Nyt statsligt mærke til fisk fanget med respekt for havet og havbunden

Nyt statsligt mærke til fisk fanget med respekt for havet og havbunden

Fiskere, der skåner havmiljøet, kan nu sætte det statskontrollerede mærke NaturSkånsom på deres fisk. Det skal oplyse forbrugerne, støtte kystfiskeriet og beskytte naturen i havet

Skrubber, rødspætter og andre kystfangede fisk kan fremover få et statskontrolleret mærke på indpakningen.

Med mærket NaturSkånsom går Danmark globalt i front med en statslig mærkningsordning for fisk, der er fanget med naturskånsomme metoder og omtanke for havmiljøet.

- Vi kan købe alverdens grøntsager, kornprodukter og kød, hvor det tydeligt fremgår, hvis det er produceret bæredygtigt. Det skal selvfølgelig også gælde for fisk, og derfor er denne her ordning både tænkt som en støtte til forbrugeren, fiskeren og ikke mindst livet i havet, siger fiskeri- og fødevareminister Mogens Jensen.

Et hav af gode grunde
De fiskere, der er med i ordningen, må udelukkende fiske med skånsomme redskaber som eksempelvis langliner, garn og flydetrawl, som skåner det sårbare og værdifulde miljø på havbunden, der er afgørende for et sundt økosystem i havet.

De fisk, der fanges, skal være fra sunde bestande, og fiskerne i ordningen skal bestå et kursus for at sikre friske fisk af den højeste kvalitet.

- For at tage bedst mulig vare på vores egen sundhed, vores fælles klima og miljø, kommer vi ikke udenom at lave lidt om på vores madvaner og skære ned på kødet til daglig. Og her er fisk et rigtig godt alternativ. Med mærket sikrer vi høj kvalitet med stor respekt for fiskebestandene og havmiljøet, siger Mogens Jensen.

NaturSkånsom kan findes på skånsomt fangede fisk fra mandag d. 2. november.

Fakta:
Fisk med mærket NaturSkånsom skal leve op til følgende krav:

  • Fisken skal fanges med skånsomme redskaber og være fra en bæredygtig bestand
  • Fiskekutteren må ikke være længere end 17 meter, og fangstrejserne skal være korte
  • Fiskeren skal bestå et kvalitetskursus

Mærkningsordningen vil blive fulgt af en følgegruppe bestående af repræsentanter fra fiskerierhvervet, relevante natur- og miljøorganisationer, forskningsinstitutioner og Fiskeristyrelsen, der skal være med til at sikre, at ordningen lever op til forventningerne om bedre oplysning til forbrugerne, respekt for havmiljøet og udviklingen af det lokale kystnære fiskeri.

-lipe

3/11 2020
  • Certificeret dåsetun grovhitter i Danmark

    Certificeret dåsetun grovhitter i Danmark

    etiketter-og-maerkning ›Tun er blevet den mest solgte MSC-certificerede art i Danmark og står i dag for næsten en tredjedel af salget. Det viser MSC's første nordiske markedsrapport, Nordic State of the Market Report 2026
  • Gennembrud for afvaskelige etiketter

    Gennembrud for afvaskelige etiketter

    etiketter-og-maerkning ›HERMA er er sandsynligvis først til at blive certificeret til kold afvaskning af syv selvklæbende materialer baseret på PP og PE fra stive PP-emballager
  • Avery Dennison går forrest med klæbeteknologi

    Avery Dennison går forrest med klæbeteknologi

    etiketter-og-maerkning ›Som den første i branchen har virksomheden fået RecyClass-godkendelse til sin AD CleanFlake-teknologi der understøtter brugen af trykfølsomme etiketter på afkølede PET-bakker til genanvendelse
  • Vinetiketten er fremstillet af....vin

    Vinetiketten er fremstillet af....vin

    etiketter-og-maerkning ›Ved hjælp af bundfald fra den sekundære gæring i mousserende vin har den kroatiske vingård Piquentum fået skabt en levende etiket til sin naturvin - og modtaget en fornem pris for den
  • Designet til brugervenlighed

    Designet til brugervenlighed

    etiketter-og-maerkning ›Tetra Paks kliklåg, Lightwing 30 gør det let at åbne og lukke drikkekartonen og er samtidig en sikker lukkemekanisme. Derfor er låget nomineret til en pris
  • Skøbelige delikatesser i ny indpakning

    Skøbelige delikatesser i ny indpakning

    etiketter-og-maerkning ›Fazers håndfyldte Mignon-chokolader i ægte æggeskaller har skiftet de æggebakkelignende kartoner ud med et nyt emballagedesign udviklet af Pyroll Packaging Group
  • Datomærkning på børnetøj skal forlænge brugstiden

    Datomærkning på børnetøj skal forlænge brugstiden

    etiketter-og-maerkning ›En del af Coops børnetøjsmærke, Friends' nye efterårskollektion har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det skal inspirere kunderne til holde liv i tøjet i stedet for at købe nyt
  • UPM udvider barriereteknologi til etiketter

    UPM udvider barriereteknologi til etiketter

    etiketter-og-maerkning ›For første gang anvender virksomheden sin teknologi fra emballagepapirer til fedtbestandige overfladebelægninger på en ny type etiketter uden PFAS