Venstres miljøordfører Jacob Jensen besøgte grøn plastvirksomhed Venstres miljøordfører Jacob Jensen (midten) her sammen med Jan Bybjerg Pedersen, direktør i Schoeller Plast, og Christina Busk miljøpolitisk chef i Plastindustrien.

Venstres miljøordfører Jacob Jensen besøgte grøn plastvirksomhed

Schoeller Plast i Regstrup åbnede forleden dørene for Venstres miljøordfører Jacob Jensen for at drøfte mulighederne for at øge plastgenanvendelsen i Danmark

Fredag den 10. januar besøgte Jacob Jensen, folketingsmedlem og miljøordfører for Venstre, virksomheden Schoeller Plast, der har produktion i Regstrup i Holbæk Kommune.   

Formålet med besøget var bl.a. at give Jacob Jensen et indblik i, hvordan Schoeller Plast gennem mange årtier i praksis har arbejdet med plastgenanvendelse.

Virksomheden er bl.a. kendt for sin produktion af øl- og sodavandskasser i genanvendt plast. Derudover har Schoeller Plast tidligere medvirket i et meget omtalt projekt med fokus på at genanvende plastaffald fra flere tusinde husstande i Holbæk Kommune, som ellers primært bliver energiudnyttet.

Besøget bød på en grundig introduktion til virksomhedens historie og plastløsninger samt en rundvisning i produktionen.

Jacob Jensen, der er opstillet for Venstre i Sjællands Storkreds, fortæller:

- Plast fylder mere og mere i den politiske debat. Derfor var det interessant at besøge Schoeller Plast, som i rigtig mange år har arbejdet med genanvendelse af plast i praksis samtidig med, at virksomheden har skabt lokale arbejdspladser. Det er den slags erhvervshistorier, som vi skal have flere af i Danmark, og det vil vi gerne bakke op om i Venstre

Jan Bybjerg Pedersen, direktør i Schoeller Plast, var meget tilfreds for den politiske interesse: 

- For os som virksomhed vil vi meget gerne åbne dørene op for at inspirere landets politikere til, hvordan vi kan løfte i samlet flok, når det gælder om at skubbe på vigtige dagsordener som øget genanvendelse og mere cirkulær økonomi. Det er vigtigt for os, at vi åbner op for dialog, så vi sammen kan finde løsninger, som gavner den aktuelle klimadagsorden men uden at påvirke vores konkurrenceevne i negativ grad. Sammen mener jeg, at vi kan blive endnu stærkere.

Besøget hos Schoeller Plast blev afviklet i samarbejde med Plastindustrien, og derfor deltog brancheforeningens miljøpolitiske chef Christina Busk også i besøget.

-hawin

20/1 2020
  • DS Smith lukker produktion i Vejle

    DS Smith lukker produktion i Vejle

    emballage ›Bølgepapfabrikken er en af i alt 30 anlæg i verden, emballagekoncernen nedlægger. Ifølge DS Smith skal produktionen overføres til andre fabrikker, lige som der bliver investeret i modernisering af papirproduktionen
  • Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    Et enkelt glas - med flere sidegevinster

    emballage ›Australsk, nyudviklet vinflaskedesign tilgodeser både flere forbrugeres behov, effektiviten hos tapperierne og pladsudnyttelsen hos forhandlere
  • Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    Emballagedagen 2026 sætter fokus på fremtidens krav, teknologi og design

    emballage ›Nye EU-regler, producentansvar, bæredygtighed og teknologisk udvikling er med til at forandre emballagebranchen. På Emballagedagen 2026 samles eksperter, myndigheder og virksomheder for at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der tegner branchens fremtid. Det er d. 5. november
  • Boom i ny type pantautomater

    Boom i ny type pantautomater

    emballage ›De nye pantautomater med sluse er blevet populære blandt forbrugerne og gør det både hurtigere og nemmere at aflevere store mængder pant. Nu lanceres et landsdækkende pantkort, der viser vej til automaterne
  • Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    Mindre spild af pleje- og sundhedsprodukter

    emballage ›I et Gate 21-projekt vil en række samarbejdspartnere undersøge, hvordan forbruget af engangs medicinbægre, mademballage, bleer, handsker og meget andet kan reduceres i den kommunale pleje- og sundhedssektor
  • Invitation til beslutningerne bag emballagen

    Invitation til beslutningerne bag emballagen

    emballage ›Inboxing kalder Metsä Board og Kathryn Kellogg deres nye initiativ, der inviterer bl.a. mærkevareejere, designere, emballageeksperter til at udforske alle de valg, der ligger bag, før en færdig emballage når ud til forbrugerne
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer