Lækre chokolader kræver den rigtige behandlingEn TLM-pakkelinje til fyldte chokolader på seks moduler automatiserer emballeringsprocessen hos Mieszko.

Lækre chokolader kræver den rigtige behandling

Den polske chokoladeproducent Mieszko bruger TLM-pakkelinjen fra Schubert til deres fyldte chokolader og kan dermed øge produktionen

Fyldte chokolader er en specialitet hos den polske chokoladeproducent Mieszko. Da man nylig automatiserede forsorterings- og emballeringsprocesserne, var det leverandøren Schuberts ekspertise, man støttede sig til.

Med en 150-årig lang tradition har den polske chokoladeproducent Mieszko udviklet og raffineret sine produkter.

Der er implementeret en nyudviklet vibrationsenhed i tilførselsbåndet, som opstiller chokoladerne skånsomt

Det er derfor ikke tilfældigt, at man bliver ført på en kulinarisk rejse til eksotiske steder over hele verden, når man sætter tænderne i blød, mørk chokolade i forskellige varianter med frisk frugt og nødder, spændende krydderier såsom vanilje eller chili.

Kun fejlfrie produkter lægges ned i de klargjorte kunststoftrays af pick-and-place robotterne.

Mieszko fremstiller lækkerierne i to produktionsvirksomheden i Racibórz ved Katowice.

Produktskånsom og fleksibel automatisering

En meget elsket Mieszko-lækkerbisken er Cherrissimo-chokoladerne: Omgivet af chokolade og viklet ind i farvet papir fås de halvrunde kirsebærchokolader med alkoholholdigt fyld både som små gavepakker og som større æsker med fyldte chokolader. For at kunne klare den stigende efterspørgsel ønskede Mieszko at automatisere emballeringen.

Det er en proces, som kræver en meget skånsom håndtering af de følsomme chokolader på grund af de mange forskellige formater. For at kunne klare disse krav udviklede eksperterne hos Schuberts en yderst fleksibel TLM-pakkelinje med en helt moderne opstrøms-vibrationsenhed.

Denne overtager automatisk forsorteringen af de halvrunde chokolader, idet produkterne stilles meget skånsomt på den flade underside. Derefter bliver chokoladerne korrekt placeret, hvorefter pick-and-place robotterne tager dem og sætter dem ned i kunststoftrays.

Mange emballeringsformater

De fyldte trays bliver så sat ned i dobbeltvæggede eller foldede æsker. Schubert har udviklet en spreder, der holder foldeæskerne åbne, så man nemmere kan lægge trays ned i æskerne.

Tomasz Stiebler, projektleder hos Mieszko, fortæller: - Anlæggets enorme fleksibilitet er helt perfekt. Vi har nu over 20 forskellige emballeringsmuligheder. Jeg er også rigtigt begejstret for den værktøjsløse omstilling mellem formaterne.

Derudover kan anlægget også emballere uindpakkede produkter. Tomasz Stiebler, projektleder hos Mieszko, er da også mere end tilfreds med resultatet:

- Anlæggets enorme fleksibilitet er helt perfekt. Vi har nu over 20 forskellige emballeringsmuligheder. Og den nemme omstilling mellem formaterne uden brug af værktøj er enestående, siger han og hentyder til, at Schuberts løsning sikrer en standardmæssigt, hurtig og nem ombytning af robottens værktøj uden brug af hjælpemidler.

Korrekt forposition

Den nye TLM-pakkelinje består af seks moduler. Kunststoftrays bliver sat ind i kædelinjen i det første modul. Derefter tilsluttes tre TLM-moduler med indbyggede F4-robotter, som fødes fra siden via tre tilførselslinjer.

Ved hver tilførsel sørger tre downstreams-bånd for en korrekt positionering af de forskellige chokoladesorter. Michael Voelskow, ansvarlig Sales Account Manager hos Schubert, forklarer funktionen:

- Det første tilførselsbånd leverer de uindpakkede chokolader samlet. Ved overførslen til det andet bånd placeres produkterne ikke længere over hinanden, men ved siden af hinanden i et lag. Det tredje bånd, der følger direkte efter, bevæger sig trinvist frem og tilbage i ryk.

F2-robotterne sætter de fyldte trays ned i dobbelt-væggede æsker. For at beskytte produkterne bruges der beskyttelsespapir. Der kan også bruges foldede æsker, som holdes åbne af en spreder, så kunststoftrays lægges nemmere ned i æskerne.

Bevægelsen er netop så kraftigt, at de allerede korrekt placerede produkter ikke påvirkes af rykket. Chokolader, der ligger på den runde side, kommer ud af ligevægt og drejer sig om på den flade side.

Tjekker kvalitet og position

Herefter passerer de korrekt positionerede chokolader et spredebånd til udtynding. En ovenlysscanner tjekker produkternes position og beregner ikke kun produkternes position, men også deres kvalitet, så kun fejlfrie chokolader bliver taget af pick-and-place robotterne og lagt ned i de klargjorte kunststoftrays.

For at emballere de følsomme produkter sikkert har F4-robotterne nogle bløde, halvskålsformede gribere, der passer nøjagtigt til de halvrunde Mieszko-chokolader. Griberne benytter vakuum og sikrer dermed en skånsom placering af chokoladerne fra båndet til kunststoftraysene.

Cherrissimo chokoladerne fra den polske producent Mieszko fås både som små gaveæsker og som større chokoladeæsker.De halvrunde chokolader med kirsebær pakkes ind i farverigt papir.

Derefter sætter F2-påfyldningsrobotterne de fyldte trays i de allerede oprejste dobbelt-væggede æsker og lægger et lag beskyttelsespapir i, alt efter formatet for at beskytte produkterne. Foldede æsker, som holdes åbne af en spreder, når kunststoftrays skal lægges ned i æskerne, er også en mulighed.

Ligeledes kan anlægget pakke uindpakkede produkter, idet de skubbes fra bakken op på tilførselsbåndene uden brug af vibrationsenheden. Man skifter nemt mellem de forskellige emballeringsmuligheder, som eksempelvis også omfatter trays til meget små mængder, der lægges manuelt op på linjen.

Med den nye pakkelinje har Mieszko udvidet den omstændelige emballeringsproces for Cherrissimo chokoladerne og er nu i stand til at øge produktionen betydeligt.

-hawin

 

11/10 2019