Heidelberg og Gallus lancerer Label Experts

Heidelberg og Gallus lancerer Label Experts

Den nye vidensportal giver adgang til et væld af informationer om tryk af labels og omfatter en god blanding af tekniske artikler, hvidbøger, tips, gode råd fra eksperter og meget mere

Labels giver produkter deres unikke identitet og påvirker forbugerne, når de shopper og køber ind. Labels står for omkring fem procent af globale printvolumen på ca. 400 milliarder Euro. I dag er det markedet for labels der har det største vækstpotentiale i trykindustrien og det har da også udviklet sig fra et niche-segment til en omfattende industri de seneste årtier.

Dermed er den tilknyttede vidensbase også øget betragteligt, da den går hånd i hånd med denne udvikling. I dag er der tale om viden, som er differentieret på basis af det store udvalg af forskellige trykteknologier, applikationer, substrater og yderligere forbrugsvarer.

I den digitale tidsalder har det også bare været et spørgsmål om tid før brugere, producenter, foreninger, markedsundersøgelsesinstitutter og i det hele taget interessenterne i denne branche, samlede denne viden og gjorde den tilgængelig på en digital platform.

Kendskab til kunder og deres problemer

Det er netop det, som er sket med en ny vidensportal, om alt hvad der rør sig på området for labels. ’label-experts.com’ hedder platformen, der rummer et ekspertforum og som blev startet som et fælles projekt mellem Heidelberger Druckmaschinen AG og dets datterselskab Gallus.

- Heidelbergs styrke ligger i kendskabet til sine kunder og deres problemer. Det er her og ikke ved selve produktet vores fremtidige kundekommunikation begynder, forklarer professor dr. Ulrich Hermann, Chief Digital Officer hos Heidelberg og medlem af den del af ledelsen, som har med livscyklusløsninger at gøre hos trykmaskineproducenten.

- Med den nye platform får vores kunder i trykindustrien adgang til eksklusiv ekspertviden. Kun hvis vi kan bevise for vores kunder, at vi forstår den del af trykindustrien, som handler om tryk af labels, fortsætter de med at stole på os med hensyn til deres beslutninger om nye investeringer.

Fordyb dig i etiketternes verden

I et meget dynamisk miljø ændrer kravene til etiketløsninger sig hurtigere og hurtigere i dag. I tråd med trenden om kundespecifikke løsninger, kræver markedet i stigende grad kortere jobkørsler samt personificerede labels. Differentierede egenskaber bliver vigtigere og vigtigere, og efterspørgslen på just-in-time leverancer og labels med usædvanlige udsmykninger stiger.

For sidstnævntes vedkommende kommer der flere og flere kreative formater til. Labels som ’on-pack-reklame’ leverer reklamemeddelelser i de mindste rum og kan udvides fra en folder til en mini brochure. Særlige effekter produceres ved hjælp af trykfarve, der lyser op i mørke, eller ved brug af varmefølsomt blæk, der er synligt inden for et begrænset temperaturområde. Udbredelsen af varianter er med andre ord næsten uendelig.

Mangfoldigheden af applikationer matches kun af indholdets vidtfavnende karakter på platformen. På platformen møder brugerne både nyhedsbreve, tekniske artikler, de seneste markedsundersøgelser, hvidbøger, tips til deres næste investering og meget mere.

Mangel på uafhængige informationskilder

Gennem opkøbet af Gallus fabrikken i Schweiz er Heidelberg blevet en vigtig spiller på markedet for etiketproduktion. Og også hos Heidelberg i Danmark er der stor tilfredshed med at man bliver en af drivkræfterne i at samle og formidle viden om etiketindustrien.

- Etiketmarkedet er en yderst interessant del af den grafiske branche, idet det er et marked i fortsat vækst, som står midt i vadestedet mellem traditionel flexoproduktion og digital produktion. Vi har konstateret at der en udpræget mangel på uafhængige informationskilder, som kan være til gavn for både etiketkøbere, etiketproducenter samt leverandører til branchen.

- At Heidelberg-Gallus med Label Experts derfor tager initiativ til at skabe en vidensportal som har til formål at formidle information omkring etiketmarkedet i alle afskygninger til alle som måtte være interesserede er derfor utroligt interessant. Indholdet leveres blandt andet af uafhængige organisationer såsom AWA, FINAT, Packconsult, VSKE og mange andre.

Poul Breindal, salgschef i Heidelberg Danmark.

Det siger Poul Breindal, der er salgschef i Heidelberg Danmark. Han kommer da også ind på at man er velkommen til at komme med input, forslag eller kommentarer til indholdet på platformen. Man kan skrive til info@label-experts.com

 

 

 

18/6 2019
  • Designet til brugervenlighed

    Designet til brugervenlighed

    etiketter-og-maerkning ›Tetra Paks kliklåg, Lightwing 30 gør det let at åbne og lukke drikkekartonen og er samtidig en sikker lukkemekanisme. Derfor er låget nomineret til en pris
  • Skøbelige delikatesser i ny indpakning

    Skøbelige delikatesser i ny indpakning

    etiketter-og-maerkning ›Fazers håndfyldte Mignon-chokolader i ægte æggeskaller har skiftet de æggebakkelignende kartoner ud med et nyt emballagedesign udviklet af Pyroll Packaging Group
  • Datomærkning på børnetøj skal forlænge brugstiden

    Datomærkning på børnetøj skal forlænge brugstiden

    etiketter-og-maerkning ›En del af Coops børnetøjsmærke, Friends' nye efterårskollektion har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det skal inspirere kunderne til holde liv i tøjet i stedet for at købe nyt
  • UPM udvider barriereteknologi til etiketter

    UPM udvider barriereteknologi til etiketter

    etiketter-og-maerkning ›For første gang anvender virksomheden sin teknologi fra emballagepapirer til fedtbestandige overfladebelægninger på en ny type etiketter uden PFAS
  • Dana Lim styrker satsningen i Baltikum

    Dana Lim styrker satsningen i Baltikum

    etiketter-og-maerkning ›Andrius Skaržauskas er ansat som ny Country Manager for Litauen, Letland og Estland, hvor han skal være med til at indfri virksomhedens vækstambitioner i regionen
  • LED-etiketpresse får debut i Las Vegas

    LED-etiketpresse får debut i Las Vegas

    etiketter-og-maerkning ›Dominos N410 LED-etiketpresse får sin nordamerikanske debut på Printing United Expo 2026, der afholdes den 23.–25. september i Las Vegas, Nevada, USA
  • Styrket forskning i miljøfarlige stoffer

    Styrket forskning i miljøfarlige stoffer

    etiketter-og-maerkning ›Forskere fra seks universiteter går sammen om at styrke viden om, hvad PFAS, mikroplast, opløsningsmidler mm. - og kombinationen af dem - på længere sigt betyder for vores sundhed og natur. Konference er første skridt
  • Guide til større RFID-ekspertise

    Guide til større RFID-ekspertise

    etiketter-og-maerkning ›The Label Academy udgiver RFID-bog, der skal ruste forarbejdningsvirksomheder til at opbygge og udforske teknologien bag mærkningsteknologien