Krisen skubber salget fremad i Bleva

Krisen skubber salget fremad i Bleva

Især lette løftevogne er en efterspurgt vare i den nordjyske virksomhed, som efter et ejerskifte og en turnaround er godt rustet til fremgang

Af Lisbeth Petersen

Om det er et tilfældigt sammenfald eller en ekstraordinær opmærksomhed på medarbejdernes helbred under corona-krisen, ved han ikke. Men Lars Holmberg, som ejer og leder Bleva i Nørresundby, har sammen med sine medarbejdere haft ekstraordinært travlt det seneste godt halve år.

Virksomheden med mottoet ’Making Hard Work Easy’ er leverandør af en lang række produkter, der skal lette arbejde og sikre ergonomien for ansatte i industrien og i lager og transportbranchen. Og mens store dele af de danske virksomheder har  været lagt ned i første halvår af 2020, har Lars Holmberg næsten dagligt fået ordrer ind på især Blevas svenskproducerede Pronomic løftevogne.

Vognene tilhører den lettere kategori af løfteredskaber med maxkapacitet på mellem 90 og 325 kg. De seks grundmodeller kan konfigureres individuelt og udstyres med diverse værktøjer, tilpasset specifikt til forskellige opgaver med løft af f.eks. tromler, dæk, kasser o.s.v.

Let løsning til tunge tanke
Løftevognene bliver ifølge Lars Holmberg anvendt i stigende grad i produktionsvirksomheder og på lagre, hvor opgaverne ikke er så tunge, at de kræver en gaffeltruck, men kan udføres med en lettere og mere fleksibel løsning, der tilmed kan bruges på steder, som ellers er vanskeligt tilgængelige. Kundekredsen tæller da også nogle af de store i dansk industri.


Blevas ejer og direktør, Lars Holmberg (tv, som overtog virksomheden for godt to år siden sammen med salgschef Sven Høyer (th).

- På mange virksomheder kører vores løftevogne rundt på 20. år. Vi tilpasser gerne efter specielle behov. Vi er f.eks. i øjeblikket i gang med at udvikle en model til et større mejeri. Her har de brug for en løftevogn, der kan komme ind til cirkulationspumperne under de store tanke, hvor det ellers er meget svært at komme til, fortæller Lars Holmberg.

Kerneprodukter, som alle bruger
Det er godt to år siden, han overtog ejerskabet og direktørposten i den 45 år gamle virksomhed efter bl.a. at have solgt kontorforsyning i en årrække. En stor del af den første tid er gået med at få et grundigt kendskab til Blevas oprindelige produktudvalg, som er af en omfattende størrelse, der dækker alt fra arbejdsborde og garderobeskabe til opbevaringskasser til transport- og løftevogne.

 - Vi har gennemført en turnaround og ansat nye medarbejdere, så vi nu er i alt seks, som er de helt rigtige folk på de forskellige poster. Nu er vi i gang med at udvælge nogle ergonomiske kerneprodukter, som alle i produktions- og lagerbranchen bruger. Dem vil vi koncentrere os om at styrke salget af - og forhandlernetværket indenfor - i den kommende tid, siger Lars Holmberg.

 

23/10 2020
  • FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    FoodTech samler eksperter i vand- og energioptimering

    maskiner ›Fleksibelt arbejde med energiforbrug, tilpasning af driften og mulighed for alternative vandkilder i produktionen er nogle af emnerne når Nordens største fødevaremesse åbner tirsdag i Herning
  • 50 år og over 1000 anlæg til ind- og udland

    50 år og over 1000 anlæg til ind- og udland

    maskiner ›DAN Palletiser markerer på tirsdag sit jubilæum med fortsat stor tro på fremtiden. For kunderne vokser stadigt, og det samme gør virksomheden som en del af Nordens største automationshus, BILA
  •  Supermarkeder vil have automatisk alderskontrol

    Supermarkeder vil have automatisk alderskontrol

    maskiner ›Et teknologisk alderstjek vil både begrænse mindreåriges køb af varer som alkohol, tobak og nikotin og lette medarbejdernes opgaver i butikkerne, siger Coop og De Samvirkende Købmænd (DSK)
  • Bobst forener optimeret blækforsyning med automatisering

    Bobst forener optimeret blækforsyning med automatisering

    maskiner ›Den nye model i Master 6003 gravure-trykpressefamilien reducerer mængden af farve og dermed også forbruget af opløsningsmidler
  • Fra tekstilaffald til spindeklare fibre

    Fra tekstilaffald til spindeklare fibre

    maskiner ›Kravene til genanvendelse af tekstiler bliver øget, og nu har STADLER Group udviklet en integreret sorteringsløsning, som samler en række patenterede processer i ét og samme anlæg hos italienske IGERS
  • Hygiejne stiller forskellige krav til portene

    Hygiejne stiller forskellige krav til portene

    maskiner ›Hygiejne og rengøring stiller høje krav til døre og porte i fødevareindustrien og medicinalindustrien. Men selv om de på mange områder har samme fokus på renhed og sikkerhed, er miljøerne forskellige – og det afspejler sig også i Door Systems produktudbud
  •  - Hygiejnisk design skal være konkret og tilgængeligt

    - Hygiejnisk design skal være konkret og tilgængeligt

    maskiner ›På årets FoodTech giver sammenslutningen EHEDG de besøgende både dybere viden og helt konkrete forslag til hygiejnisk produktionsudstyr. Bl.a. med over 50 klare retningslinjer, en fysisk læringsstation og indlæg om robotter i produktionen mm.
  • DIRA får nyt efternavn og bliver medlem af DI

    DIRA får nyt efternavn og bliver medlem af DI

    maskiner ›Dansk Robot Netværk bliver til Dansk Robot Forening og ruster sig til fremtiden som selvstændig medlemsforeningen under DI Produktion