Nyt blåt pulver rykker grænserne for 3D-print til fødevareindustrien
Med udviklingen af et nyt blåt nylonpulver, der er godkendt til fødevarekontakt, er Teknologisk Institut igen med til at rykke grænserne for 3D-print af komponenter til fødevareindustrien. Nu kan man printe emner, der kan detekteres visuelt, hvilket øger sikkerheden i fødevareproduktion
Et helt nyt, blåt nylonpulver til 3D-print skal nu gøre det endnu lettere at opdage uønskede komponenter i en fødevareproduktion. Det er Teknologisk Institut, der har udviklet det nye materiale, og det har man gjort for at imødekomme fødevareindustriens ønsker til sikkerhed.
Det nye pulver samler nemlig høj hygiejne og høj fødevaresikkerhed i ét produkt – og så er det godkendt til fødevarekontakt i både Europa og USA.
- Det er noget vi har set, der er behov for i fødevareindustrien, og noget der endnu ikke findes inden for 3D-print, fortæller Morten Lisberg Jørgensen, konsulent og 3D-print specialist på Teknologisk Institut.
Øger fødevaresikkerhed
Teknologisk Institut har tidligere udviklet metaldetekterbart nylonpulver, og der findes også blåt pulver på markedet, som er visuelt detekterbart - men kombinationen af de to egenskaber er helt ny inden for 3D-print, når der bruges upcyclet pulver.
Det pulver, som Teknologisk Institut har udviklet, består af henholdsvis hvidt nylonpulver, en del metalpulver og en del blåt nylonpulver, hvilket giver den blå farve, som er særligt efterspurgt i fødevareindustrien.
- At tilføje den blå farve til det metaldetekterbare nylon giver den ekstra værdi, at kunderne også let kan se det visuelt. Der kan sagtens være linjer i en produktion, hvor der ikke er en metaldetektor, og så giver det mening, at de 3D-printede emner er blå, for at det er nemmere at se i fødevaren, hvis små stumper skulle knække af, forklarer Morten Lisberg Jørgensen.
Metalindholdet i pulveret gør det samtidig muligt for en metaldetektor eller røntgenscanner at fange helt ned til små granulater på 1x1 mm.
Hygiejnemæssige fordele
3D-print er i forvejen en teknologi, der giver en række hygiejnemæssige fordele. Det skyldes især den store designfrihed, som gør det muligt at lave komponenter næsten uden samlinger.
Færre samlinger betyder, at der er færre steder, hvor bakterier kan ophobe sig, og samtidig gør det rengøringen lettere, da der er færre dele, der skal skilles ad.
3D-printede komponenter fra Teknologisk Institut får desuden en såkaldt 3S-behandling, som forsegler overfladen og gør den vandbestandig – det letter rengøringen yderligere.
- Kombinationen af det nye, spændende materiale og 3D-print teknologiens designfrihed er noget helt særligt og tiltrækkende for fødevareindustrien, siger Morten Lisberg Jørgensen, som forventer at det nye pulver vil gøre 3D-print endnu mere attraktiv for fødevareindustrien.
