ACT Logimark og FlexoPrint i nyt samarbejde
ACT Logimark Danmark A/S og FlexoPrint A/S har med virkning fra 2. september 2013 indgået et strategisk samarbejde
ETIKETTER FlexoPrint har købt alle ACT Logimark Danmarks etiketværktøjer – stanse, klicheer mv. Samtidig har FlexoPrint overtaget alle lagre af såvel standard som kundespecifikke etiketter. Etiketproduktionen vil indtil videre fortsætte uændret i Jelling og vil gradvist blive overflyttet til FlexoPrints fabrik i Randers. ACT Logimark Danmark vil fremover satse på salg, service og support af industrielle mærkningsmaskiner og software.ACT Logimark Danmark A/S indgår i ACT Gruppen, som er en af de ledende leverandører af industrielle mærkningsmaskiner og løsninger til datafangst til virksomheder i Skandinavien. ACT Logimark Danmark A/S repræsenterer kendte producenter, såsom Linx Printing Technologies, Weber Marketings Systems, Trotec Lasers, ACI Laser m.fl. Derudover forhandler ACT Logimark Danmark A/S Zebra, Sato, Intermec og Datamax printere samt farvebånd.
FlexoPrint AS er blandt de største etikettrykkerier i Danmark, og er inde i en yderst positiv udvikling. Visionen er at være blandt de mest foretrukne samarbejdspartnere inden for selvklæbende etiketter, kartonprodukter og folier.
-jk