Bakterie fra ko-maver spiller central rolle i CO2-neutral produktion
En bakterie fra ko-maver er central i et nyt forskningsprojekt, hvor bakterien fodres med overskydende CO2 fra BASFs produktion. Slutproduktet er en kemisk byggesten med lavt CO2-aftryk til bl.a. medicin og tilsætningsstoffer til fødevarer
Med bakterien ’Basfia succiniciproducens’ vil BASF omdanne sukker og CO2 til fumarsyre, som er et vigtigt mellemprodukt i den kemiske produktion.
Forskningsprojektet, der hedder FUMBIO (FUMarsäure BIObasiert), er et samarbejde mellem BASF og tre universiteter i Tyskland (Saarland Universitet, Marburg Universitet og Kaiserslautern-Landau Universitet).
Bakterien, som blev isoleret i 2008 fra maven på en ko, vil blive tilpasset genetisk af forskerne, så den producerer store mængder biobaseret fumarsyre, også kendt som fumarat, under gæringen.
Med dette mellemprodukt kan BASF fremstille en lang række produkter med et lavt CO2-aftryk, fx tilsætningsstoffer til fødevarer og dyrefoder, udgangsmaterialer til medicin eller byggesten til polymerer, rengøringsmidler og formulatorer.
- Sammen med vores samarbejdspartnere ser vi nærmere på fermenteringsprocessen.
- Vi ønsker at optimere den på en sådan måde, at bakterierne bruger vedvarende råmaterialer som sukker og CO2 til at producere så meget fumarat som muligt, siger Dr. Barbara Navé, leder af FUMBIO-projektet og ansvarlig for evaluering og koordinering af nye projekter inden for hvid bioteknologi* hos BASF.
Målet er også bionedbrydelige industriprodukter
Forskningsprojektet fokuserer også på den efterfølgende forædling af fumarat med enzymer – også kendt som biokatalyse – til bionedbrydelige industriprodukter.
Fumarsyre er meget almindelig i naturen og er et mellemprodukt i mange stofskifte-processer hos mennesker, dyr og planter.
I den kemiske industri er syren primært blevet produceret af fossilt baserede råmaterialer som fx råolie.
Forskningsprojektet vil måle CO2-aftrykket for fumarat fremstillet med bioteknologiske metoder og sammenligne det med traditionel petrokemisk produktion.
Forskerne forventer, at CO2-fodaftrykket vil være betydeligt lavere – eller endda negativt – fordi der anvendes CO2 som råmateriale.
Hvid bioteknologi bliver stadig vigtigere
Den CO2, som bakterierne bruger som kulstofkilde ud over sukker i fermenteringsprocessen, vil komme fra udstødningsgasstrømme fra kemiske produktionsanlæg.
- CO2 er et vigtigt råmateriale for os i den kemiske industri, forklarer Navé, og fortsætter:
- Hvis vi genanvender CO2 fra industrielle udstødningsgasser, vil det hjælpe os med at reducere udledningen af drivhusgassen og nå vores klimamål inden 2050.
Bioteknologiske processer som fx fermentering, hvor mikroorganismer som bakterier eller svampe bruger CO2 som byggesten til metaboliske produkter, vil også blive stadig vigtigere for den kemiske industri i fremtiden.
- Hvid bioteknologi er et vigtigt værktøj, som vil gøre det muligt for os at tilbyde vores kunder et bredere udvalg af biobaserede produkter med et lavt CO2-fodaftryk.
FUMBIO-projektet modtager økonomisk støtte fra uddannelses- og forskningsministeriet i Tyskland. I alt giver ministeriet omkring 19 millioner DKK til projektpartnerne.
-hawin
* Den hvide bioteknologi omfatter blandt andet udnyttelse af biologiske komponenter i vaskemidler, medicinalvarer, kosmetik, kemikalier, papir, tekstiler, garvning af skind, fødevarer og bioenergi i form af biobrændsel og biogas. Kilde: DTU
