Fremtidens robotter bliver selvtænkende og gør skrot til genbrug
EU-projektet RoboSapiens vil give morgendagens robotter evnen til at tilpasse sig store og uforudsete ændringer i deres miljø – herunder arbejdet tæt med mennesker. Projektet ledes af Aarhus Universitet og med i det er Teknologisk Institut, som bl.a. har fokus på renovering af elektronik
Kunstig intelligens bringer mange og nye muligheder med sig – også når det kommer til automatiseringen af robotter, der i fremtiden skal kunne tilpasse og klare sig selv i langt højere grad, end tilfældet er i dag.
Det skal et nyt EU-projekt med navnet RoboSapiens (Robotic Safe Adaptation In Unprecedented Situations) blandt andet være med til at sikre.
– Målet med projektet er, at robotter – ved hjælp af kunstig intelligens – med færre begrænsninger selv skal kunne tilpasse sig til forholdene omkring sig – også store, uforudsete ændringer. I den forbindelse arbejder vi blandt andet på at udvikle nogle sikkerhedsteknikker, der sikrer robottens troværdighed, drift og sikkerhed i arbejdet, fortæller Mikkel Labori Olsen, der er konsulent ved Teknologisk Institut.
For at realisere RoboSapiens-projektets overordnede mål demonstreres projektets resultater i fire forskellige brugercases.
For Teknologisk Institut er fokus rettet mod refurbishment – nærmere bestemt på renovering af produkter, der ellers ville blive skrottet.
Derudover vil der også blive set nærmere på noget så forskelligt som navigation af autonome skibe, navigation af lagerrobotsværme og interaktion mellem menneske og robot.
Mikkel Labori Olsen, konsulent ved Teknologisk Institut.
– Robotter har gennem tiden hjulpet rigtig meget med at øge produktionen. I vores brugercase vil vi nu se nærmere på, hvordan vi kan skalere cirkulære processer op ved hjælp af automatiserede robotter, så vi på den måde kan forlænge produkters levetid i stedet for at producere nyt. Her ser vi mere specifikt nærmere på refurbishment af bærbare computere, og hvad der er muligt at automatisere på området, fortæller Mikkel Labori Olsen.
Afgørende for fremtidens produktion
De fire brugercases i RoboSapiens-projektet dækker et bredt spektrum af applikationer, men de deler alle den fælles udfordring, at de involverer opgaver med stor variation, som traditionelle robotter ofte har svært ved at tilpasse sig.
Dette understreger ifølge Mikkel Labori Olsen en væsentlig begrænsning i nutidens automatiseringsteknologi, hvor fleksibilitet ofte må vige for effektivitet.
– Med RoboSapiens-projektet vil vi demonstrere, hvordan man med kunstig intelligens og dynamiske rutiner til at træne og kontrollere den, gør det muligt for robotter at tilpasse sig løbende til en lang række miljøer og anvendelsesscenarier, samtidig med at de opretholder en høj grad af effektivitet og sikkerhed. Kunstig intelligens brugt rigtigt, i gode processer, har potentialet til at revolutionere industriel automatisering ved at kombinere den hidtil usete fleksibilitet med de traditionelle styrker ved robotteknologi. Derfor kan resultaterne fra RoboSapiens også få stor betydning for den måde, vi i fremtiden vil producere på, siger han.
Projektets løber frem til og med 2027 og har fire centrale nedslagspunkter
1. Projektet skal sikre en robotteknologi med nye og ubegrænsede muligheder for selvtilpasning som reaktion på hidtil usete og uforudsete systemstrukturelle og miljømæssige ændringer.
2. Projektet skal fremme sikkerhedssoftware, der knytter sig til robotteknologien, så robotsikkerheden er i top både før, under og efter robotternes selvtilpasning.
3. Projektet skal fremme deep learning-teknikker for aktivt at reducere usikkerhed i forbindelse med robotteknologisk selvtilpasning.
4. Projektet skal overordnet set sikre de enkelte systemers troværdighed, så robotter ved hjælp af deep learning og IT-arkitektur i højere grad kan tilpasse sig omverdenen på egen hånd – uden at gå på kompromis med troværdigheden i arbejdet.
Partnere i projektet som drives af Aarhus Universitet
Foruden Teknologisk Institut tæller partnerlisten ligeledes University of Antwerp, Aristotle University of Thessaloniki, Norwegian University of Science and Technology, University of York, PAL Robotics, Fraunhofer IFF, ISDI Accelerator og Simula Research Lab. Projektet er finansieret af Horizon Europes forsknings- og innovationsprogram (2021-2027).
-lipe
