Store transportbesparelser med plastpaller

Store transportbesparelser med plastpaller

Ved at skifte de traditionelle europaller af træ ud med lettere plastpaller kan Danmarks transporterhverv forvente årlige besparelser for over 40 millioner kroner, viser nye beregninger, som Smart Retur har gransket nøje

Hvert år bliver der kørt cirka 363 millioner kilometer dansk vejgodstransport, viser tal fra Danmarks Statistik. De store transportmængder påvirker både på vognmændenes udgifter til brændstof og Danmarks samlede CO2-regnskab.

For at hjælpe med at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030 sætter transportbranchen alle sejl til for at finde steder at spare. En mulig løsning er plastpaller, som er minimum ti kilo lettere end de traditionelle træpaller.

Det skriver operatøren af plastpalle-pool-løsningen, Smart Retur i en pressemeddelelse. 

Heri udtaler branchedirektør Jesper Kronborg fra Dansk Erhverv Transport at transportbranchen generelt er på udkig efter områder, hvor man kan plukke de lavthængende frugter. Og her er plastpaller en interessant vej at gå.

- Det afhænger af flere faktorer, men vognmændene afsøger mange muligheder for at reducere CO2 og for at forbedre deres produktivitet, da mange små justeringer kan gøre en forskel for den samlede udledning, siger han. 

Den betydelige vægtredaktion giver, ifølge Smart Retur, foruden lavere udgifter til brændstof også et CO2-aftryk, som er 8.900 tons mindre om året. Det svarer rundt regnet til 40.000 flyrejser mellem København og London.

Plastpaller giver millionbesparelse
De enkelte vognmænd bestemmer ikke selv, hvad de kører med. Men de økonomiske og miljømæssige gevinster ved en mere bæredygtig fragt vil komme alle til gode.

Det er netop håbet hos virksomheden Smart Retur, som stiller de lette plast paller til rådighed i en cirkulær pooling løsning.

Ved at skifte til disse plastpaller gøres lastbilerne over et halvt ton lettere, og hvis den samlede branche laver udskiftningen fra træ til plast, kan der ud fra plastpalleleverandørens beregninger kunne hentes op mod 43 millioner kroner om året alene i brændstofbesparelser.

- Det er en lille ændring, som kan gøre en stor forskel – både for den enkelte vognmand, for den samlede transportbranche og for alle de virksomheder, som får fragtet gods på paller.

- Med en levetid på plus 15 år frem for typisk to år for træpaller er der også penge at spare ved ikke at skulle udskifte dem så ofte, siger Stine Bøgelund Kristensen, cco hos Smart Retur Danmark.

Logistik- og plastpallevirksomheden med hovedkontor i Randers har gjort plastpaller til en forretning med et mantra om at skabe en cirkulær økonomi. Plastpallerne har samme styrke, bæreevne og anvendelsesmuligheder som træpaller. Det betyder, at de kan udskiftes én til én.  

Tiderne kalder på handling
Jesper Kronborg fra Dansk Erhverv Transport ser tiltaget som et af mange initiativer, branchen selv kan tage for at mindske CO2-udledningerne.

Fra politisk side såvel som i branche- og interesseorganisationer er der også et øget fokus på, hvordan mange bække små kan være med til at vende udviklingen på klimaforandringerne.

Kundernes efterspørgsel efter bæredygtighedstiltag mærker man også hos Smart Retur. Her arbejder man cirkulært med plastpallerne, som bliver vedligeholdt løbende for længst mulig levetid. Alt sammen som led i en grøn omstilling.

- Det kan lyde kontroversielt at erstatte træ med plast, men fordi holdbarheden er ti gange længere, er CO2-udledningen 35 procent mindre end for træpaller.

- Det, at vi kan spare hele transportsektoren for brændstofudgifter i millionklassen, frigør jo også nogle ressourcer hos de enkelte virksomheder til at forfølge andre grønne løsninger, forklarer Stine Bøgelund Kristensen.

-hawin

14/11 2025
  • Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    Papirbaseret løsning til sekundær emballage

    emballage ›UPM Specialty Materials, Siegwerk og Uteco har udviklet en papirbaseret løsning til sekundær emballage
  • Flere varer bliver To Good To Go

    Flere varer bliver To Good To Go

    emballage ›Fremover bliver personlig pleje, dyrepleje, blomster og planter, ernæring og kosttilskud og boligprodukter også en del af verdens største markedsplads for overskudsvarer
  • Præmieret olieflaske giver mindre spild

    Præmieret olieflaske giver mindre spild

    emballage ›Fontana Foods emballage til olivenolie tog fra årets PackNorth-uddeling med en førstepris for både funktionalitet og udseende
  • Nespresso går tilbage til aluminium

    Nespresso går tilbage til aluminium

    emballage ›Efter tre års markedstest af fiberbaserede kaffekapsler skifter producenten igen til aluminium. Klimaaftrykket er stort set det samme, siger Nespresso
  • Blå kending i ny version

    Blå kending i ny version

    emballage ›Den har båret bl.a. vasketøj, flyttelæs, pant og indkøb gennem 30 år, og tidligere i år forlød det, at den ikoniske FRAKTA-pose skulle udgå i sin hidtidige form. Nu præsenterer IKEA den vellignende afløser
  • Højere trykstyrke på ny papgeneration

    Højere trykstyrke på ny papgeneration

    emballage ›Med NEW Billerud Flute har producenten Billerud forbedret kvaliteten af sit varemærke. Den øgede trykstyrke giver bl.a. kunderne muligheder for bl.a. smartere design og lavere vægt på og bølgepapemballage
  • I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    I front for betydelige investeringer i cirkulær plast

    emballage ›Craig Arnold er udnævnt som Head of Circular Plastics og medlem af ledelsen i KIRKBI Climate, som fremover vil deltage mere aktivt i udvikling af virksomheder, der bidrager til at løse klimaudfordringerne
  • Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    Ny, papirbaseret isemballage fra Tetra Pak

    emballage ›Emballagen af op til 85 procent papir og andre fornybare materialer bliver i øjeblikket testet, og forventes på på det euroæiske marked inden jul