

 

30/10 2019