Coop lancerer verdens nok første øko-tracker

Coop lancerer verdens nok første øko-tracker

Coops medlemskunder kan nu følge med i, hvor stor en andel af deres dagligvareindkøb, der er økologisk. Funktionen findes i den grønne boble i Coop appen, og den skal være med til at give økologien et boost

Hvor stor en andel af dine dagligvarer er økologiske, og køber du mere eller mindre økologi end de andre medlemmer?

Det er nogle af de spørgsmål, Coops kunder kan få svar på, når de besøger økotrackeren i Coop appen. Her kan man både se sin samlede økoandel og økoandelen i de enkelte kategorier som f.eks. mejeri, grønt, brød og kød.

Økotrackeren skal sammen med lavere priser give økologien lidt ekstra medvind, forklarer Kræn Østergård Nielsen, adm. direktør i Coop:

-Coop var den første til at introducere økologien bredt for 30 år siden. I dag har vores supermarkeder den højeste andel af økologiske varer på hylderne - og vores kunder kvitterer ved at være dem, der oftest køber økologi. Nu får de mulighed for at dykke ned i deres egne øko-data og se, hvor de evt. kan skrue op. Kombineret med de lavere priser i vores butikker vil det give økologien et boost, til gavn for bl.a. biodiversiteten og dyrevelfærden, og det gør mig oprigtigt glad.

Konkrete tal motiverer
I Coop appen har Coops kunder siden 2020 kunnet følge med i, hvor stort et klimaaftryk deres indkøb efterlader. Erfaringerne viser, at de kunder, der bruger klimafunktionen, faktisk har et lavere klimaaftryk pr. vare end de kunder, der ikke bruger funktionen. Thomas Roland, ansvarlighedschef i Coop, har været med til at udvikle både klima- og økofunktionen i Coop appen:

-Vores erfaring er, at kunderne gerne vil have oplysninger om deres indkøb, og at flere på baggrund af tallene handler mere bæredygtigt. Og så er det blevet ret almindeligt for mange at tracke på, hvor meget de træner og sover osv. Nu bliver det også muligt at holde øje med, hvor økologisk du lever.

Sammen med øko- og klimafunktionen vil Coops kunder også møde små, grønne nyheder om bæredygtige vaner og varer, når de fremover besøger den grønne boble. Alt sammen skal det hjælpe flere økologiske varer ned i kurvene og hjem i køkkenerne.

Det er kun de kunder, der har givet tilsagn til at få boblen, der får adgang til funktionerne.

 

Fakta om økotrackeren og den grønne boble:
'Øko-andel' og 'Mit klimaaftryk' findes begge i den grønne boble i Coop appen. Begge beregnes ud fra kundens køb af varer i Coops butikker.
Øko-andel viser kundens:
Samlede økoandel
Økoandelen inden for de enkelte kategorier som mælk, ost, grønt osv.
Økoandelen sammenlignet med en gennemsnitlig bruger af funktionen
Status på økoandelen sammenlignet med ugen inden.
Også 'Mit klimaaftryk' har fået nyt visuelt udtryk og er blevet opdateret, så man - udover at kunne tjekke sit eget klimaaftryk - nu også kan læse korte forklaringer på, hvorfor varer fra de enkelte varegrupper typisk har et højt eller lavere klimaaftryk.
I den grønne boble møder kunderne fremover små grønne nyheder om bl.a. bæredygtige varer og vaner.
Boblen og dens data deles kun med de kunder, der har givet Coop tilsagn.

-lipe

3/11 2023
  • Certificeret dåsetun grovhitter i Danmark

    Certificeret dåsetun grovhitter i Danmark

    etiketter-og-maerkning ›Tun er blevet den mest solgte MSC-certificerede art i Danmark og står i dag for næsten en tredjedel af salget. Det viser MSC's første nordiske markedsrapport, Nordic State of the Market Report 2026
  • Gennembrud for afvaskelige etiketter

    Gennembrud for afvaskelige etiketter

    etiketter-og-maerkning ›HERMA er er sandsynligvis først til at blive certificeret til kold afvaskning af syv selvklæbende materialer baseret på PP og PE fra stive PP-emballager
  • Avery Dennison går forrest med klæbeteknologi

    Avery Dennison går forrest med klæbeteknologi

    etiketter-og-maerkning ›Som den første i branchen har virksomheden fået RecyClass-godkendelse til sin AD CleanFlake-teknologi der understøtter brugen af trykfølsomme etiketter på afkølede PET-bakker til genanvendelse
  • Vinetiketten er fremstillet af....vin

    Vinetiketten er fremstillet af....vin

    etiketter-og-maerkning ›Ved hjælp af bundfald fra den sekundære gæring i mousserende vin har den kroatiske vingård Piquentum fået skabt en levende etiket til sin naturvin - og modtaget en fornem pris for den
  • Designet til brugervenlighed

    Designet til brugervenlighed

    etiketter-og-maerkning ›Tetra Paks kliklåg, Lightwing 30 gør det let at åbne og lukke drikkekartonen og er samtidig en sikker lukkemekanisme. Derfor er låget nomineret til en pris
  • Skøbelige delikatesser i ny indpakning

    Skøbelige delikatesser i ny indpakning

    etiketter-og-maerkning ›Fazers håndfyldte Mignon-chokolader i ægte æggeskaller har skiftet de æggebakkelignende kartoner ud med et nyt emballagedesign udviklet af Pyroll Packaging Group
  • Datomærkning på børnetøj skal forlænge brugstiden

    Datomærkning på børnetøj skal forlænge brugstiden

    etiketter-og-maerkning ›En del af Coops børnetøjsmærke, Friends' nye efterårskollektion har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det skal inspirere kunderne til holde liv i tøjet i stedet for at købe nyt
  • UPM udvider barriereteknologi til etiketter

    UPM udvider barriereteknologi til etiketter

    etiketter-og-maerkning ›For første gang anvender virksomheden sin teknologi fra emballagepapirer til fedtbestandige overfladebelægninger på en ny type etiketter uden PFAS