nShift vil bruge Svanemærket til e-handelstransport

nShift vil bruge Svanemærket til e-handelstransport

nShift, der er leverandør af software til delivery management, har netop meddelt, at den vil inkludere Svanemærket til e-handelstransport i sine softwareprodukter Checkout, Ship and Track

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke – et uafhængigt og tredjepartscertificeret miljømærke, som ser på alle relevante miljøparametre i et produkts livscyklus. De nordiske lande fremhæves ofte som førende inden for bæredygtighed, hvilket fremgår af deres placering i Europe Sustainable Development Report 2021. (Finland 1., Sverige 2., Danmark 3. og Norge 5.).

Ifølge en nylig undersøgelse kender 95% af de nordiske forbrugere Svanemærket, og 64% af de nordiske forbrugere, der kender det, ser efter Svanemærket, når de vælger produkter. Som et resultat af implementeringen vil nShift tydeligt fremhæve svanemærkede transporttjenester i sine softwareprodukter Checkout, Ship and Track.

Transporttjenester, der er mærket med Svanemærket, vil være let søgbare i nShifts omfattende transportørbibliotek, så kunderne hurtigt kan finde certificerede leveringsmuligheder, der er et bedre valg for klima og miljø. 

Sean Sherwin-Smith, Product Director Post-purchase i nShift:

- Bæredygtige tiltag er nu en reel måde at differentiere sig på for detailhandlere. Når det kommer til, hvordan og hvor forbrugerne handler, forventer de at kunne træffe et valg, der er bedre for miljøet, og hvis de ikke kan få det, vælger de måske at handle et andet sted. Vi samarbejder med Svanemærket for at gøre det lettere for detailhandlen at indarbejde miljøansvarlige løsninger for deres e-handelsleveringer.

Per Sandell, Head of Business Area Finance and Logistics hos Svanemærket, siger:

- Det er vigtigt for mange forbrugere at kunne vælge mere miljøvenlige leveringsmuligheder. Men forbrugerne er forvirrede over de forskellige grønne påstande og budskaber, når de kommer til levering og betaling i webshoppen. Derfor er Svanemærket, som er det officielle nordiske miljømærke, en kærkommen guide til forbrugerne. Med Svanemærket i webshoppens checkout forenkles det komplicerede valg af levering. Forbrugerne kan dermed bidrage til den nødvendige grønne omstilling af transportsektoren.

nShift giver detailhandlere og webshops mulighed for at tilbyde enestående end-to-end leveringsoplevelser, fra checkout til returnering:

  • Checkout - en løsning, der integreres fuldt ud med webshops for at give dem nem adgang til en række leveringsmuligheder, samtidig med at den kan facilitere højere konverteringsrater.
  • Ship - software til delivery management for store virksomheder, som løser komplekse udfordringer med print af labels og booking af transportører, og som har forbindelse til mere end tusind transportører.
  • Track - en banebrydende kundeoplevelse efter online betaling, der opbygger brands og kundeloyalitet.
  • Returns – en forbrugervenlig returløsning, der hjælper med at konvertere 30% af returneringer til ombytninger ved at gøre processen lettere for kunderne.

 

Svanemærket e-handelstransport: 

  • Reducerer energiforbruget i e-handelstransportnetværket. 
  • Reducerer klimabelastningen, som skal reduceres yderligere over tid og stimulere fossilfri hjemmelevering. 
  • Sikrer at en vis andel af den eksisterende vognpark kører på el, brint eller biogas – og at andelen øges ved nyindkøb. 
  • Indebærer gradvis øget brug af vedvarende energi i logistiknetværket. 
  • Fremmer ansættelseskontrakter i overensstemmelse med nationale kollektive overenskomster på området. 
  • Giver økonomiske incitamenter til at anvende mere komprimerede e-handelsemballager. 

 

Læs Europe Sustainable Development Report 2021 HER

Læs mere om undersøgelsen NORDIC CONSUMER
STUDY 2022 Compiled for Nordic Ecolabelling, der angår svanemærket HER

28/6 2023
  • Certificeret dåsetun grovhitter i Danmark

    Certificeret dåsetun grovhitter i Danmark

    etiketter-og-maerkning ›Tun er blevet den mest solgte MSC-certificerede art i Danmark og står i dag for næsten en tredjedel af salget. Det viser MSC's første nordiske markedsrapport, Nordic State of the Market Report 2026
  • Gennembrud for afvaskelige etiketter

    Gennembrud for afvaskelige etiketter

    etiketter-og-maerkning ›HERMA er er sandsynligvis først til at blive certificeret til kold afvaskning af syv selvklæbende materialer baseret på PP og PE fra stive PP-emballager
  • Avery Dennison går forrest med klæbeteknologi

    Avery Dennison går forrest med klæbeteknologi

    etiketter-og-maerkning ›Som den første i branchen har virksomheden fået RecyClass-godkendelse til sin AD CleanFlake-teknologi der understøtter brugen af trykfølsomme etiketter på afkølede PET-bakker til genanvendelse
  • Vinetiketten er fremstillet af....vin

    Vinetiketten er fremstillet af....vin

    etiketter-og-maerkning ›Ved hjælp af bundfald fra den sekundære gæring i mousserende vin har den kroatiske vingård Piquentum fået skabt en levende etiket til sin naturvin - og modtaget en fornem pris for den
  • Designet til brugervenlighed

    Designet til brugervenlighed

    etiketter-og-maerkning ›Tetra Paks kliklåg, Lightwing 30 gør det let at åbne og lukke drikkekartonen og er samtidig en sikker lukkemekanisme. Derfor er låget nomineret til en pris
  • Skøbelige delikatesser i ny indpakning

    Skøbelige delikatesser i ny indpakning

    etiketter-og-maerkning ›Fazers håndfyldte Mignon-chokolader i ægte æggeskaller har skiftet de æggebakkelignende kartoner ud med et nyt emballagedesign udviklet af Pyroll Packaging Group
  • Datomærkning på børnetøj skal forlænge brugstiden

    Datomærkning på børnetøj skal forlænge brugstiden

    etiketter-og-maerkning ›En del af Coops børnetøjsmærke, Friends' nye efterårskollektion har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det skal inspirere kunderne til holde liv i tøjet i stedet for at købe nyt
  • UPM udvider barriereteknologi til etiketter

    UPM udvider barriereteknologi til etiketter

    etiketter-og-maerkning ›For første gang anvender virksomheden sin teknologi fra emballagepapirer til fedtbestandige overfladebelægninger på en ny type etiketter uden PFAS